Udvalget i det religiøse supermarked er efterhånden blevet så stort, at folkekirken er nødt til at markere sig for at bevare markedsandelen på 83 procent af den danske befolkning.

Det betyder, at det gennem mange år belastede ord mission igen er kommet på mode i folkekirken. Det bekræftes af alle 10 danske biskopper, som Kristeligt Dagblad har spurgt.

Forklaringerne er mange, for eksempel fra Fyens Stifts biskop Kresten Drejergaard, som mener, at erhvervslivet har adopteret ordet mission, som så er kommet tilbage til kirken i en mere spiselig udgave. Og til biskop Peter Fischer-Møller fra Roskilde, der peger på, at mødet med andre religiøse forestillinger har skabt en ny situation i de senere år for kristendommen i Danmark.

– Da jeg læste på universitetet, aktiverede ordet mission for mange af os kritisk orienterede studerende enten billeder af forfatteren Hans Kirks snærende fiskermiljø eller af vestlig kulturimperialisme. Men nu har ordet fået nye betydninger og dermed et bedre ry, mener Roskilde-biskoppen.

I dag er det ikke alene missionsselskaber eller Indre Mission, der internationalt og nationalt driver missionsvirksomhed.

– I en tid, hvor folkekirken godt kan synes trængt af sekularisering og politisering af samfundslivet, rykker vi jo sammen på tværs af kirkelige skel, siger biskop Kresten Drejergaard, som også påpeger, at farven er falmet lidt på de gamle kirkelige retninger, og det gør dem mere åbne for samarbejde.