IDA KNUDSEN |
12. august 2008
Konflikten i Kaukasus-området drejer sig om etniske spørgsmål frem for religion. Men religion og nationalfølelse er tæt forbundne, vurderer lektor med speciale i Østeuropa, samfund og religiøse spørgsmål Karsten Fledelius
Georgien er kommet på verdenskortet efter den russiske magt-demonstration i Kaukasus-regionen. Men hvilken rolle spiller religionen i konflikten, og hvad tror georgierne på? Det har Kristeligt Dagblad spurgt lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius om. Han er cand.mag. i historie og serbokroatisk og ekspert i Østeuropa. Samtidig er han selv engageret i kirkeligt arbejde og har ved flere lejligheder deltaget i møder med ortodokse kirkeledere.
Hvad kendetegner georgiernes tro?
– De er overvejende georgisk-ortodokse, og særligt for dem er, at de ikke vil være del af økumeniske fællesskaber. Det så vi for eksempel på den europæiske konference mellem kirkesamfund i Trondheim i Norge i 2003. Her ville den georgisk-ortodokse kirke ikke deltage, fordi den på grund af indre splittelser ikke var klar til at åbne sig mod andre kirkesamfund. Inden for den georgisk-ortodokse kirke er der nemlig flere strømninger, der trækker kirken i forskellige retninger. Det ses for eksempel ved, at der siden årtusindskiftet er sket flere bibelbrændinger i konflikter mellem moderate og radikale troende. Og flere radikale er endt med at blive ekskluderet. Det er samme tendenser, som ses i Rusland, men de er mere markante i Georgien.
Hvor meget praktiserer georgierne deres religion?
– Det er svært at sige med sikkerhed. Men en mindre del er fanatisk religiøse. Det er dem, der kun kan se den ortodokse kirke som den eneste sande og dermed ikke vil kommunikere med andre former for kristendom. Men de fleste er mere moderate, går naturligvis i kirke, men praktiserer deres religion uden gudsfrygt. For dem er det mere et spørgsmål om, at religionen binder landet sammen. Georgien er jo en frontnation, der for at føle fællesskab på det usikre nationale plan har brug for religionen som bindemiddel.
Hvordan er religionen og nationalfølelsen forbundet i Georgien?
– De er ganske tæt forbundet. Vi ser det helt tydeligt og symbolsk i flaget, der kom til i 1920 som erstatning for det gamle, brune flag. Det nuværende flag er et kristent korsflag som det danske i rødt og hvidt. Det er et Sankt Georg-flag, og det viser, at der er tale om en kristen nation. Det betyder, at kristendommen er den grundlæggende identitet for georgierne. Folk og religion er så tæt smeltet sammen, at det næsten kommer på linje med Armenien, der dog er en grad mere religiøse.
Hvem bryder den georgisk-ortodokse kirke sig ikke om?– Radikale kræfter kan ikke fordrage protestanter og særligt baptister, og det gælder i mindre grad også for georgierne som helhed. Det skyldes blandt andet de mange amerikanske baptistmissionærer, der gennem årene er kommet til landet og missionerer andet end ”den sande” ortodokse tro, som den ortodokse kirke mener at have fundet. Nu kunne man så også tro, at der er problemer med de muslimske mindretal, men det er der faktisk ikke. Problemerne ligger inden for den ortodokse kirkes egne linjer.
Spiller religion en rolle i den aktuelle konflikt?
– Nej, for forståelsen af kristendommen er stort set den samme. Begge parter tilhører den kristne ortodokse kirke, og nuanceforskellene giver ikke anledning til denne type konflikt. Her er derimod tale om en etnisk konflikt, hvor blandt andet sproglige forskelle skaber problemer og manglende gensidig forståelse og samhørighed. Georgisk er jo kendetegnet ved at være af den kaukasiske sprogstamme, og det har sit helt eget alfabet. Konflikten er altså ikke religiøs. Den er etnisk.
knudsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad