Poetiske himperigimper og havgasser

Derfor er det sundt og lækkert at gumle på ordene, og derfor elsker vi sproghimperigimper sproget og ordene. For det er jo, som Claussen åbenbarer det i digtet, ikke i forstanden og fornuften livet selv gror, men i rytmen, poesien og sprogets skaberevne.

Tak til Borup for den henvisning. Jeg kan tilføje, at Halfdan Rasmussen også har himpegimpet i Børnerim (1964) med En lille spirrevip/ uden slips og uden flip/ sad og sang på en gesims/ for en spraglet himstregims,/ men da gimsen ville pimpe,/ med en simpel himpegimpe,/ spirred vippen bort til slut/ med en sippet dippedut!

Det kan ikke gøres bedre!

Og så var der lige havgassen, som jeg lod sejle i en klumme den 11. juli, og som også har fremkaldt læserkommentarer.

Det morsomme (!) er, at havgasse har udviklet sig fra at være det samme ord som gase, der betegner noget maskulint, til at blive et skældsord om kvinder. I min udredning havde jeg fat i orlogsmænd, der også blev kaldt havgasser. Her kommer Jes Fabricius Møller mig til behagelig undsætning i søslaget, idet han gør opmærksom på, at orlogsmand jo ikke blot betyder en sømand i orlogsflåden, men også et orlogsskib, der traditionelt har fået status som hunkøn.

Her er altså en vigtig pointe i det forhold, at en havgasse kan skifte køn fra mandligt til kvindeligt og tilbage igen. De kære sømænd gjorde deres skibe til kvindelige eller måske endda moderlige skikkelser.

Tidligere foregik livet som sømand så ubetinget i et mandefællesskab, hvor der nok kunne være brug for at fantasere om de(n) elskede kvinde(r) eller påkalde sig moders varme beskyttelse.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk