Fremtidens folkekirke går flere nye veje

– Der er brug for flere oversættelser af gamle ord og begreber i folkekirken, for der er færre og færre mennesker, som forstår og har brug for dem. En omskrivning kan godt nok betyde, at de, som kommer i kirken hver søndag, mister sin tilknytning, når sproget ændres. Alligevel mener jeg, at ordene skal omskrives, for mange mennesker kommer kun i kirken få gange, og for dem virker sproget og ritualerne meget fremmedgørende. Det man ikke forstår, føler man sig fremmedgjort over for alle bange for, siger Marianne Levinsen.

Hun og de to andre eksperter peger på, at det i dag er sjældent folk omtaler sig selv som sognebørn. Derfor er det måske mere rigtig blot at kalde sig kirkegænger. På samme måde mener de også, at det er et klarere udtryk at brække af brødet end at uddele oblat, og nye begreber og ord som bøn eller sms-indsamling kan erstatte kollekt, ligesom generalforsamling kan erstatte landemode eller menighedsråd.

I dag er knap 4,5 millioner danskere eller omkring 83 procent af befolkningen medlemmer af folkekirken, men under fem procent går til gudstjeneste på ugentlig basis. Landets biskopper er i forbindelse med kirkelig lovgivning så småt i gang med at lukke de kirker, hvor der ikke er kirkegængere. Og mens stort set alle andre større offentlige institutioner i Danmark har været tvunget gennem en moderniseringsproces, lever folkekirken stadig videre på traditioner og med en struktur og inretning, der rækker flere hundrede år tilbage i tiden, og det er et problem, mener Signe Malene Berg, der sammen med Marianne Levinsen og Søren Østergaard taler for, at folkekirken er nødsaget til at gå nye veje.

– Hele menighedsrådsstrukturen siger ikke unge mennesker noget. Folkekirken skal skabe et helt nyt rum for dialog. Visse kirker lader de unge komme til og skaber et fællesskab og en menighed efter de unges egne erfaringer. Det sætter noget i gang. Det handler om at give plads til fornyelse. Fremtidens kirkegængere er mennesker, for hvem det betyder noget at være troende, og det er forhåbentlig en bred vifte af mennesker. Ved at give de unge magt og indflydelse kan vi få fat i dem og udvikle kirken, siger Signe Malene Berg.

Søren Østergaard mener, at den store udfordring for folkekirken ligger i, hvilke gode nyheder den skal forkynde, og hvordan den forkynder begreber i en hel ny sammenhæng.

– Man skal have flere gudstjenestefællesskaber, der anerkender, at vi er i forskellige steder i vores liv, for brugerne vil i fremtiden blive en endnu mere sammensat størrelse. Og så handler det i høj grad om at forstå, hvad de bibelske termer dækker over. For eksempel handler synd rent bibelsk om at bryde selvrelationen til sig selv, næsten og Gud. Og unge i dag ved godt, hvad synd er. Det er eksempelvis, når man slår op med kæresten over sms i stedet for at mødes ansigt til ansigt. Kirken er nødt til at bygge bro mellem det bibelske univers og vores eget liv i 2008. Det handler ikke bare om at udskifte ord men om at bruge ord, der afspejler den bibelske virkelighed. Der skal med andre ord være kirke til tiden, og det er ingen let proces. Men hvis kirken ikke fornyer sig, bliver den et museum, siger Søren Østergaard.

Sognepræst i Barløse, Sandager og Holevad, Thomas Beck, mener ikke, at folkekirken har et problem, når der tales om, at den skulle trænge til fornyelse.

– Til kravet om såkaldt fornyelse af kirkens sprog, så kan det da ikke være meningen, at et poetisk, nuanceret og fortællende sprog skal lade sig forfladige, fordi det danske hverdagssprog er blevet fladt og grimt. Omvendt skal kirkens sprog da gerne være med til at hæve det danske sprog op af det hul, det befinder sig i. Der er da heller ikke noget i vejen med, at der stilles krav til kirkegængeren om at kunne lytte og tænke, frem for at der tales ned til kirkegængeren i prædikener uden indhold, og hvor sproget er plat og barnligt, siger Thomas Beck.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk