Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Islam-reklamer vækker røre i New York til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Islam-reklamer vækker røre i New York

Kampagne for islamKampagnen skal finde sted i september, hvilket både falder sammen med den muslimske ramadan samt årsdagen for terrorangrebet på USA den 11. september 2001. -

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

En reklamekampagne for islam, der skal hænge i New Yorks subway, skaber røre i den terror-forskrækkede storby

En amerikansk muslimsk gruppes planer om at lancere en stor kampagne for islam med reklameplakater i New Yorks undergrundstoge vækker røre i storbyen, der for knap syv år siden blev sendt i knæ af yderligtgående islamististiske terrorister. Kampagnen skal finde sted i september, hvilket både falder sammen med den muslimske ramadan samt årsdagen for terrorangrebet på USA den 11. september 2001.

Kampagnen er udtænkt af græsrodsorganisationen Islamic Circle of North America i samarbejde med flere andre muslimske aktører, heriblandt den Brooklyn-baserede imam Siraj Wahhaj, der ifølge amerikanske medier har været under mistanke for at have spillet en rolle i det første terrorangreb på New Yorks World Trade Center i 1993. Imamen optrådte som karaktervidne for den dømte hjerne bag angrebet, Sheik Omar Abdel-Rahman, men er aldrig selv blevet retsforfulgt for terroraktivitet.

Især kampagnens forbindelse til Siraj Wahhaj har fået det republikanske kongresmedlem Peter King, der er valgt i New York, til at blande sig og bede byens transitmyndighed om at afvise reklamerne.

– Jeg har intet problem med reklamerne i sig selv, men jeg har et problem med dem, der står bag, siger han til CNN.

Annonce
Reklamerne er ifølge King særligt ”skændige”, fordi de vil hænge i togene i netop september måned, og fordi New Yorks undergrundssystem betragtes som et førsteklasses terrormål.

Også visse medier har reageret kraftigt. Eksempelvis bragte den store tabloidavis New York Post forleden et billede af Siraj Wahhaj på sin forside med overskriften ”Jihad Train” (jihad-tog). En talsmand for Islamic Circle, Azeem Khan, kalder reaktionen ”anti-islamisk” og understreger, at de negative toner blot underbygger behovet for, at muslimer forsøger at oplyse omverdenen om deres religion igennem initiativer såsom gruppens kampagne.

De omstridte reklamer består af sort-hvide plakater med ord såsom ”hovedtørklæde?” eller ”profeten Muhammed” efterfulgt af erklæringen ”du fortjener at vide” og en henvisning til en hjemmeside om islam. Det er planen, at de over en periode på en måned skal hænge i cirka 1000 af New Yorks godt 6200 undergrundstog.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​