Ud af ventepositionen – ind i livet

– Ja, det gik lidt stærkt. Men jeg havde også travlt, og det føltes så naturligt med Jan. Det skulle bare være os, forklarer hun.

Og det til trods for, at hun til Kristeligt Dagblad havde svoret, at hun aldrig skulle blive weekend-papmor til skilsmissebørn. Hun var selv skilsmissebarn og havde ikke lyst til at være ”hende den anden”. Men Jan havde to børn på 8 og 10, så der var ingen vej uden om. Og det var langt fra det eneste kompromis.

– Alt var jo lige pludselig vendt på hovedet. Jeg havde ikke ordentlig tid til at uddanne mig til farmakonom, jeg kunne ikke træne, når jeg ville, og der var altid nogen omkring mig. Det føltes nogle gange, som om nogen havde foretaget et indgreb i mit liv, og det var virkelig svært ikke at kunne styre min egen tid længere. Det var præcis det, jeg havde frygtet, men jeg opdagede jo hurtigt, at når man er forelsket, får man uanede kræfter og overskud. Jeg var vild med Jan og vild med hans børn, så jeg voksede med opgaven – det var jeg nødt til, siger hun.

I dag er Dorte Høglund gift på femte år med Jan, og datteren Kit er blevet otte. Hendes liv er alt det, hun ønskede sig i 1998, men ikke troede var muligt. Den gamle Dorte er dog ikke helt væk. Hun har stadig et stort behov for at være sig selv, så hun har fået et deltidsjob på et apotek, hvor hun har fri hver onsdag og hveranden torsdag, og de dage blever mest af alt brugt på at være alene. Desuden er Jan god til at tage ud og spille golf, som hun siger.

– Jeg har den frihed, jeg har behov for. I starten var det svært, fordi Kit var meget afhængig af mig, men i dag er der ikke noget ved mit gamle liv, jeg savner. Og jeg ville ønske, at jeg kunne tage tilbage til mit 29-årige jeg og sige: Spring ud i livet. Du skal ikke være bange. Heldigvis ville skæbnen, at det hele flaskede sig alligevel.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk