Russisk magtdemonstration i Kaukasus-regionen

I virkeligheden mener de fleste vestlige lande, at det sydlige Kaukasus er russisk interessesfære. Det vil sige, at de færreste eksperter regner med, at Vesten vil komme Georgien til undsætning, efter landet i torsdags forsøgte at genindlemme Sydossetien i Georgien. Og i går måtte opgive og bede om våbenhvile

– En ting er internationale konventioner. Noget andet realpolitik. Og realpolitisk regnes det sydlige Kaukasus – Georgien, Aserbajdsjan og Armenien – stadig for russisk interessesfære. Området er sammen med Nordkaukasus, hvor blandt andet Tjetjenien ligger, en krudttønde, som både USA og EU har en samfaldende interesse med russerne i ikke eksploderer, siger lektor Erik Kulavig, der leder Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet.

I torsdags forsøgte georgisk militær at erobre Sydossetiens hovedstad. Det var et af den i januar valgte georgiske præsident Mikhail Saakashvilis valgløfter til befolkningen, at den lille republik skulle genindlemmes i Georgien, som den var før Sovjetunionens fald i 1991, men ikke har været siden. Efter borgerkrige i Sysossetien og det andet lille autonome område Abkhasien i begyndelsen af 1990'erne har begge områder haft de facto selvstyre. Men nu skulle det altså være slut. Præsidenten havde ikke taget Rusland i ed, og i skrivende stund er det russerne, der sidder på Sydossetien. Mange sydossetere har russisk statsborgerskab, så konflikten kan også aflæses som russisk hjælp til egne statsborgere.

– Rusland har flere dagsordener med at angribe Georgien. En af dem er, at russerne i egen selvforståelse bestemmer i Kaukasus. Derfor føler de sig tvunget til en demonstration af, at det også er tilfældet. Rusland kan ikke leve med, at Kaukasus falder fra hinanden. Som heller ikke USA kunne det med Mellem- og Sydamerika under den kolde krig, siger ph.d. Jon Kyst, der underviser i Rusland på Københavns Universitet og er direktør for et rejseselskab, der har specialiseret sig i Rusland og Georgien.