Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ja, mener Svend Andersen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja, mener Svend Andersen

Kommenter Hold mig opdateret

Teologiprofessor Svend Andersen mener der brug for oprydning i de kirkelige dogmer som Djævelen, arvesynden, jomfrufødslen og opstandelsen.

Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Hvorfor har folkekirken brug for at rydde op i sine dogmer?

– Der er altid brug for at fortolke og rydde op i de kristne dogmer for at skabe klarhed. Tager vi den apostolske trosbekendelse, så kan vi ikke fastholde en bogstavelig forståelse af dens ordlyd, selvom nogle mener det. I trosbekendelsen er der formuleringer, som kan skabe misforståelser, og hvor man må overveje, om det ikke kan siges på en anden måde.

– Særligt ordene omkring Jesu tilblivelse er svære at begribe i dag. Tanken om, at han er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, er forældet og giver ikke mening. For datidens mennesker var der ikke et klart skel mellem biologi og teologi, men i dag ved vi, at en tilblivelse af et menneske er et møde mellem en sædcelle og ægcelle. Derfor er det misvisende, at tale om en jomfru. Det kommer let til at lyde som det rene hokus pokus.

Annonce
Men man kan vel ikke blot fjerne utidssvarende formuleringer?

– Teologisk kan man lede efter andre formuleringer. Mig bekendt er ”jomfru” en forkert oversættelse af det hebraiske ord for ”ung kvinde”, som optræder i Det Gamle Testamente.

– Og kan man om undfangelsen finde nogle formuleringer, der alene holder sig til et poetisk, billedligt og symbolsk sprog, hvor man ikke får biologiske associationer, så vil det ligeledes fungere bedre i dag. For at forstå opstandelsen er man jo også henvist til symbolsproget. Læser man den bogstaveligt – at Jesus gik fra død til liv – ender man som moderne menneske i en uforståelig medicinsk udlægning.

– På den måde er vi nødt til hele tiden at nytolke den kristne lære. Tidligere troede man – ja, selv Luther – at arvesynd blev seksuelt overført, men en sådan overbevisning kan man ikke fastholde i dag.

Mener du, at det er nødvendigt at formulere nye tidssvarende dogmer?

– Nej, jeg mener i langt højere grad, at der er brug for oprydning i de eksisterende, så vi kan få fjernet misforståelserne.

Kan man gøre op med bestemte dogmer uden samtidig at underkende den bibelske og kirkelige tradition?

– I allerhøjeste grad, og det er bydende nødvendigt, at vi hele tiden går ind og nytolker dogmerne. De er ikke entydige – lige så lidt som de bibelske skrifter, som de udspringer af. Heller ikke Bibelen kan læses, uden at man fortolker den. Den kirkelige tradition er en lang fortolkning, og teologien er udviklet for at gennemtænke den kristne lære.

Er dogme-oprydning ikke blot et forsøg på at tilpasse sig tidens trend?

– Overhovedet ikke. Som kirke skal man kunne formulere sig, så nutidens mennesker kan forstå det. Hvis folk i dag kun hører Bibelens sprog og synger 150 år gamle salmer, så begriber de intet. Derfor skal budskabet nyformuleres – vel at mærke så det provokerer og udfordrer i tiden – og ikke blot lefler for den.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​