Rudaizky: Jeg er ikke religionspolitiker

Hans egen familie kom til Danmark som flygtninge. Og den jødiske politiker Finn Rudaizky mener, at familiens erfaringer som indvandrere er fint forenelige med hans nye parti, Dansk Folkeparti.

- De formåede at integrere sig rigtig godt i det danske samfund. De bevarede religionen og kulturen, samtidig med, at de integrerede sig i samfundet arbejdsmæssigt og bopælsmæssigt. Og hvis man ønskede at have en lærer i et ekstra sprog, jiddisch eller hebraisk, så sørgede man selv for det, siger Finn Rudaizky.

Den 66-årige politiker blev for knap tre år siden løsgænger, og den tidligere socialdemokrat har nu meldt sig ind i Dansk Folkeparti, som han skal repræsentere i Københavns Borgerrepræsentation.

- Jeg er ikke religionspolitiker i modsætning til andre medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation. Jeg har aldrig ment, at ens religion skal være afgørende for den måde, man agerer politisk i Danmark, siger han.

Protest mod Hizb ut-Tahrir
Finn Rudaizky forlod den socialdemokratiske gruppe kort efter kommunalvalget i 2005, da han ikke ønskede at sidde i gruppe med det nyvalgte medlem Sikandar Malik Siddique, der havde deltaget i et Hizb ut-Tahrir-møde.

Han erkender, at tonen i den danske debat generelt er 'hård' og 'frisk', og at man kan sige nogle ting i dag, som ikke blev sagt for 30-40 år siden. Nogle medlemmer af Dansk Folkeparti - som Jesper Langballe og Søren Krarup, er medlemmer af det teologiske tidsskrift Tidehverv, der er blevet beskyldt for antisemitisme. Men det skræmmer ikke Finn Rudaizky væk.

- Jeg skal ikke være ansvarlig for alt, hvad alle gør. Det var jeg heller ikke i Socialdemokratiet, når Mogens Lykketoft eksempelvis kom med hadefulde erklæringer mod Israel. Jeg har ikke meldt mig ind i Dansk Folkeparti for at gøre modstand mod nogen, men for at gøre noget godt for de udsatte, siger han.

Finn Rudaizky bliver ordfører på det sociale område.

- Socialdemokratiet har tidligere været toneangivende og garanten for de svage i samfundet - i København både de hjemløse, de psykisk syge og andre svage grupper. Men under Ritt Bjerregaards sidste periode er det blevet sådan, at man prioriterer andre ting, siger han.