Svend Andersen |
2. august 2008
Teologi bliver aldrig et fag, man vælger for at gøre en profitabel karriere. Men derfor kan de fremtidige ansættelsesforhold jo godt være vigtige
Søgningen til de teologiske universitetsuddannelser er faldet støt de senere år. Men nu har vi åbenbart nået et kritisk punkt, så lederskribenter, biskopper og videnskabsministeren tager til orde.
Det lave antal optagne – 60 i København, 37 i Århus – rejser jo to enkle spørgsmål: Hvad er årsagen? Hvad kan man gøre for at vende udviklingen?
Der er naturligvis ikke bare én årsag til den vigende søgning. Men der synes at være en tendens til, at unge vælger uddannelse med henblik på lukrative jobmuligheder. Det er helt efter regeringens ønske. Således hedder det næsten triumferende på Undervisningsminsteriets hjemmeside, at optagelsestallene viser ”stor fremgang for uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked”. Denne trend er dog ikke entydig. Der er stadig god søgning til fag som filosofi, idehistorie og antropologi.
Teologi bliver aldrig et fag, man vælger for at gøre en profitabel karriere. Men derfor kan de fremtidige ansættelsesforhold jo godt være vigtige. Kristeligt Dagblad har viderebragt forskellige appeller til folkekirken, blandt andet om penge til hvervekampagner (den 31. juli). Men den mest oplagte hjælp, folkekirken kunne yde, var dog at sørge for ordentlige arbejdsvilkår for præster. Unge mennesker bør stadigvæk betragte præstegerningen som et kald og ikke en karriere. Men det forhindrer jo ikke arbejdsgiveren i at give dem anstændige forhold, for eksempel hvad angår ledelse og bolig.
Appellen om støtte fra folkekirken foranlediger Kristeligt Dagblads lederskribent til at ytre bekymring for ”det forhold, vi i Danmark har mellem stat og kirke” (den 30. juli). Dertil er for det første at sige, at folkekirken altid – i hvert fald så langt jeg kan huske – har haft indflydelse på den teologiske uddannelse, nøjagtig ligesom enhver anden aftager har det. For det andet virker bekymringen lidt dobbeltmoralsk, al den stund vi i Danmark jo netop har det tættest tænkelige forhold mellem stat og kirke – et forhold, Kristeligt Dagblad ikke just er kritisk over for.
At den teologiske universitetsuddannelse i sit indhold skal være uafhængig af kirkelige direktiver, siger sig selv, ellers har den ikke plads på universitetet. Teologi skal være en uddannelse, baseret på fri forskning. Derfor bliver man nødt til at sige igen og igen, at betegnelsen ”menighedsfakultet” er falsk varebetegnelse.
En helt anden årsag til teologistudiets manglende attraktivitet kunne være uddannelsens indhold. Er den tidssvarende? Det mener mange, den ikke er, blandt andet biskop Kjeld Holm. Hans pengekasse er lukket for ”propagandafremstød”, fordi ”teologistudiet ikke er godt nok” (31 juli). Han efterlyser større tværfaglighed og mindre klassiske sprog.
Inden man begynder at skifte enkelt-elementer i den teologiske uddannelse ud, bør man dog efter min mening stille det grundlæggende spørgsmål, hvad en nutidig universitetsteologi overhovedet bør være. Mange undrer sig over, at teologistudiets krise sætter ind netop på et tidspunkt, hvor religionen er på dagsordenen, både teoretisk og politisk.
En forklaring kunne være, at religionens nutidige rolle er et emne for religionsvidenskaben, ikke teologien. Det er efter min mening en misforståelse. Teologiens bidrag til forståelse af religion er nødvendigt, netop fordi den adskiller sig fra religionsvidenskab. Teologiens grundspørgsmål er nemlig, hvordan religion – i første række kristen tro – kan være et gyldigt livsgrundlag for nutidsmennesker. Det spørgsmål stiller religionsvidenskaben ikke, for den ignorerer problemet om religioners gyldighed eller sandhed.
Med udgangspunkt i det nævnte grundspørgsmål skal den teologiske uddannelse give de studerende en kompetence til at forstå den kultur, de lever i, også globalt, til at analysere religionens politiske rolle, dens forskellighed fra naturvidenskab – og frem for alt til at udkaste muligheder for kristne livsformer i sekulære og multikulturelle samfund.
En sådan uddannelse ville ikke kun levere gode præster til folkekirken, men også kompetente medarbejdere til verdensåbne virksomheder og institutioner. Den burde tiltrække mange højtbegavede studerende.
Svend Andersen,
professor, dr.theol.
Astrup Præstegård
Solbjerg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad