Det er 'håbløst gammeldags' at forhindre danskerne i at blive dobbelte statsborgere, når de bosætter sig i udlandet, mener Ny Alliance
Integrationsministeriets forgæves forsøg på at fratage tidligere danske statsborgere deres pas og CPR-numre udstiller, at globaliseringen er løbet fra den danske regering. Det mener partileder i Ny Alliance, Naser Khader, der vil gøre dobbelt statsborgerskab muligt for flere danskere.
– Det er håbløst gammeldags, når Integrationsministeriet forsøger at få udenlandske myndigheder til at makke ret og udlevere oplysninger om danskerne. De fleste lande tillader i dag dobbelt statsborgerskab, så de forstår ikke Danmarks krav, siger Khader, efter at det er kommet frem, at udenlandske myndigheder i stor stil undlader at videregive oplysninger om statsborgerskabssager til Integrationsministeriet.
Danmarks regel om, at man automatisk mister det danske statsborgerskab, når man får et nyt, hører det forrige århundrede til og er ude af trit med befolkningens øgede bevægelighed, mener Khader, der fremhæver, at 21 ud af 27 EU-lande i dag tillader dobbelt statsborgerskab. USA gør ligeledes.
Udvidede muligheder for dobbelt statsborgerskab er også et krav fra foreningerne Ægteskab Uden Grænser, Danes Worldwide og Statsborger.dk, der alle arbejder for bedre forhold for udlandsdanskere. Sidstnævnte har indsamlet flere end 10.000 underskrifter for at få en lovændring.
En af Danmarks førende eksperter i indfødsret, jurist Eva Ersbøll, Institut for Menneskerettigheder, mener også, at en reform af dansk indfødsret trænger sig på.
– Ingen andre lande, vi normalt sammenligner os med, har en statsborgerskabslov, der er så gammel som den danske, siger Eva Ersbøll.
Danmark er siden 1950’erne blevet et land, som mennesker indvandrer til og udvandrer fra i langt højere grad end tidligere, og dette bør den danske lovgivning afspejle, mener hun. Det skal således gøres lettere for både indvandrere og udvandrere at få dobbelt statsborgerskab. En opfattelse som Ny Alliance deler.
Kravet om dobbelt statsborgerskab vejer tungt hos mange udlandsdanskere, fortæller Tina Thuesen, der er en af kræfterne bag Statsborger.dk. Udlandsdanskerne vil ifølge hende gerne bevare en tilknytning til Danmark, mens de samtidigt ønsker et statsborgerskab i deres nye land for at opnå stemmeret ved parlamentsvalg, bedre mulighed for en karriere i den offentlige sektor og adgang til at eje fast ejendom. Men mange danskere undlader at søge om statsborgerskab i udlandet, fordi de ikke vil kappe båndet til Danmark, fortæller Tina Thuesen.
– Følelsen af, at dit fædreland fornægter dig, er nok det værste. At du blive tvunget til at aflevere dit pas i Danmark opfattes som en uretfærdig straf, som de færreste vil tage, siger Tina Thuesen.
Udlandsdanskernes retsstilling er i øjeblikket uholdbar, mener Bolette Kornum, der er formand for Ægteskab Uden Grænser, der er en dansk-svensk forening. Hun kender til flere danskere, der har fået et nyt statsborgerskab i udlandet, uden at have fået besked om, at deres danske statsborgerskab automatisk er blevet annulleret derved.
– Det er bekymrende, at man ikke kan være sikker på at få et brev fra de danske myndigheder om konsekvensen af ens valg. Det bør forklares tydeligt, at man faktisk vinker farvel til sit danske statsborgerskab, når man siger ja til et andet, siger Bolette Kornum, der fra Sverige har erfaret, at den udenlandske myndighed heller ikke oplyser om konsekvensen af de danske regler.
Integrationsministeriet oplyser, at udlandsdanskerne selv bør sætte sig ind i lovgivningen, som siger, at man automatisk mister sit statsborgerskab ved at erhverve sig et andet. Hverken chefen for Indfødsretskontoret eller integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ønsker dog at lade sig interviewe.
Debatten om indførsel af dobbelt statsborgerskab blev indledt i foråret, da Ny Alliance stillede forslaget i Folketinget. Behandlingen blev ikke overstået inden sommerferien, og derfor genfremsættes forslaget til efteråret, når Folketinget samles igen.
hall@kristeligt-dagblad.dk