Omsorgssvigtede børn behandles alt for forskelligt i landets 98 kommuner. Kommunerne optræder i det hele taget for usystematisk på velfærdsområdet, og de lærer for lidt af hinanden.
Derfor lægger velfærdsminister Karen Jespersen (V) nu op til, at de sværeste sociale problemer skal behandles langt mere ensartet. Det bliver også et opgør med kommunernes højt besungne metodefrihed på alle felter.
–Der må simpelthen være de samme regler for, hvornår omsorgssvigtede børn skal fjernes, uanset om de bor i Hirtshals eller Næstved, siger Karen Jespersen.
Samtidig vil hun via lovgivning tvinge kommunerne til at afklare deres sociale problemer mere systematisk.
– De sociale problemer skal kortlægges ordentligt, og der skal sætte præcise mål for de enkelte svage grupper. Uanset om det er unge uden uddannelse eller arbejde, voldsramte familier, alkoholikere, narkomaner, hjemløse eller familier, der er ramt af dødsfald, siger ministeren.
I første omgang skal forholdene for de utilpassede unge og omsorgssvigtede børn kortlægges. Der skal opstilles konkrete mål, og indsatsen skal hele tiden evalueres.
– Det er en meget enkel måde at arbejde på, men den er slet ikke indarbejdet i den sociale verden. Det er den i langt højere grad i sundhedssektoren. Lægerne taler jo ikke om, at de har metodefrihed, så de kan behandle patienterne, som det passer dem. Vi har en Sundhedsstyrelse, som hele tiden samler op på, hvad der nu er den bedste måde at behandle en bestemt sygdom på, siger hun.
Selvom sociale problemer ikke er sygdom, kan man angribe dem lige så systematisk og med samme krav til faglighed, som der er tradition for i sundhedssektoren. Derfor skal man begynde med at stille en diagnose, og derefter skal familierne have forskellig hjælp, alt efter hvad problemet er, mener ministeren.
– Men jeg synes, man støder ind i en helt uforståelig mur hos Kommunernes Landsforening. De har et mantra om, at kommunerne har metodefrihed, siger hun.
I hendes optik er der ikke tale om et angreb på det kommunale selvstyre, men tværtimod et forsøg på at forsvare det. For hvis ikke kommunerne får en mere ensartet praksis, vil der komme et massivt politisk pres fra Christiansborg for at flytte stadig flere opgaver fra kommunerne til staten. Det må være i kommunernes egen interesse at undgå, pointerer hun.
Formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), stiller sig uforstående over for ministerens kritik og har svært ved at se, hvordan sundhedssektorens arbejdsgange kan overføres til den sociale indsats.
– Man kan ganske enkelt ikke sammenligne en blindtarmsbetændelse med udsatte børn og socialt belastede familier, siger han og peger samtidig på, at Karen Jespersen taler sin egen regerings anbringelsesreform midt imod, når hun efterlyser overordnede regelsæt og ensretning.
– I reformen understreges det netop, at der bør ligge lokale vurderinger til grund for afgørelser i anbringelsessager, fordi alle sager er forskellige og derfor bør behandles individuelt med øje for den enkelte families problemer og ressourcer, siger han.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkbech-jessen@kristeligt-dagblad.dk