Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Flystyrt næsten halveret på 10 år til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flystyrt næsten halveret på 10 år

Det er blevet sikrere at flyve. I Danmark skete der sidste år i alt 16 haveri med helikoptere og motorfly med under 14 passagerer. I 1998 var tallet 30. –

- Rikke Milling.

Fakta

10 år efter

Mediernes – og læsernes – hukommelse er ofte kort. Og der bliver alt for sjældent fulgt op på de...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Antallet af flyulykker vil blive fordoblet, lød det advarende i Kristeligt Dagblad i 1998. Siden er det gået ganske ander-ledes

Flysikkerhed var på dagsordenen i 1998, og udsigterne var dystre.

Inden året er omme vil mindst 40 passagerfly være styret ned rundt om i verden, og gribes der ikke ind, vil det tal være fordoblet i år 2015, lød det på forsiden af Kristeligt Dagblad. 10 år senere er antallet af havarier heldigvis – nå ja – styrtdykket. De seneste tal viser, at 26 fly med plads til flere end 14 passagerer styrtede ned sidste år, og 750 mennesker omkom. Ingen af ulykkerne skete inden for Europa. De tal er historisk lave til trods for, at der aldrig har været sendt flere fly i luften. Alene i Europa gennemføres der hvert døgn 25.000 flyvninger. Det svarer til, at et fly letter eller lander hvert andet sekund.

Årsagen til den udvikling skyldes i høj grad den øgede sikkerhed siden 1998, forklarer kommunikationschef i Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker. I 2001 blev der således indført et globalt flyvesikkerhedsprogram under FN's organisation for internationalt luftfart, ICAO. Det sikrede, at der nu blev ført tilsyn med, at lufthavnene og luftfartsselskaberne faktisk overholdt de fælles sikkerhedsstandarder, som var blevet indført allerede i 1940'erne.

Annonce
I Danmark indførte man samme år et unikt rapporteringssystem, hvor piloter, flyveledere og teknikere kunne indberette fejl, der kunne få betydning for sikkerheden, uden at der nødvendigvis var sket noget. Det kunne de gøre anonymt og straffrit, og det medførte et stort antal indberetninger, der gav et dybt indblik i, hvor man skulle sætte ind for at forebygge flystyrt.

Erfaringerne var så gode, at systemet blev indført i hele EU i 2005, og det har helt sikkert reddet menneskeliv, siger Thorbjørn Ancker.

– Man kan med rette indvende, at det burde været sket noget før. Men anonym og straffri indberetning af fejl er stadig næsten et ukendt fænomen. Det findes i visse dele af sundhedssektoren og i atomindustrien, men ellers er det ret unikt. Og det har gjort, at det aldrig har været mere sikkert at flyve.

Det er dog en sandhed med modifikationer, for det kommer an på, hvor man flyver. Værst ser det ud på det afrikanske kontinent, hvor hver tredje af alle flyhaverier sker, selvom Afrika kun står for tre procent af alle flyvninger. Også i flere andre dele af verden er flyvning en relativt risikabel affære, hvilket har fået EU til at sortliste en række luftfartsselskaber. Det gælder eksempelvis alle selskaber i Indonesien, Den Demokratiske Republik Congo og Kirgisistan samt flere i Sierra Leone, Swaziland og Ukraine.

I Danmark skete der sidste år i alt 16 haveri med helikoptere og motorfly med under 14 passagerer. I 1998 var tallet 30. Til sammenligning mistede 385 mennesker livet i trafikken i Danmark sidste år. På verdensplan sker der et trafikdrab hver sjette sekund.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock