– I så fald vil det primært være ressourcepersoner, som vil kunne læse, forstå og udnytte EU-reglerne og via dem skaffe sig familiesammenføring i Danmark, siger han, der selv mener, at hvis regeringen anerkender EU-retten, bør den også slette de nuværende krav.

– Det virker komisk, hvis man accepterer EU-reglerne og så ikke vil slette 24-årsreglen, tilknytningskravet og alle de øvrige krav, der konflikter med EU-dommene, siger han.

Der vil i de kommende år ske en stigning i antallet af familiesammenførte, vurderer ligeledes Kirsten Ketscher, professor og dr.jur. ved Københavns Universitet. For Danmarks krav til familiesammenføring går ikke længere. Men professoren anbefaler regeringen at justere kravene i stedet for at slette dem.

– Det vil være dumt af regeringen at lægge sig fladt ned på maven for EF-domstolen og skrotte Danmarks krav til familiesammenføring. I stedet skulle regeringen klappe hesten, læse dommene ordentligt igennem og se, hvilke muligheder de giver for den fremtidige udlændingepolitik, siger hun.

Uanset om regeringen retter meget eller lidt ind efter EF-domstolen, vil det næppe føre til, at Danmark bliver overrendt af familiesammenførte, vurderer ekspert i immigration Thomas Gammeltoft-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– Måske vil flere højtuddannede indvandrere overveje at flytte til Danmark. Men der vil stadig være langt til, at alle og enhver kan blive familiesammenført i landet. Der bliver højst tale om, at vi går fra en meget restriktiv udlændingepolitik til en lidt mere liberal linje, og alle de øvrige 26 lande i EU vil jo skulle have en ligeså liberal linje som os. Så Danmark får på ingen måde en særstatus som indvandrermagnet.

hall@kristeligt-dagblad.dk