I dag hørte jeg i politisk debat om savnet af nutidige bønner. Og så tænkte jeg, at de bønner, som jeg har skrevet i min bog ’Den grønne munk’ (www.solmaanen.dk) nok kunne have interesse.
Jeg vil her tage dem ud af deres kontekst.
Med venlige hilsner!
Dan
31. Døb mig, når du ser at jeg har
set min elskede i himlen.
Døb mig, når du ser at jeg i længsel
ser i dine øjne efter den,
som er min for altid,
som var min
før jeg fødtes.
Døb mig, når min gud
smiler til mig.
Døb mig! Du skal døbe mig,
når du med dit eget hjerte
ser din elskede i himlen
favne min.
Ja, døb mig nu i kildevand
med kærlighedens navn.
35. Oh, Jesus Kristus,
du, hvis kærlighed
bor i alle hjerter,
skjult eller åbenbaret.
Hjælp mig at lide uden smerter,
hjælp mig at dø uden angst!
37. Kvinden ved min højre side gik frem for mig.
Hun strøg med sine hænder langs min rygrad og sagde:
Velsignet være din ryg.
Vær ikke krum mere. Rejs dig!
Så strøg hun ned langs mine ben og sagde:
Velsignet være dine ben.
Vær ikke lam mere. Gå!
Hun rørte med sine hænder ved mine øjne og sagde:
Velsignet være dine øjne.
Vær ikke blind mere. Se!
Så rørte hun ved min mund og sagde:
Velsignet være din mund.
Vær ikke stum mere. Syng!
Derefter strøg hun med hænderne langs mine sider og sagde:
Velsignet være dit legeme.
Vær ikke uren mere. Lys!
Så lagde hun sin hånd på mit hjerte og sagde:
Velsignet være din sjæl.
Vær ikke besat mere. Glæd dig!
Hun lagde begge hænder på mit hoved og sagde:
Velsignet være din ånd.
Vær ikke død mere. Lev!
Til sidst tog hun mine hænder i sine, så mig ind i øjnene og sagde:
Velsignet er du,
fordi du helbredes,
blot du rører
ved den eviges kappe!
Din tro helbreder dig.
Bliv i troen. Synd ikke mere!
41. Kan du huske dengang, vi spiste sammen?
Da du gav mig brødet og vinen?
Da var vi samlede, helt samlede, og du sagde:
Gud gav os druen.
I kælderens mørke blev dens saft fyldt med ånd.
Gud gav os kornet.
I ovnens varme blev dens krop fyldt med kraft.
Kan du huske? Du sagde:
Se, nu giver jeg dig Guds ånd til din sjæl,
så du altid må være Guds barn.
Se, nu giver jeg dig Guds kraft til din krop,
så du altid må gøre Guds gerning.
Kan du huske? Jeg gjorde som du.
Jeg sagde de samme ord til min nabo,
og denne igen til sin nabo.
For vi var mange.
Ja, mange er vi også i dag.
Kan du huske?
Jeg lovede at minde dig om denne aften,
hver gang vi var samlede, helt samlede.
Se, nu har jeg mindet dig om den.
Se, nu er vi helt samlede.
53. Fæstnet på korset Her og Nu
bliver du nu, du Evige.
Her og nu er du tilstede i døden,
så døden ikke er mere.
Tom er den grav, som mennesker skabte.
Levende står du og smiler,
elsker hver stjerne og hvert et strå,
elsker hvert dyr og hvert menneske,
så døden ikke er mere.
Oh, her og nu er du i mit hjerte.
Mod og fortrøstning og kærlighed,
evighed favner og fylder mig,
så døden ikke er mere.
Så døden ikke er mere.








































