1 / 10
Elisabeth Dons Christensen. -
- Peter Kristensen.
4. august 2008
Biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe Stift:
- Det er betegnende, at mange af folkekirkens medlemmer og de nye unge præster ikke er særligt kendte med de gamle kirkelige retninger. Det er, finder jeg, en skade, men det og de nye udfordringer i form af ateisme, ny åndelighed og islam har betydet en samling om det væsentlige: Hvordan får vi det kristne budskab ud over rampen og ind i menneskers liv og levned?
Biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift:
- Ordet mission har virkelig fået et bedre ry. Da vi i min tid som provst i Gellerup ansatte en missionær, ønskede missionsselskabet ikke at kalde hende det. De kaldte hende islamkonsulent. Det ville man nok ikke gøre i dag. Jeg tror, at de fleste har erkendt, at en kirke, som ikke er i mission, vil visne.
Biskop Kjeld Holm, Århus Stift:
- Jeg hører til dem, der har det såre svært med ordet mission. Det betyder jo, at man skal søge at omvende mennesker. Jeg plejer at sige, at kirken skal være tydelig i sin forkyndelse og være dér, hvor folk er, så de får noget at tage stilling til. Jeg er ked af det, hvis folk ikke aner noget om kristendom, fordi kirken ikke får det fortalt i alle mulige sammenhænge. Men om de tror på Vor Herre, det er og bliver deres sag.
Biskop Erik Norman Svendsen, Københavns Stift:
- Mange er reelt så kirkefremmede eller inspireret af ikke-kristen spiritualitet, at de er kommet på lang afstand af kirke og kristendom. Så selvom vi i folkekirken ser forskelligt på, hvordan man missionerer, for eksempel over for muslimer, så er alle enige om, at mission er nødvendig i dag. – Foto: Leif Tuxen.Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift: Mission er kirkens hovedopgave. Og nu er det klart for enhver, at der er sket et traditionstab, samtidig med at andre religioner og tilværelsesforståelser er blevet meget tydelige i Danmark. Den udvikling har lært os, at vi skal erkende, hvem vi er, hvad vi tror på og stå ved det.
Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Stift:
- Det har hidtil i stort omfang været betragtet som hoved-opgaven for de europæiske folkekirker at betjene deres medlemmer. Men fastholder man det i dag som folkekirkens første og måske eneste opgave, er det udtryk for en statisk indadvendt tænkning om kirken, som hverken svarer til dens kald eller de aktuelle udfordringer – og som desuden afskærer den fra livsvigtig inspiration fra andre kirker og deres teologi.
Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift:
- Med det ændrede fokus omkring mission har folkekirken taget missionsbegrebet til sig. Men en del mennesker med et løsere forhold til folkekirken har stadig forbehold over for begrebet mission i kirkelig sammenhæng, selvom de samme mennesker uden at blinke kan bruge ordet mission som virksomhedsmålsætninger eller personlige projekter. Jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på, at ordet har fået denne tvetydighed.
Biskop Søren Lodberg Hvas, Aalborg Stift:
- Det drejer sig ikke om ordet mission, men om sagen. Kirken er sendt til verden med budskabet om, at Kristus er ethvert menneskes frelser. Derfor skal Kristus forkyndes. Kirken er i sin forkyndelse, undervisning og sjælesorg stedse forpligtet på at tale klart og ligefremt, at Kristus er verdens frelser. Det gælder i forhold til døbte mennesker som i forhold til mennesker af anden tro eller ingen tro.
Biskop Kresten Drejergaard, Fyens Stift:
- Ordet mission har været belastet af beskyldninger om kulturimperialisme, og Indre Mission har forpagtet ordet for at drive mission blandt folkekirkens medlemmer for medlemmernes egne penge. Men nu har ordet mission været en tur over erhvervslivet og er kommet tilbage til kirken i den engelske betydning af ordet: formål. For mig at se er den betydning rigtig og god. I den betydning kan folkekirken også blive kulturskabende i samfundet.
Biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift:
- Vi skal passe på ikke at låse kirkens opgave eller dens forhold til sin samtid inde i bestemte ord og begreber. Selv gode og fine ord kan blive slidte i tidens løb og miste noget af deres kraft. Selve ordet mission er et vanskeligt ord, fordi det til tider har været nært knyttet til forestillinger om vestlig overlegenhed og den moralske ret til kolonisation af andre folkeslag. Men sagen, som gemmer sig bag dette ord, er selvfølgelig rigtig nok. Den handler om, at kristendommen altid skal gives videre for intet – fordi vi selv har fået den for intet.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad