Kirkerummet fortæller Danmarks historie

Lige siden de første landsbykirker blev bygget har kirkerummet været under forandring, og de gamle kirker fortæller således en enestående historie om danskernes liv og tro gennem århundreder. Men de nye kirker kan nemmere leve op til kravet om en alsidig folkekirke

Mens Danmarks omtrent 1800 landsbykirker stort set står, hvor de har stået de seneste 1000 år, er kirkernes interiør én lang fortælling om nybrud og forandringer. Derfor er det heller ikke spektakulært, at flere kirker senest har installeret digitale fladskærme på de hvidkalkede vægge.

Det mener arkitekt og kongelig bygningsinspektør Niels Vium, som er ansvarlig for at besigtige kirker i hele Jylland.

Da prædikestolene blev indført med reformationen, var det også noget helt nyt, på samme måde som fladskærmene er det i dag. For hundrede år siden var det nye, at kirkerne blev forsynet med elektrisk lys, og for tredive år siden gjaldt det højttaleranlæg, siger han.

Ommøbleringen siden middelalderen har faktisk været så omsiggribende, at man ikke ville vide, hvor man var, hvis man kunne skrue tiden 1000 år tilbage og træde ind i sin lokale kirke.

Det ville være et overraskende syn at træde ind i en katolsk middelalderkirke, der med sine små vinduer og rigt dekorerede vægge ville fremstå dunkel og sakral. Man stod op eller sad på faste bænke langs væggene, og der var ingen adgang for menigheden til koret, siger Niels Vium.

Da reformationen indtræder i 1500-tallet, gennemgår kirkerummet den historisk set største forandring, påpeger forsker og redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker, Hugo Johannsen.

På katolsk tid var helgendyrkelsen helt central, og derfor havde de gamle middelalderkirker en række sidealtre viet til forskellige helgener. Håndværkerlaugene i byerne havde deres egne skytshelgener og donerede penge til kirken, så der kunne afholdes messer ved deres eget alter, siger han.

Men reformationen i 1500-tallet gør op med helgendyrkelsen, og alle altre på nær hovedalteret fjernes eller tages ud af brug. Ordets forkyndelse bliver det centrale i kirken, og prædikestolene, som vi kender dem i dag, bliver til. Der indføres bænkerækker i kirkeskibet, hvor samfundets klasser alle har deres faste pladser.

Velhavende borgere betaler sig til at få bygget loger i kirken. I den henseende ligner Christianskirken i København et helt teater, siger Hugo Johannsen og tilføjer, at kirken frem til et forbud i 1805 tjener penge på at lade folk begrave i kirkerummet. Derfor kan man stadig finde gravsten i gulvet eller mindesmærker på kirkens vægge over byens spidser.

De mange forandringer kan stadig spores i de middelalderlige kirkerum, og lader man blikket vandre, støder man på en 1000 år lang fortælling om danskernes tro, blandt andet i form af kalkmalerier, gravminder og et rigt, træskåret inventar. Det giver de gamle kirker en fascinationskraft, som ikke er de moderne kirkerum forundt.

De gamle kirkerum viser et længdesnit fra middelalderen og frem til i dag. Det er både fortællingen om danskernes tro gennem århundreder og et enestående stykke samfundshistorie, og det kan nyere tids monumenter ikke hamle op med, siger Hugo Johannsen.

Nye kirkebyggerier, som i gennemsnit tæller ét om året de seneste 10 år, spiller alligevel en vigtig rolle for kirkens liv i Danmark. De er nemlig bygget til også at rumme koncerter og foredrag kort sagt andre aktiviteter end de rent kirkelige og giver derfor kirken en bedre mulighed for at være en del af folks liv. Det mener arkitekt Anna Maria Indrio, partner i Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S. Hun har blandt andet bygget den moderne Nørrevang Kirke i Slagelse og ombygget San Martino kloster i Napoli.

Landets kirker har fået et nyt socialt liv, og her er de moderne bygningers styrke, at man ofte har et mere fleksibelt kirkerum, hvor bænkene kan flyttes og lyset bevæges rundt i kirken, siger hun.

I takt med at religionen har mistet sin rolle som samfundets magthaver, er det ikke længere afgørende, at kirkerummet fremmer følelsen af ærefrygt ved for eksempel at have en akustik, der får folk til at tale sagte i det øjeblik, de træder ind. Lys er derimod blevet det nye kodeord.

Moderne kirker skal indbyde mennesker til at komme i kontakt med deres spirituelle side, og lys er den største adgang til spiritualitet. Man kan for eksempel tale om vemodigt lys eller endda helligt lys, som for nogle vil opleves som Guds finger, siger Anna Maria Indrio.

Lys har netop været omdrejningspunkt for Jyllinge Kirke i Roskilde, en stor stålkonstruktion beklædt med glasfiber på vægge og i loft, som blev indviet i juni 2008. Den har hverken kors eller kirketårn. I stedet skal det bløde, naturlige lys, som falder gennem kirkens tag, give menigheden en fornemmelse af at være i kontakt med det guddommelige. Det fortæller partner i arkitektfirmaet KHR Arkitekter, Jan Søndergaard, der har tegnet kirken.

Min tese gennem hele processen har været, at associationerne til det guddommelige skulle skabes via sanselighed og ikke symboler. Udefra kan man ikke se, at det er en kirke, men går man indenfor, er man ikke i tvivl, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk