Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Tid til radikal forandring af teologistudiet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tid til radikal forandring af teologistudiet

Kommenter Hold mig opdateret

Spørgsmålet er, hvordan vi bedst muligt klæder unge mennesker på til som præster at gå foran i kirkens bestræbelser for at møde tidens udfordringer

Hvorfor er teologistudiet ikke attraktivt for unge mennesker i dag? Vi er mange, der er berørte af meddelelsen om, at kun 97 i år har søgt ind på de teologiske uddannelser ved universiteterne i København og Århus.

Hvis denne udvikling får lov til at fortsætte, vil det få katastrofale følger for folkekirken, som ifølge Præsteforeningens beregninger i forvejen vil kunne se frem til en anseelig præstemangel inden udgangen af dette årti.

De løsningsforslag, vi hidtil har set, må i denne sammenhæng betegnes som lappeløsninger. I stedet for at gå ind og stille de radikale spørgsmål om kirkens reelle behov i forhold til uddannelsen af dens medarbejdere, rykker den ene efter den anden af både biskopper, universitetsfolk og endog Kristeligt Dagblads egen lederskribent (den 30. juli) i marken for at forsvare den højt besungne danske tradition for ikke-konfessionel, teologisk uddannelse ved sekulære universiteter, der er adskilt fra kirken og dens aktuelle hverdag og påtrængende behov. Er den danske tradition da vigtigere end kirkens fremtid i vort folk?

Annonce
Var det ikke langt mere formålstjenligt at tage sit udgangspunkt i kirkens opgave i forhold til den afkristning, der finder sted i disse år, og som afspejler sig i en stigende fremmedgjorthed i forhold til kirken og dens budskab? Kirken har brug for mission, ganske enkelt. Så spørgsmålet bliver, hvordan vi bedst muligt klæder unge mennesker på til som præster at gå foran i kirkens bestræbelser for at møde disse udfordringer.

Det, der da først af alt bliver brug for, er at bevidstgøre kristne unge om mulighederne for mission i kirken og kalde dem til at tage en uddannelse, der udruster til dette. Det handler ikke primært om bedre løn og bedre præstegårde, selvom også det kan være nødvendigt.

Men det handler om at rette et kald til unge mennesker om at blive præster for at gøre en forskel med tanke på det, der har betydning for både tid og evighed. Kan vi ikke lykkes med det, så kan alt andet sådan set være lige meget.

Dernæst handler det om at sammensætte en god, forskningsbaseret, teologisk uddannelse, som er målrettet kirkens behov. En grundig indføring i de bibelske grundsprog og de klassiske teologiske discipliner må kombineres med fag af praktisk-teologisk relevans, således at det akademiske og praktiske integreres under hele studiet. Præsten skal kunne svare på de spørgsmål, som folk stiller, javel, men han skal også kunne kommunikere det ud på en levende og relevant måde til forskellige målgrupper. Hvis unge mennesker i dag skal få lyst til at studere teologi, må de få en klar fornemmelse af, at det er, hvad teologistudiet vil dygtiggøre dem til.

Kun de færreste unge vil føle sig motiverede til at påbegynde en uddannelse, hvor de først efter seks års teoretiske studier når frem til at skulle klædes praktisk på ved et halvt år på Pastoralseminariet. Den traditionelle opdeling med først teori og så praktik duer ikke. Det hører en svunden tid til.

Dette er en kæmpe udfordring for både universiteterne og de frie teologiske institutioner som Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet, hvor vi langt på vej er en del af den samme akademiske tradition som på universiteterne. Vi må ganske enkelt have skeen over i den anden hånd.

Der er ikke kun brug for, at kirken giver en hjælpende hånd med økonomiske midler til universiteternes markedsføring af deres uddannelser. Før man når til at markedsføre, må man vide, hvad det er, der skal sættes på dagsordenen i en fremtidig teologisk uddannelse, som møder kirkens behov og kan have appel til unge mennesker. Her er i høj grad brug for et samspil med kirken.

Ingolf Henoch Pedersen,
fakultetsleder på Menighedsfakultetet
Takslunden 22
Randers SØ
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​