Kirken og teologien vrimler med ord, der langtfra er logiske for alle. For eksempel ordet evangelisering, som fra græsk har været en tur over USA, før det nu er vendt tilbage til Europa
Evangelisering, evangelisk, evangelium, evangelist, evangelistsymbol, evangelieharmoni. Der er nærmest ingen grænser for, hvor mange ord der kan dannes af de ikke voldsomt forståelige græske ord ”euan’gelion” og ”eu’angelos”.
Men det betyder altså: det glædelige budskab om Kristus og det kommende gudsrige. Historien fortælles i de fire evangelier af de fire evangelister: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.
Tidligere ville kirkens mænd og kvinder nok sige, at evangelisering ”bare” er et importord fra USA og en pænere måde at sige mission eller missionere på.
Så nemt er det ikke længere.
I dag er der en større accept af ordet mission, fordi det er et ord, enhver virksomhed bruger om sit værdigrundlag. Derfor er ordet også kommet tilbage i kirkeligt regi.
Og evangelisering er kun en del af kirkens mission. De øvrige to dele er socialt arbejde og gudstjenestefejring.
Evangelisering betyder på moderne kirkesprog forkyndelse. Ikke bare om præstens prædikener ved gudstjenesterne, men også forkyndelse fra enhver, der bringer evangeliernes budskaber videre ud i verden. Og skal evangelieharmoni og evangelistsymbol også lige med, så betyder det første en sammenhængende fremstilling af de fire evangelier i Det Nye Testamente. Og det andet det symbol, hver af de fire evangelister er forbundet med: engel (Matthæus), løve (Markus), okse (Lukas) og ørn (Johannes).
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk