Nyt håb for folk med depression

Der er håb forude for depressionsramte, som både har prøvet antidepressiv medicin og psykoterapi uden større succes. Ny forskning tyder nemlig på, at depression kan forebygges og behandles på nye måder. Det påpeger ledende overlæge og professor fra Center for Psykiatrisk Forskning ved Århus Universitetshospital, Poul Videbech.

Den nye forskning giver især nyt håb til de omkring 20 procent af de depressionsramte, som er kronisk syge.

– Når man som depressionsramt har prøvet alle eksisterende former for medicin og terapi, og intet hjælper, er ens liv stort set slut. Man lever en hensygnende tilværelse for nedrullede gardiner og kan ikke fungere. Mange af de mennesker vil vælge at begå selvmord. Derfor er der hårdt brug for nye behandlingsformer, siger Poul Videbech.

Moderne neuroforskning i sammenhængen mellem depression og stress viser, at langvarig stress øger mængden af stresshormonet cortisol i blodet. Også hos depressionsramte patienter kan man måle et forhøjet cortisolniveau. I nogle tilfælde kan langvarig stress føre til depression. Og alvorlige eller ubehandlede depressioner kan føre til, at vævet i et område af hjernen, der kaldes hippocampus, skrumper. Det er problematisk, fordi det netop er den del af hjernen, der står for at slå kroppens "alarmberedskab" fra, når den stressede periode er overstået. For meget cortisol kan altså ødelægge sin egen regulator og dermed gøre stresstilstanden til en ond spiral. Det er også forklaringen på, at mennesker, der tidligere har været ramt af en depression, har risiko for at blive ramt igen og er psykisk mindre modstandsdygtige over for stress og livskriser.