Der er en verden til forskel på "Stille lys", der handler om livet – og kærlighedslivet – blandt Mexicos mennonitter, og "The X-files: I want to believe", som er en mere traditionel thriller med de fra tv kendte detektiver Scully og Mulder, men der er religiøse temaer i begge film. –
- Øst for Paradis og SF-film.
MICHAEL BACH HENRIKSEN Stille lys: Fem stjerner ud af seks The X-files: tre stjerner ud af seks |
1. august 2008
Religionen tages dybt alvorligt i både "Stille lys" og "The X-files", men med store, kvalitative forskelle
Der er tro på tapetet – eller skal man sige livsfilosofi på lærredet – i to af dagens premierefilm: "The X-files" fra amerikanske Chris Carter og "Stille lys" fra mexicanske Carlos Reygadas.
I førstnævnte er det livsfilosofi i en bred og ukonkret form, der ikke støder nogen moderne biografgænger. Filmens budskab kan opsummeres i ordene, der gentages flere gange i filmen: "Giv ikke op". I sidstnævnte er det tro i dogmatisk og meget specifik forstand. "Stille lys" foregår i et lukket kirkesamfund blandt europæiske mennonitter i Mexico.
Hvor der er mange forventninger til den første (tv-serien "The X-files" var et kæmpe hit på tv-fronten i slut-1990'erne og mange er nysgerrige efter at vide, hvordan det mon er gået agenterne Dana Scully og Fox Mulder siden), er der næppe de store forventninger til "Stille lys". Det skal man dog ikke lade sig narre af, for "X-files" er ikke andet end en ordinær thriller, mens der venter biografgængeren en stor og anderledes biograf-oplevelse med "Stille lys".
Mennonitterne stammer fra 1500-tallets Holland og tilhører det baptistiske kirkesamfund. De er pacifister, praktiserer voksendåb og er kritiske over for den moderne verdens tekniske frembringelser. Den kendteste mennonitter er Amish-folket, der blev verdensberømte med Harrison Ford-filmen "Vidnet" og som blandt andet findes i Pennsylvania-området i USA, kendte for deres hestevogne, enkle tøj- stil, asketiske og, vil mange sige, verdensforsagende livsstil.
De fleste af verdens 700.000 mennonitter bor i Nordamerika, men der er altså også nogle stykker i Mexico, fremgår det af filmen. Her møder vi familiefaderen Johan, gift med Esther og far til syv børn. Johan forelsker sig imidlertid i en anden kvinde fra det isolerede samfund, og handlingen er nu den enkle: hvad sker der med en mand, der fristes til at bryde med sin tro og sociale konventioner, som han sætter over alt andet? Reygadas historie er fortalt med rolige kameraindstillinger, der dvæler længe ved personer og landskaber. Man suges ind i den underfuldt smukke natur, som mennonitterne bor i, og man observerer med kirurgisk præcision de mindste ansigtstræk i Johans og Esthers skarptskårne ansigter. Når man først er kommet ned i tempo og har indstillet sig på en anderledes filmoplevelse, kan man ikke undgå at fascineres af dette kirkesamfund og hovedpersonens eksistentielle kamp.
På intet tidspunkt er filmen satiriserende eller fordømmende, som det ellers ofte ses i skildringer af lukkede religiøse miljøer. Reygadas er tværtimod meget loyal i sin film, der ikke rigtig ligner noget andet på filmfronten lige nu. En anderledes film om en lidet kendt kirke og dens medlemmer, hvis livsvilkår og eksistenskamp viser sig at have universel og almenmenneskelig relevans.
Med "The X-files: I Want To Believe" er man mere på hjemmebane, for så vidt som filmen ligner så mange andre thrillere. Seks år efter sidste afsnit af den mange gange prisbelønnede serie om FBI-agenterne med sans for det okkulte, vender Mulder, der gerne vil tro, jævnfør titlen, og den traditionelt mere skeptiske Scully i skikkelse af David Duchovny og Gillian Anderson, tilbage igen.
Mere eller mindre underfundige henvisninger til tv-serien præger dialogen mellem de to, der finder tættere sammen, end de nogensinde gjorde i tv-serien i jagten på en forsvundet FBI-agent. De allierer sig med en pædofili-dømt katolsk præst med synske evner i et jævnt spændende plot, der involverer russiske organtyve og vrisne FBI-agenter, der ikke giver meget for Fox Mulders tilbagevenden til rækkerne.
Filmen er ligesom "Stille lys" loyal over for det religiøse, der undervejs driver plottet frem – et citat fra Ordsprogenes Bog har således stor betydning i opklaringsarbejdet – men det er religion i en luftig, livsfilosofisk form, og Mulders ønske om at komme til tro tages ikke rigtigt alvorligt. Der er hovedpersonen, Johan, i "Stille lys" mere reel: han VIL virkelig tro, og det tager filmen seriøst – med et bedre resultat til følge.
"X-files"-seriens konspirationslystne fans (de såkaldte "X-philes") skal naturligvis se den nye film og dissekere henvisninger og antydninger, men surfede man aldrig på den paranormale bølge i 1990'erne, er der ingen grund til at dykke ned i filmen nu.
Stille lys. Instruktion: Carlos Reygadas. Mexico, Holland, Frankrig 2007. Premiere i Øst for Paradis (Århus) og Grand (København).
The X-files: I Want To Believe. Instruktion: Chris Carter. USA 2008. Premiere over hele landet.bach@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad