"De førte ham ud til stedet Golgata – det betyder hovedskalsted", står der i Markus-evangeliet.

Golgata betyder hovedskal på både hebraisk og armensk. Det er et lille hjørne af Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalems gamle bydel.

Stejle trapper leder de besøgende op til en lille plads, hvorfra man kan knæle under et alter og se et hul i en grå klippe, der ifølge kristen tradition var stedet, hvor romerne naglede Jesus fast til korset. Den lille plads foran klippen er dekoreret med billeder, stearinlys og figurer. Udenfor er bylivet hektisk. Mod øst ligger det travle arabiske marked. Mod syd ligger en israelsk politistation, og mod vest forsøger ejerne af souvenirboderne at lokke turister til at erhverve sig et minde fra besøget i Jerusalem.

Men trods Paul – og mange andre turisters – skuffelse over mødet med nutidens Golgata har stedet en enorm tiltrækningskraft. Ikke mindst, fordi Jesu korsfæstelse på Golgata og området omkring bakketoppen netop er stedet, hvor den kristne Guds søn gjorde det, ingen andre profeter gjorde før eller siden. I klippehulen, som også ligger inden for Den Hellige Gravs Kirke, opstod Jesus fra de døde, tre dage efter sin korsfæstelse.

"Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den", lyder det i Matthæusevangeliet.

Den Hellige Gravs Kirke rummer rent geografisk på den måde den dramatiske beretning om Jesu korsfæstelse og opstandelse. Neden for Golgata ligger en klippesten, der bliver kaldt salvelsesstenen. Her blev Jesus salvet, efter at han blev taget ned fra korset. Længere mod vest, men stadig inden for kirkens mure, ligger hulen, hvor Jesus blev anbragt for at opstå blot tre dage senere.

I kristendommen symboliserer Jesu korsfæstelse og opstandelse først og fremmest, at Jesus på korset påtager sig menneskenes synder. Men opstandelsen symboliserer også tilgivelse og antyder, at mennesket kan opnå et liv efter døden. Samtidig fastslår den Jesu rolle som frelser og Guds søn i den kristne tro.

På samme måde som amerikanske Paul finder det en anelse for pyntet og vanskeligt at begribe, at én enkelt kirke kan rumme hele scenariet for kristendommens dramatiske fødsel, er den tætte geografiske forbindelse mellem stederne netop den faktor, der for mange besøgende gør det let at tænke sig 2000 år tilbage i historien i det øjeblik, de træder inden for kirkens port.

allan@kristeligt-dagblad.dk