Politik uden ideologi er en forbrydelse!
Så kort og rigtigt er det sagt.
Uden mål kan vi jo ende hvor som helst. Og det gør vi.

Hvorfor finder vi os i, at give nogle politikere mandat i et repræsentativt demokrati for at konstatere, at partiet gennemfører en politik i direkte modstrid med det , som partiprogrammet har lovet os.

Det er muligt, at ideprogrammer ikke tiltrækker vælgere.
Det er endda muligt, at de frastøder en del.
Det kommer vel an på kvaliteten og troværdigheden.
Skønt jeg er socialdemokrat af overbevisning, vil jeg meget betakke mig for at identificeres med de ideoplæg, Mette Frederiksen fremlægger.
Jeg kunne sagtens finde på at stemme på Birthe Rønn Hornbeck på grund af hendes ubestikkelighed og retfærdighedssans. Men det er jo umuligt uden at få Søren Pind og co med i købet.

En anden ting er, at politikere slipper alt for let afsted med at udslynge ord uden mening eller rettere, ord som kan tydes vilkårligt.
Eksempel 1: Statsministeren lovede os en kvalitetsreform.
Tossegode, som vi er, troede vi, at det ville være en reform til det bedre.
En reform fik vi, men desværre til det værre.

Eksempel 2: Lars Løkke gennemførte tilsyneladende helt egenhændigt en kommunalreform uden nogen anede, hvad der egentlig foregik.
Det viser sig nu, at målet var større kommunale enheder, som også multinationale selskaber er interesserede i at overtage opgaver fra. Altså konsekvent gennemført privatisering, også af opgaver, der varetages bedst i fællesskab.
På den måde lykkedes det "fremsynede" politikere at ødelægge et godt samfund som New Zeeland på rekordtid.

Eksemplerne er legio- politireform- retsreform.....

Jeg ønsker samarbejdsvillige politiker med visioner og klare standpunkter.
Demagoger og byrokrater synes jeg ikke om.
Spindoktorer, taburetklæbere og ordkløvere ønsker jeg ad Hekkenfeld til.

Else Sommer skrev

citat:
Hvorfor finder vi os i, at give nogle politikere mandat i et repræsentativt demokrati for at konstatere, at partiet gennemfører en politik i direkte modstrid med det , som partiprogrammet har lovet os.



Så længe vi har en valglov der tilsidesætter et demokratisk valg til folketinget og ikke blot giver partier, der i forvejen er repræsenteret i folketinget, en fordel, ved 2 % spærregrænsen, men også giver partierne (den moderne adel) forret til 40 pladser i folketinget.

Så er der ikke meget at gøre ved den politik der føres i folketinget i dag.

Vil befolkningen have mere politik i folketinget, skal vi have et mere demokratisk valg til folketinget, således at enkeltpersoner kan vælges i hele landet og ikke kun i de enkelte storkredse.

Partierne har jo nærmest eneret til folketinget og de har den fulde mulighed for at skærpe deres ret til selv at sidde i folketinget.

I dag skal partikandidater ikke ud og samle opstillere til deres kandidatur, her skal partiets ledelse blot skrive under på en erklæring. Vælgerbefolkningen skal end ikke spørge om de vil opstille en kandidat, der stiller op for et parti. Igen ser vi en tendens, der baner vejen til den lovgivende forsamling for den moderne adel, uden at den skal ud og henvende sig hos befolkningen.

Ved valg til de folkevalgte råd og samlinger, skal der vel være ligeret og lige forhold for alle parter, men partierne har ligesom adelen i 1800-tallet tillagt sig nogle rettigheder, som gør at partierne for fortrin og forret som ingen andre i folkestyret får.

Så længe vi har et sådant partikratur, vil politikken i det danske demokrati, forblive partifikseret og have manglende idealisme og fornyelse.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen