Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Leder: Præstemangel til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Leder: Præstemangel

2 debatindlæg Hold mig opdateret

At gøre den teologiske uddannelse til en decideret præsteuddannelse er farligt

KRISEN PÅ LANDETS TO TEOLOGISKE fakulteter har nu nået et sådant omfang, at videnskabsminister Helge Sander (V) i dagens avis kræver en redegørelse for det svindende antal studerende fra de to fakulteter.

Dykket i antal af studerende er meget markant. I 1999 blev 271 studerende optaget på teologi. I år lyder det tal på 97, altså cirka en tredjedel af tallet fra 1999. Kombineret med de mange præster, der i disse år går på pension, kan det betyde præstemangel i Danmark allerede inden for de næste få år. Præsteforeningen lavede i 2000 en prognose, som forudså præstemangel i slutningen af dette årti, og alt tyder på, at den udvikling holder stik.

Det er en bekymrende udvikling for alle, der holder af folkekirken og kristendom. Og den tiltagende uvidenhed om kristendom blandt almindelige danskere vil kun blive styrket yderligere, hvis ikke den udvikling kan vendes.

DET ER SVÆRT AT VIDE, hvordan man bedst vender denne udvikling, men Helge Sanders bemærkning i dagens avis om, at det ville være en god ide, hvis folkekirken selv hjalp fakulteterne med at rekruttere nye studerende, er tankevækkende.

Annonce
Bemærkningen lægger sig i kølvandet på udtalelser i Kristeligt Dagblad fra både den teologiske dekan Steffen Kjeldgaard-Pedersen den 17. juli, hvor han i forbindelse med manglen på kandidater efterlyste en håndsrækning fra folkekirken, og biskop Karsten Nissen, der den 18. juli her i avisen mente, at det var et eksempel på forældet tankegang, at folkekirken ikke må støtte teologistudierne direkte.

Det kan virke helt rigtigt og uproblematisk, at folkekirken nu selv går ind jagten på nye studerende, men den forældede tankegang, som biskop Nissen refererer til, har sine gode historiske grunde og bygger netop på det forhold, vi i Danmark har mellem stat og kirke.

Her er det teologiske studium på universitetet et konfessionsløst og neutralt, akademisk studium, og selvom langt de fleste af de teologiske kandidater i Danmark ender som præster i folkekirken, er der god grund til at holde fast i adskillelsen af universitet og kirke. En kirke, der alt for aktivt hverver potentielle præster blandt studerende, kan hurtigt få en teologisk uddannelse til at ligne en decideret folkekirkelig og dermed konfessionel præsteuddannelse.

NOGEN VIL MÅSKE INDVENDE, at denne bekymring blot er en strid om ord, men et fremtidigt teologisk studium, der sigter mere direkte på at producere præster til folkekirken, kan true fremtidens frie teologiske forskning. Der kan helt banalt opstå interessekonflikter, ganske som når erhvervslivet får for megen indflydelse på den frie videnskabelige grundforskning.

Ved at slække på det principielt konfessionsløse teologistudium på de danske universiteter får man også et fornyet problem med de andre kristne grupperinger og trossamfund uden for folkekirken i Danmark. Man har indtil nu ikke kunnet få SU i Danmark til en for eksempel baptistisk præsteuddannelse. Argumentet herfor har netop været, at kun det akademiske, konfessionsløse universitetsstudium var berettiget til økonomisk støtte.

Der er selvfølgelig ikke noget galt i, at folkekirken i fremtiden bruger ressourcer på at gøre kendskabet til det teologiske studium mere udbredt i en bredere kreds. Det teologiske studium er et interessant studium, der indeholder både historie, filosofi og klassiske sprog med mere. Men pas nu på med sammenblandingen af akademisk og folkekirkelig teologi.

holm
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Leder: Præstemangel

Thomas Tramm Rotendahl, publiceret d.01/08 15:02 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Leder: Præstemangel
Tak for en god leder..

Stort frafald og lav søgning på teologistudiet er ikke noget nyt. Det nye er nok mere, at det nu er så omfattende for en række uddannelser.

Det er ganske fristende og lettest blot at lade det være de teologiske fakulteters problem. Folkekirken bør og kan vel ikke gøres ansvarlig for et det faldende ansøgertal til teologisk fakultet eller frafaldet undervejs.

Desværre får det blot ganske omfattende konsekvenser for netop Folkekirken dens præstestillinger, struktur og organisering.

Få teologiske kandidater giver intensiveret kamp om kandidaterne. Flere kirker/sogne vil opleve ikke at kunne tiltrække en kandidat, da der konkret ikke er tilstrækkeligt med kandidater til alle stillinger. Yderligere er næppe alle teelogiske kandidater hverken interesseret i eller "egnet" til en ansættelse i Folkekirken.

Denne strukturelle vanskelighed kan give væsentlige implikationer for omstrukturering af præstestillingerne i Folkekirken. Kirkelukninger og sammenlægninger realiseres efterfølgende grundet "præstemangel" som væsentligste argument koblet med lav deltagelse i gudtjenesterne.

Pludselig er "sognet" lukket og sognepræsten væk. Der var desværre ikke teologiske kandidater nok til stillingerne.
jo, det bliver uoverskuelige konsekvenser, hvis folkekirken ikke bidrager til løsningerne af en forestående præstemangel.


Måske tiden er moden til en gennemgribende drøftelse af stillingerne i Folkekirken.
* Hvad indbefatter embedet som "sognepræst"?
* Hvilke kvalifikationer kræves i særlig grad og hvilke i mindre grad for at bestride stillingerne i Folkekirken.
* På hvilke måder bidrager en teologisk embedseksamen til forskellige stillinger i Folkekirken
* Hvilke andre uddannelser giver lignende eller tilsvarende brugbare kompetencer evt. suppleret med efteruddannelse.
* Er det fortsat nødvendigt, at eneste vej til en stilling som sognepræst er en teologisk kandidatgrad?

De teologiske fakulteter uddanner teologer og ikke præster.
En stilling som sognepræst i Folkekirken er tilsvarende ikke som teolog men som præst. Som det er pt., er det blot den eneste adgang til en sådan stilling.

Mit ærinde er naturligvis ikke at få teologerne ud af Folkekirken, men snarere at få en dialog om, hvilke kompetencer der er behov for, når præstestillinger skal besættes. Måske en teologisk embedseksamen ikke behøver at være eneste adgang. "Særordningen" gav vores kirke mange gode og kompetente sognepræster til det daglige arbejde ude i sognene.

En kommende mangel på sognepræster, kan afhjælpes på´andre måder og med andre virkemidler end et større optag på teologistudiet.

Det er ikke Folkekirkens opgave et sikre de teologiske fakulteters overlevelse på anden måde, end ved at bidrage til relevans i indholdet og organiseringen af studiet, såfremt Folkekirken skal aftage teologiske kandidater.

Lærerseminarierne har tilsvarende "patent" på at levere kandidater til landets Folkeskoler. Her er skolerne (som langt de største aftagere af læreruddannede) på forskellig vis også i dialog med uddannelsesstederne, for at sikre´sig gode og kompetente kandidater til stillingerne. Ja, vi har endda de studerende i praktik, så de undervejs i deres uddannelse får indblik i, hvad der senere venter dem i praksis og som en del af deres kompetenceudvikling.
Del Link

Re: Leder: Præstemangel

bama, publiceret d.01/08 19:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Leder: Præstemangel
Tak også, Rotendahl, for et fint og tankevækkende indlæg i denne forbindelse! Håber i allerhøjeste grad, at flere end jeg læser det.

Ja, det ville være synd og skam for teologistudiet i sig selv, om det reduceredes til ene "psykologi og coaching", fordi åbenbart færre har lyst til at beskæftige sig med verdens bedste studium. Så hellere, som du foreslår,gøre sig de af dig skitserede overvejelser over, hvad der rent faktisk - i øvrigt - skønnes nødvendigt til at bestride et sognepræsteembede. For du har nemlig evig ret i, at det faktisk var en berigelse på mange måder med disse særuddannede præster, der for en stor dels vedkommende har udført et stort stykke gavnligt arbejde i FK. Er selv cand.teol., også umådeligt glad for i tidernes morgen at have gennemført denne uddannelse. Men om den ligefrem pr. definition gør et menneske automatisk egnet til "sognepræst", kan i høj grad diskuteres.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​