Men Århus-biskop Kjeld Holm afviser at give det lokale universitet en pengegave, som skal bruges til at hverve studerende.

– Der kommer ingen penge fra Århus Stift, for jeg tror ikke, at et propagandafremstød vil hjælpe noget, siger han.

Biskoppen nærer ingen principel modstand mod at give folkekirkens penge bort til universitetet. Han frygter heller ikke, at det skulle føre til en uheldig sammenblanding mellem kirke og stat. Det handler om, at teologistudiet ikke er godt nok, understreger biskoppen.

– Universitetet må finde ud af, om teologistudiet overhovedet er attraktivt, og det mener jeg faktisk ikke, at det er. Det har ikke forandret sig i mange, mange år,og det virker ikke attraktivt for de unge, der hellere vil læse religionshistorie, religionsvidenskab eller andre ting, som har at gøre med kommunikation og formidling at gøre.

Den markant faldende interesse for teologistudiet vil få konsekvenser for folkekirkens ståsted, mener biskoppen.

– Hvis udviklingen fortsætter, vil man efterhånden kun appellere til folk fra relativt snævre religiøse eller kristelige miljøer, eller til nogle som kommer fra nyreligiøse retninger som new-age og lignende, siger Kjeld Holm.

– Og det betyder på længere sigt, at de folk, der kommer ud fra teologistudiet, har en helt anden tilgang til tilværelsen, end de fleste folk i det danske samfund har.

Teologistudiet bør ændres radikalt og fremover tilbyde mere tværfagligt arbejde inden for politologiske og humanistiske områder, foreslår biskoppen, mens han anbefaler, at der skæres på sprogfagene og indføres mere valgfrihed for de studerende.

– Er det nødvendigt, at alle teologistuderende skal kunne tale hebraisk, lyder det retorisk fra biskoppen.

Økonomisk støtte fra folkekirken til universitetet er ikke et ukendt fænomen. En ph.d.-stilling på Aarhus Universitet finansieres for tiden delvist af folkekirken, oplyser Kjeld Holm. I 1970'erne, da det var endnu vanskeligere at lokke unge til de teologiske studier og efterfølgende præsteembeder, gav folkekirken også en økonomisk håndsrækning til universiteterne. Den blev brugt til en hvervekampagne på flere gymnasier, erindrer Jørgen Stenbæk, der er pensioneret kirkehistoriker. I hans optik overtrædes skellet mellem kirke og stat ikke i sig selv ved, at folkekirken yder økonomisk støtte til universiteterne.

– Der er ikke noget problematisk i, at folkekirken støtter universitetet, så længe det er universiteterne, der producerer rapporterne eller for den sags skyld tryksagerne til et reklamefremstød, siger han.

hall@kristeligt-dagblad.dk