Arven fra Sovjet

BOMBER OG BYGNINGER i brand. Rullende tankvogne og artilleriangreb. Paniske civile på flugt med døde og sårede i gaderne. Det er barske tv-billeder, som verdenssamfundet de seneste dage har været vidne til fra den tidligere sovjetrepublik Georgien, hvor det i løbet af weekenden er blevet til regulære krigshandlinger mellem georgiske styrker på den ene side og ossetiske oprørsstyrker med hjælp fra den russiske hær på den anden.

I går meddelte de georgiske myndigheder, at de trækker deres militære styrker ud af den oprørske provins, der ligger i den nordlige del af landet med grænse til Rusland, som nu helt kontrollerer regionen. Det georgiske træk vil forhåbentligt føre til en midlertidig våbenhvile, men konflikten er langt fra løst.

Fra begge lejre er beskyldningerne føget hen over grænsen. Georgien påpeger helt korrekt, at russiske styrker og tanks er trængt ind på georgisk territorium og dermed krænker landets suverænitet. Omvendt taler både osseterne og russerne om etnisk udrensning og folkedrab som et resultat af georgiernes aggressive fremfærd i forsøget på at få osseterne til at makke ret.

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) betegnede i wekenden situationen i Georgien som ”dybt foruroligende”, og opfordrede som alle vestlige politikere de stridende parter til at stoppe den væbnede konflikt øjeblikkeligt.

KONFLIKTEN I GEORGIEN er en del af arven fra Sovjet. Da det kommunistiske imperium mistede sit jerngreb og brød sammen i 1991, erklærede både Georgien og Sydossetien sig uafhængige. Det førte til krig mellem Georgien og Sydossetien i 1991-1992, hvor flere tusinde mennesker blev dræbt, inden en skrøbelig våbenhvile faldt på plads. Den våbenhvile, som for alvor er blevet brudt i denne weekend.