Religionen binder landet sammen

Georgien er kommet på verdenskortet efter den russiske magt-demonstration i Kaukasus-regionen. Men hvilken rolle spiller religionen i konflikten, og hvad tror georgierne på? Det har Kristeligt Dagblad spurgt lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius om. Han er cand.mag. i historie og serbokroatisk og ekspert i Østeuropa. Samtidig er han selv engageret i kirkeligt arbejde og har ved flere lejligheder deltaget i møder med ortodokse kirkeledere.

Hvad kendetegner georgiernes tro?

– De er overvejende georgisk-ortodokse, og særligt for dem er, at de ikke vil være del af økumeniske fællesskaber. Det så vi for eksempel på den europæiske konference mellem kirkesamfund i Trondheim i Norge i 2003. Her ville den georgisk-ortodokse kirke ikke deltage, fordi den på grund af indre splittelser ikke var klar til at åbne sig mod andre kirkesamfund. Inden for den georgisk-ortodokse kirke er der nemlig flere strømninger, der trækker kirken i forskellige retninger. Det ses for eksempel ved, at der siden årtusindskiftet er sket flere bibelbrændinger i konflikter mellem moderate og radikale troende. Og flere radikale er endt med at blive ekskluderet. Det er samme tendenser, som ses i Rusland, men de er mere markante i Georgien.

Hvor meget praktiserer georgierne deres religion?

Annonce

– Det er svært at sige med sikkerhed. Men en mindre del er fanatisk religiøse. Det er dem, der kun kan se den ortodokse kirke som den eneste sande og dermed ikke vil kommunikere med andre former for kristendom. Men de fleste er mere moderate, går naturligvis i kirke, men praktiserer deres religion uden gudsfrygt. For dem er det mere et spørgsmål om, at religionen binder landet sammen. Georgien er jo en frontnation, der for at føle fællesskab på det usikre nationale plan har brug for religionen som bindemiddel.