Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind

1 / 3

Det vil være i strid med de grundlæggende demokratiske principper at ignorere EF-domstolens afgørelse, mener eksperter. -

- Scanpix

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Venstres Birthe Rønn Hornbech og Søren Pinds hårde meldinger mod EF-domstolen vil føre til traktatbrud og være i direkte modstrid med grundlæggende demokratiske principper, hvis de bliver til virkelighed, vurderer EU-eksperter

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) ønske om at få EU’s ministerråd til at sætte EF-domstolen på plads er løsrevet fra hendes politiske muligheder i EU, og skulle hun endelig få det gennemført, ville det være udemokratisk. Så klar er meldingen fra Marlene Wind, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

– Det er fuldstændigt usandsynligt, at Birthe Rønn Hornbech kan overbevise de andre EU-ministre i ministerrådet om at gribe ind over for EF-domstolen. Det har ingen haft succes med før, og det vil hun heller ikke få, siger Marlene Wind.

Forsøger ministeren det alligevel, vil det være et markant brud på et grundlæggende demokratisk princip ifølge Wind.

– Man opfatter det som en utidig sammenblanding af magtens tredeling, hvis en politiker overskrider og forsøger at stække en domstols magt.

Annonce
Marlene Winds vurdering er, at Birthe Rønn Hornbechs melding er ren og skær signalpolitik, der blot har til formål at imødekomme Dansk Folkeparti.

Hvis regeringen vil ryste EF-domstolens stramme tøjler af sig, må den gøre det gennem direktiver og dermed mere EU-lovgivning. For det er et underskud af EU-regler, der gør, at EF-domstolen i øjeblikket har så forholdsvist meget magt, at den står til at kunne rive gulvtæppet væk under store dele af Danmarks udlændingepolitik.

– Der er et lovgivningsmæssigt vakuum på området, som giver EF-domstolen stor plads. Vil Danmark forhindre det, så gælder det om at få afskaffet vores retsforbehold. Derved vil vi kunne få indflydelse til at få udlændinge-direktiver igennem, siger Marlene Wind og spår, at den vej ikke er helt umulig at gå, hvis regeringen tager sig den fornødne tid.

– Selvom Danmarks linje på udlændingeområdet generelt har været mindre liberal end andre landes, så er der bevægelse i gang i øjeblikket og endda positive røster om Danmarks 24 års-regel. Generelt er EU-landene jo interesseret i at finde måder til at undgå tvangsægteskaber, siger Marlene Wind.

Integrationsministerens udfald mod EF-domstolen var ikke gårsdagens eneste. Tidligere på dagen satte Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, også spørgsmålstegn ved EF-domstolens ret til at sætte danske udlændingeregler ud af spil og foreslog, at domstolens afgørelse blot kunne ignoreres. Wind kalder meldingen uhørt og understreger, at det svarer til traktatbrud, hvis Danmark udlader at rette sig efter EF-domstolens afgørelse i sagen om de danske udlændingeregler.

Også adjunkt og ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Peter Starup har svært ved at forstå Søren Pinds melding og fortæller, at Danmark ville kunne imødese bøder for sådanne traktatbrud.

– Men jeg tror slet ikke, at det kommer så langt, for det er svært at forestille sig danske myndighederne ignorere dommen fra EF-domstolen, siger han.

Tanken om et opgør med EF-domstolen er dog ikke helt fjern for alle EU-eksperter. Professor i EF-ret og folkeret ved Københavns Universitet Hjalte Rasmussen mener ligesom Venstre-politikerne, at det er tid til at trække en streg i sandet, efter at de seneste EU-domme ser ud til at underminere både Danmarks test i det danske sprog og familiesammenføringsreglerne.

– Nu er vi nået dertil, hvor jeg vil anbefale at tage en testcase (prøvesag, red.). Altså at sige, at vi har læst EF-Domstolens dom, og vi retter os ikke efter den, fordi den er afsagt uden for dens kompetence, siger han til Ritzau.

Selvom Hjalte Rasmussen vurderer, at Danmark vil tabe og blive idømt bøder, så vurderer han, at det er det hele værd.

– Grunden til, at Danmark meget klogt og besindigt kan sige til Kommissionen, at vi betaler, hvad det koster, er, at vi forsvarer dét, vi betragter som vores nationale egenart og selvstændighed. Vi er klar over, at det kan komme til at koste penge, men det er ingenting i forhold til de værdier, som vi forsvarer, siger Hjalte Rasmussen.

Han tror, at et dansk opgør vil skabe en international debat om forholdet mellem demokrati og domstol, der vil berige hele det europæiske samfund.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk

hall@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind

Anna Gram, publiceret d.30/07 01:50 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind
Hjalte Rasmussen virker til at være ude over sit juridiske kompetancefelt, når han kan anbefale, at der anlægges sag ved EU-domstolen blot for at skabe en debatplatform.

Tilmed mener han jo selv, at Danmark vil tabe sagen, så mon han ikke i stedet burde tænke på det stakkels menneske, der skal være prøveklud for hans procesiver og under stort mediedække trækkes igennem en lang og unødig retssag.

Egentlig skulle jeg mene, at der slet ikke erhjemmel for det offentlige til at føre sådanne skueprocesser.
Del Link

Re: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind

medea, publiceret d.30/07 09:22 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind


OK - hvad kan vi så lære af denne strid ?

At man ikke skal overdrage mere til EU - end der desværre

allerede er gjort - jeg tænker her på Schengen - hvor vi

ikke engang fik lov til at stemme.

Og så vidt jeg har forstået ønsker De Radikale

Forsvarsforbeholdet ophævet - det kunne være kønt - om de

i EU - også kunne sidde og dirigere vores unge

mennesker i krig.
Del Link

Re: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind

Lars J. Helbo, publiceret d.30/07 09:47 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind
Nej, vi kan tværtimod lære, at vi skal droppe vores forbehold. Reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed betyder, at man frit kan flytte rundt mellem landene i EU, og tage sin nærmeste familie med sig. Det godkendte Danmark allerede ved folkeafstemningen i 1972.

Men når der ikke er grænser mellem landene i EU, så er det naturligvis nødvendigt, at disse lande bliver enige om ensartede regler for de ydre grænser. Ellers vil indvandringen jo blot foregå via det land, der har de mindst restriktive regler.

Det arbejdes der også på - f.eks. i forbindelse med Schengen-aftalen. Problemet er bare, at Danmark med sit retsforbehold har meldt sig ud af dette arbejde. De andre er i fuld gang med at fastlægge de fælles regler. Disse regler vil i praksis også komme til at gælde for Danmark (pga. de åbne indre grænser); men Danmark har med retsforbeholdet frasagt sig enhver mulighed for at påvirke udformningen af de fælles regler.

Det er så dumt, at selv en DF'er burde kunne forstå det.
Del Link

Re: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind

Anna Gram, publiceret d.30/07 10:17 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind
Jeg tror det er for tidligt at lære noget.

Spørgsmålet om, hvorvidt man har tilsidesat vejledningspligten i Udlændingestyrelsen, og hvor den tynde grænse går mellem vejledning og rådgivning må vi vist vente på Ombudsmandens undersøgelse for at kunne tage stilling til.

Birthe Rønn Hornbech har allerede sagt, at hun i sin forbindelse med sin tiltrædelse gjorde det klart, at den slags ville hun ikke være med til (at tilbageholde oplysninger for borgerne). Hermed har Birthe Rønn Hornbech vel sagt, at spørgsmålet har været oppe at vende, og søgt at sende det, der måtte være at komme efter, tilbage til sine forgængere Hvilshøj og Haarder.

Det man måske kan lære noget af i øjeblikket er de gamle ord om, at i en krig er sandheden det første offer. For Birthe Rønn Hornbechs "krig mod EU-domstolen" har næppe noget på sig.

Det virker direkte mod kendsgerningerne, når hun påstår at de to seneste afgørelser fra domstolen skulle være udtryk for aktivisme og dommerskabt ret.

Tværtimod, så har Domstolen dømt i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF artikel 1. stk. 5 (som regeringen selv har stemt for) og det er i den grad at vende vrangen ud på sagen at påstå, at sagerne som udtryk for aktivisme, når der er dømt som det er politisk bestemt.

Det jeg tror vi på nuværende tidspunkt kan lære af sagen er, at regeringen og dens støtter forsat dyrker den yderst usympatiske dicsiplin: Sammenhold ved angreb på syndebuk.
Del Link

Re: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind

Clara/Oscar, publiceret d.31/07 23:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind
Kloge ord.citat:
Det virker direkte mod kendsgerningerne, når hun påstår at de to seneste afgørelser fra domstolen skulle være udtryk for aktivisme og dommerskabt ret.

Tværtimod, så har Domstolen dømt i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF artikel 1. stk. 5 (som regeringen selv har stemt for) og det er i den grad at vende vrangen ud på sagen at påstå, at sagerne som udtryk for aktivisme, når der er dømt som det er politisk bestemt.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at regeringen flere gange har indrømmet overfor folketinget, at det var uklart, om "udlændingeservices" praksis var i overensstemmelse med direktivet - det måtte en dom afgøre (se dokumentation http://www.information.dk/163046). Nu er dommene så kommet, og så er det mere end en smule hyklerisk at beskylde EU for utidig indblanding og domstolen for politisering. Domstolen fortolker reglerne, det er det den er lavet til.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​