Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nej, mener Claus Henry Olsen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nej, mener Claus Henry Olsen

Kommenter Hold mig opdateret

Sognepræst Claus Henry Olsen modsætter sig en oprydning af de kirkelige dogmer som Djævelen, arvesynden, jomfrufødslen og opstandelsen.

Vil det ikke være en god idé, hvis folkekirken lavede en forenklet og mere nutidig udgave af alle sine gamle dogmer?

– Nej, der er ikke brug for oprydning i de kirkelige dogmer. Trosbekendelsen siger i koncentreret form, hvad den kristne tro er. Faktiske begivenheder, der har fundet sted, som Guds skabelse, undfangelsen og opstandelsen, kan man ikke blot ændre på. Kirken skal vove at leve sit eget intime hjemmeliv, med sine dogmatiske sandheder, også i en verden, der ikke nødvendigvis forstår dem.

Professor Svend Andersen hævder, at jomfrufødslen lige så lidt som en bogstavelig forståelse af opstandelsen giver mening i vores tid, fordi vi har et andet skel mellem biologi og teologi – har han ikke en pointe?

– Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor avancerede teologer har så travlt med at omformulere troen, så den er forståelig for nutidsmennesker. Efter min klare overbevisning har nutidsmennesket nøjagtig lige så gode forudsætninger for at forstå de kirkelige dogmer, som Marias naboer havde på Jesu tid. En jomfrufødsel har også virket som hul i hovedet dengang – dér har man jo også vidst, at der skulle en mand og en kvinde til at skabe et barn.

Annonce
– De kristne dogmer vil, lige meget hvilken tid vi befinder os i, have en grad af ubegribelighed; fordi vi via syndefaldet har fået en indbygget modvilje mod at acceptere Gud. Men vi begår en fatal fejl, hvis vi i jagten på at gøre dogmerne spiselige, reducerer dem til det blotte symbolsprog.

Faktum er vel, at mange danskere i dag har utrolig svært ved at sætte sig ind i de årtusind gamle dogmatiske sandheder – det kan man som kirke vel ikke sidde overhørig?

– Vi skal altid være parate til at forklare og udlægge dogmerne, men vi skal ikke til at ændre på begivenhedernes gang, blot fordi mennesker har svært ved at forholde sig til dem. Hvis vi – i imødekommenhedens navn – gør dogmerne til rene symboler, så mister kristendommen sin konkrete form: Et virkeligt menneske skal i fadervor kunne sige du til en virkelig Gud. Reducerer vi de dogmatiske sandheder til symboler, mister vi kontakten med Gud, som handler i historien.

Kan kirken efter din mening gøre noget, for at dogmerne bevarer deres aktualitet for mennesker i det 21. århundrede?

– Hvis den kristne kirke vover at leve med sin trosbekendelse – i lovsang, tilbedelse og bøn – så bliver dogmerne ikke støvet konserves, men derimod liv, hvorigennem nutidsmennesket kan møde dem. Så fremstår undfangelsen, jomfrufødslen og opstandelsen ikke blot som påstande, men viser sig som levet tro. I kirken skal dogmerne lyde, fordi de som sagt udlægger den kristne tro i koncentreret form. Men hver gang en kristen viser sin tro over for verden, får den nye formuleringer og bliver begribelig – også selvom dogmerne strider mod vores vanemæssige fornuft.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​