De danske folkekirkepræster elsker det gamle og traditionsrige højmesseritual så meget, at de kun sjældent ansøger om at få det ændret. -
- Scanpix
Claus Vincents |
28. juli 2008
Kristeligt Dagblads aktindsigt i næsten 600 sager om liturgi fra folkekirkens 10 stifter viser, at landets præster kun sjældent søger om tilladelse til at ændre det gamle, traditionsrige højmesseritual
Er De tilhænger af, at søndagens gudstjeneste, konfirmationen eller barnedåben, helst skal foregå som den altid har gjort, ja, så er der ingen fare på færde. De danske folkekirkepræster elsker nemlig det gamle og traditionsrige højmesseritual så meget, at de kun sjældent ansøger om at få det ændret, og derfor er det kun i meget få tilfælde, at biskoppen må sige nej til et for vidtgående ændringsforslag.
Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i det, man må betegne som folkekirkens motorrum: kommunikationen mellem præster og deres 10 tilsynsførende biskopper om forslag til ændringer i folkekirkens gudstjenesteliv. Henvendelserne, der strækker sig over en to et halvt årig periode, taler sit tydelige sprog om særdeles fredelige præster og menigheder i Danmark: Blandt næsten 600 forespørgsler fordelt i landets 10 stifter om ændringer i ritualer og flytning af gudstjenester har biskopperne tilsammen kun givet rundt regnet 16 afslag.
Biskop i Århus Stift, Kjeld Holm, er blandt de biskopper, der modtager flest ansøgninger. Han har behandlet omkring 100 sager på to et halvt år.
– Ansøgningerne vidner om, at den traditionelle højmesse og gudstjenesten som sådan anses for at være kirkens fundament, og derfor modtager biskopperne ikke det, man kunne kalde rabiate ønsker om ændringer. Men hvis man ønsker det som præst eller menighed, er der mulighed for at ændre i liturgien i gudstjenester, som holdes uden for højmessen, og hvis bare man holder sig inden for folkekirkens bekendelse, siger Kjeld Holm.
Henrik Wigh-Poulsen fra foreningen Grundtvigsk Forum var blandt bejlerne til bispeembedet i Roskilde Stift.
– Tallene vidner om en tilbageholdenhed med at ændre på højmessen. Men det modbeviser samtidig den angst, der har været udbredt i mange år, at hvis man giver præsterne frie hænder over for gudstjenesten, så går det helt galt. De danske præster er faktisk ret konservative, når det gælder ønsker om markante ændringer i gudstjenesten, og bakker op om den højmesseordning, vi har i dag. Det er et udsagn om, at den klassiske evangelisk-lutherske kirke, som vi har i Danmark, overhovedet ikke er under pres, siger Henrik Wigh-Poulsen.
Biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift, er kendt for at give sine præster og menigheder stor selvbestemmelsesret, og det dokumenteres tydeligt, da han modtager meget få anmodninger om ændringer ved højmessen, aflysning af gudstjenesten eller friluftsgudstjenester. På baggrund af de meget få afslag, der rent faktisk gives, kalder han ansøgningerne om ændringer ved gudstjenesterne for et unødvendigt bureaukrati.
– Det er ikke mine kirker, så dem, der har dem, præster og menigheder, må jo bedst vide, hvad der skal foregå i dem. Højmessen skal der dog ikke røres for meget ved. Men jeg tror nu ikke, at gudstjenestelivet udfolder sig mere lemfældigt på Fyn end andre steder i landet, siger Kresten Drejergaard.
Langt de fleste ansøgninger til de danske biskopper er ret fredelige og drejer sig især om tilladelse til at holde friluftsgudstjeneste eller aflyse eller flytte en højmesse. En præst har dog spurgt om tilladelse til at holde gudstjeneste med små husdyr. Svaret fra biskoppen var nej.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad