Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Danske præster vil af med Djævelen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske præster vil af med Djævelen

Angst og ondskab har erstattet Djævelen i daglig tale. -

- Julia Freeman-Woolpert/Stock.xchng

Fakta

Dogme

Et dogme er en grundlæggende trossætning, som er fastsat af en kirkelig autoritet, og hvis...
Læs mere
flexblock
249 debatindlæg Hold mig opdateret

En række sognepræster gør nu op med kirkens gamle lære om Djævelen, da den ikke appellerer til moderne mennesker

Nu er tiden kommet til at afskaffe det kristne dogme om Djævelen forstået som en selvstændig, ond magt med egen vilje.

Det mener flere folkekirkepræster, og dermed markerer de en fortsættelse af det dogmeangreb, som teologer, præster og biskopper i de senere år har rettet mod det kristne kernestof.

Tidligere biskop Jan Lindhardt gjorde op med Helvedet, teologiprofessor Svend Andersens lagde afstand til dommedag og Jesu fysiske opstandelse, og sognepræst Kaj Mogensen har forkastet ideen om, at alle mennesker enten frelses eller fortabes.

– Gud og Djævelen som to selvstændige magter, der kæmper mod hinanden, hører til i en tid, hvor man tænkte i dualismer, hvor magten var stærkt hierarkisk, og mennesket var en lille afmægtig størrelse, forklarer Lars Højland, sognepræst i Brenderup og Indslev Kirke på Fyn.

Annonce
Han har netop nu studieorlov, hvor han forsøger at formulere en ny dogmatik, der stemmer overens med det at være moderne menneske og præst.

– Alle kender til, at livet kan være himmelsk eller et helvede, men som moderne menneske kan jeg ikke finde mening i Djævelen som en selvstændig magt, der løber rundt og frister os, uddyber Lars Højland.

I stedet taler han om angst og ondskab som alment menneskelige fænomener i verdenen.

Tilsvarende mener præstevikar i Rønninge på Fyn, Nanne Mølhave, der har skrevet teologisk speciale om kristendommens opfattelse af det onde, at den personificerede djævels dage er talte.

– I dag er det langt mere begribeligt at tale om ondskab og lidelse frem for om Djævelen, siger Nanne Mølhave.

Som ung præst overvejer hun, hvordan man kan nyformulere dogmatikken, så den personificerede djævel får ordlyd af netop ondskab og lidelse og dermed appellerer til moderne danskere.

En opgave som provsten i Middelfart, Erik Fonsbøl, finder helt vital:

– For enhver generation er det en vigtig opgave at give de kristne dogmer nye formuleringer, så de ikke står som uangribelige sandheder, siger han.

Men det bliver en stor udfordring at få aflivet det klassiske dogme om Djævelen. Ikke mindst fordi man i gudstjenesten hører tekster, der bekræfter den gængse forestilling, og man i trosbekendelsen forsager Djævelen.

Derfor mener Lars Højland også, at man skal sætte ind et helt andet sted end i gudstjenesten.

– Mennesker skal gøre sig egne erfaringer både med Gud og det onde. Her kan retræter og pilgrimsvandringer være vejen til at få øje på kærligheden som den største magt af alle. I gudstjenesten bruges til gengæld et sprog fra en anden tid, og derfor må den personificerede djævel stadig nævnes her, siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Danske præster vil af med Djævelen

oleHJ, publiceret d.26/07 00:19 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Ja det vil også gerne , men det hjælper jo ikke at lade
være at tale om satan det forsvinder han jo ikke af.

Hvis vi ikke er jesus disciple er vi ham ikke værd.

Guds er Guds ord .

Og vi prædiker ikke for at tilfredsstille mennesker det
prøvede paulus og fortrød.

Vi prædiker for for at så så Gud kan give væksten.

Dansker præster der ikke tro Guds ord bør ikke være præster
så enkel er det find noget andet.
Del Link

Re: Danske præster vil af med Djævelen

Tænk nu efter, publiceret d.26/07 00:39 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
det er jo lige det, vi andre gider heller ikke at have djævelen.

men ondskaben kan vi stadig konstatere.

og heldigvis Guds modpol dertil kan vi heldigvis også registrere.

begge magter er autentiske,

ja-præster skal vejlede, ikke vildlede
Del Link

Re: Danske præster vil af med Djævelen

Aksel Knudsen, publiceret d.26/07 02:09 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Ja --- hvad skal man dog sige til de Præster der tilhører sdenne gruppe "Danske præster vil af med Djævelen" der i blandt " forklarer Lars Højland, sognepræst i Brenderup og Indslev Kirke på Fyn."

Han har netop nu studieorlov, hvor han forsøger at formulere en ny dogmatik, der stemmer overens med det at være moderne menneske og Præst" ----- Skal vi ikke bare bede dem om at forsætte med at holde orlov --- selvføgelig for egne penge????
Fordi "Sir. K 21.v26 Tåbernes hjerte er i munden,men de vises mund er i hjertet.v27 Når den ugudelige forbander Satan,
er det sig selv, han forbander. --- og fordi "2 Kor. K. 2.v11 for at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde.
Jeg har tilladt mig at gengive nogle vers fra Vores, Den Danske Folkekirkes, bibel som er Guds Ord.
Jeg tro mere på Guds Ord og hvad Jesus sagde -- end på disse Præster.

Aksel Kudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup

Citater fra Biblen.

1 Krøn. K. 21.v1 Satan trådte op mod Israel, og han lokkede David til at holde folketælling i Israel.
Job.K. 1.
v6 En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. v7 Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« v8 Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.« v9 Satan svarede: »Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. v10 Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. v11 Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« v12 Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod.« Så forlod Satan Herren.

Job. K. 2.!« v6 Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over ham; men skån hans liv!« v7 Så forlod Satan Herren.

v10 Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « v11 Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Sir. K 21.v26 Tåbernes hjerte er i munden,
men de vises mund er i hjertet.
v27 Når den ugudelige forbander Satan,
er det sig selv, han forbander.

Matt. K. 4. v10 Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « v11 Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Mark. K. 3.v22 Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.« v23 Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? v24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå.

Mark. K. 3.v26 Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham.

Mark. K. 4. v15 Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem.

Mark .K. 8.. v33 Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: »Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«

Lukas K, 10. .« v18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn.

Joh. K. 13. v27 Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: »Hvad du gør, gør det snart.«

ApG. K.5.fødder. v3 Da sagde Peter: »Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side?

2 Kor. K. 2.v11 for at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde.

1. Thess. K.2. . v18 For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det

Johs. Åben.K.20.v1 Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. v2 Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år v3 og styrtede ham i afgrunden

Aksel Knudsen.
Del Link

Re: Danske præster vil af med Djævelen

claes flach, publiceret d.26/07 09:35 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Djævelen er en metafor for en række oplevelser i tilværelsen som menneske. Ligesom Gud er en metafor, en personificering af det skabende princip i universet. Begge billeder giver mening i menneskenes liv.
I sidste instans udelukker den guddommelige almagt og det guddomelige allestedsnærvær imidlertid djævelen som en realitet. Den djævelske "virkelighed" er af hypnotisk karakter - i sidste instand en uvirkelighed. Djævel og helvede er uvirkelige for den hvem Guds almagt er virkelig. Gud, den uendelige godhed, skaber ikke det onde, ligesom ondkaben ikke kan frembringe det uendelige gode. Når hypnosen hæves ser mennesket tilværelsen gennemstrålet af alkærlighedens lys.
Del Link

Re: Danske præster vil af med Djævelen

Broder Lazarus, publiceret d.26/07 10:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Tja, hvorfor ikke? Dette er blot endnu et eksempel på præsternes frafald. Læs Ez 34.
Mon ikke disse skriftkloge og hyrder skulle finde et andet arbejdet – det er jo dét, det er for dem at være præst.

Ord 13,33: Dine øjne ser sære ting,og du taler forstyrret
Del Link

Re: Danske præster vil af med Djævelen

scintillia, publiceret d.26/07 10:30 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Jeg synes, at det er sørgeligt - ærligt og dybtfølt sørgeligt at læse den artikel.

Men det er jo selvfølgelig bare udtryk for den isnende mangel på tro, der er blandt visse danske præster. Og når man ikke selv tror på det, man står og prædiker, så mister det sin brod, sin kant, sin intensitet og allermest sin værdi. Det bliver en total smagsløs, udvandet og meningsløs tale - måske underholdende ja, men hvad betyder det ?

Når man ikke ser nogen sandhedsværdi i det, man prædiker om, kan man selvfølgelig sagtens tiltro sig den ret at fiske, plukke og skære i det, som man lyster.

Problemet er bare, at det ikke ændre på sandheden, men kun på det, man som formodet vidende på området formidler videre. At forestille sig en betjent, der ikke forholder sig til loven, som den står, men som han/hun synes, at den skulle være - det samme med en socialrådgiver, advokat osv.

Og er det overhovedet kristendom bagefter sådan en tur i vridemaskinen ? Når man som overhoved i en religiøs sammenhæng gør noget sådant, som at ændre så væsentligt og dermed skabe sin egen religion, plejer det så ikke at blive benævnt som en ny sekt eller nyreligiøsitet ?


Det allermest sørgelige er, at med de tanker diverse præster i artiklen giver udtryk for, så er der absolut ingen behov for Jesus mere...vi er blevet vores egen Gud.

Og hold da op, hvor jeg dog har brug for Ham, - som person, der døde og opstod, bekæmpede døden, Satan og som frelser mig - ikke kun til sidst, men hver dag - præcis som, der står - og som på ingen måde kun er en "personificering" !!!

Ha´ en dejlig dag !
Del Link

Re: Danske præster vil af med Djævelen

karsten1, publiceret d.26/07 10:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Djævelen eller 'løgnens fader vi forsage' (som det vistnok hedder i en salme) kan vel betragtes som den samlede sum af menneskets ondskab, også kaldet 'vil incarnate' på engelsk. Djævelen personificerer således alle de onde egenskaber vi mennesker kan have, ikke mindst repræsenteret ved de 7 døds-synder som jo bl.a. både er grådighed og nærighed.

Netop derfor giver det ingen mening at udslette mindet eller teksterne eller talen om Djævelen, vil jeg mene.
Det er jo korrekt nok at mennesket både skal gøre sig onde og gode erfaringer, men det er også vigtigt mener jeg, at vi mennesker både har en model for det onde og for det gode som vi kan kigge på - og både se hvordan vi skal gøre og ikke gøre.

For mig repræsenterer Djævelen et billede, et imago, om I vil, af det yderste mørke, der hvor mennesket er drevet ud i sin yderste ensomhed og hvor mørket, og dermed Djævelen, har så meget magt, at det kun er i stand til at se sig selv. Og hvor mennesket er i en tilstand hvor det kun tilfredsstiller dets rene ego-begær uden hensyntagen til andre mennesker overhovedet.

Og her taler jeg altså ikke om at bøje nakken og finde sig i alt. Jeg taler om en tilstand hvor stort set alle grænser er brudt ned - og hvor mennesket gør hvad det passer det - fordi netop dets lyst, dets begær er ligeglad med andre mennesker. Et godt eksempel på dette kunne være, hvordan Heath Ledger spiller Jokeren i den nye Batman film.

Jokeren er jo gennemført ond....uden hensyntagen til andre mennesker gør han hvad han selv lyster...Og det er jo det Djævelen (forstået som det yderste mørke) også vil have os mennesker til at gøre. 'slå nu xx og yy ihjel, hvisker mørket (eller Djævelen) til os, 'du ved jo, du får det bedre af det' eller som i Middelalderen under den spanske inkvisition (og andre steder) 'kom nu, lad nu bare protestanterne torturere, de er jo alligevel ikke mennesker, de er jo bare dyr' eller 'jøderne er ikke mennesker, de er jo rotter - og rotter - ja, dem udrydder man'. (eksemplerne er hentet fra historien, og udtrykker altså ikke min holdning)

Netop derfor forsager vi Djævelen (og dermed det yderste mørke i os selv) for at vi kan bede Gud Vor Herre, og Jesus Kristus, Vor Frelser, om at bortlede disse (syndige) tanker fra os. Dagligt må vi kæmpe mellem det vort ego vil, og det vor Sjæl vil. Egoets vej er den nemmeste, mens Sjælens vej er den mest besværlige. Dagligt frister Djævelsen os til at gå egå egoets vej, og forlede os fra Sjælens vej...og netop derfor har vi fra for et billede af den inkarnerede ondskab som vi kan mentalt kan tage afstand til - også i et moderne samfund.
Del Link

Kirken er ved at nedlægge sig selv ! endnu et bevis !!!

himmel, publiceret d.26/07 11:32 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Ja hvem vil ikke gerne slippe af med Djævelen ?
Men det er jo ikke bare sådan at ting forsvinder fordi vi ikke gider dem, eller ikke synes det lige er os.

At mene at vi skal afskaffe djævelen fordi den ikke appelere til os, eller "sælger" kirkens budskab, er for mig helt hen i vejret.

Når et barn smider sig ned på gulvet i et supermarkede, fordi forældrene siger nej til slik, så er jeg sikker på at dette budskab heller ikke appelere til barnet.
Det jeg prøver at sige, er at vi altså ikke bare kan rette ind efter hvad folk kan lid eller ej.

Hvis vi bare retter ind efter hvad folk vil have, og det kan vi da godt efter min mening, så må vi bare vide at vi er på vej ud af det der kalde kristendom, og på vej ind i en sekterisk gruppe der er kristendoms inspireret.

Jeg kan sagtens se kirkens behov for at lave sådanne besynderlige krumspring !!!
Skulle problemet måske ikke være at præsterne rundt omkring, er så skide bange for at deres stillinger er i fare, hvis folk melder sig ud af kirken ?
Er det her i virkeligheden en tilpasning af den kristne lære for at præsterne kan redde egen rumpe ?

Jeg mener folkekirken skulle omdannes til kulturhuse, og så kunne præsterne få stilling som viceværter der !!!
For de har åbenbart glemt deres viden om teologi, og deres personlige tro, når de finder på noget sådant vås !!!
Del Link

Re: Kirken er ved at nedlægge sig selv ! endnu et bevis !!!

vic, publiceret d.26/07 11:57 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Jeg så gerne djævlens dage talte, for han er ond og han stjæler, ødelægger og slagter alt omkring mig. Jo mere jeg følger GUD, jo mere tiltvinger han sig plads og vil fylde allesteder i mit liv. Han elsker at gøre sig bemærket og forstår ikke at Jesus er Herre i mit liv, han arbejder stærkere dag for dag med at få mig ned med nakken. Han forsøger alt man kan komme i tanke om for at ødelægge os og det ville være lykkedes, hvis ikke GUD var min Herre og altid er der for mig.
Sørgeligt, sørgeligt når folk forsøger som man har gjort igennem tiden med alternative veje, at overbevise andre om at man er herre i eget hus for det er man ikke. Man kan intet uden man har fået det fra GUD. Ondskaben sker ikke kun i mennesket, men også uden for mennesket og igennem mennesker! djævlen er verdens fyrste og man ser det straks når man vælger at følge GUD og GUDs ord! Det er sandheden!
Del Link

Re: Danske præster vil af med Djævelen

CharlesA, publiceret d.26/07 12:00 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske præster vil af med Djævelen
Jamen handler det ikke bare om at nogle prøver at danne deres eget verdensbillede baseret på Biblen, mens vi er nogle andre som faktisk stoler at selv folk fra det 1. århundrede, faktisk ønskede at gengive hvad Guds søn selv sagde?

Okay alle kan overdrive og misforstå ting, men så få gange er djævlen altså ikke nævnt i NT, at vi kan sige at Jesus selv ikke troede på Ham. Og at evangelisterne skrev om Jesu fristelse i ørkenen må på en eller anden måde have været ret vigtigt. Problemet er bare at vi kun kan stole på vores egen menneskelige dømmekraft, når vi skal bedømme om det er symbolsk eller reelt.

Er vi som kristne ikke forpligtet til at videregive det bibelske budskab så præcist som muligt, da vi som evangeliske modsat katolikkerne ikke har andet som Åbenbaring og fundament, og da Jesus jo rensagt som den eneste bare burde have kendt en smule til Himmel og Helvede.

Men hvad der er opdigtet, mener jeg ikke at vi har en særlig stor chance for at finde ud af her 2000 år efter. Vi undersøger selvfølgelig alle mulighederne, men at lave budskabet fra et originalt (åbentbarisk?) skrift om i vore dage, mener jeg er en glidebane. Præsterne bør vel udlægge tingene lige ud af posen, så vi lyttere selv kan danne os en mening, og ikke få den alt for farvet af præsterne. Ellers ville det jo i såfald være at gå tilbage til før Luther...
Del Link
Mere:   1 ... | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock