Roskilde er en storbyprovins

– Roskilde har alle provinsbyens charmer. Stoltheden og det nære. Man hilser på hinanden og byder nye beboere velkommen. Vi er også os selv nok. Vi har ikke noget behov for at bevæge os uden for byen, og hvis der er noget, vi ikke har i byen, så får vi det, siger han

Men byens rivende udvikling har alligevel sat tanker i gang hos Ove Engholmer, der selv var med til at starte en bevaringsforening i 1970’erne. Mange af de tidligere købmandsgårde måtte på det tidspunkt lade livet for nybyggeri, og det berømte Stændertorv foran Roskilde Domkirke er i dag parkeringsplads, undtagen onsdag og lørdag, hvor køb-stadstraditionen holdes i hævd, og der holdes torvedag.

– Det er en afvejning. Det gør ondt at måtte rive noget ned, men vi er nødt til at følge med udviklingen, og så er nogle af gårdene simpelt hen for gamle til, at det kan lade sig gøre at bevare dem og deres historie, forklarer Ove Engholmer.

Det er dog ikke alle steder, man lige kan rive ned, fordi det er gammelt. Gågaden i Roskilde er et eksempel på, at den konstante afvejning mellem nyt og gammelt også ofte falder ud til historiens fordel.

Her kan man med de små butikker og cafeer for alvor mærke byens hygge og autenticitet. Her oser byen stadigvæk af provinsiel stemning, og Ove Engholmer genkender flere af butikkerne, fra han var barn. Men selv denne perle i byens centrum har fået skarp konkurrence. I 2003 byggede man i udkanten af byen butikscentret Ro’s Torv. Hensigten var at gøre byen mere attraktiv udadtil, men det har også haft sine konsekvenser. Mange af gågadens små butikker er tvunget i knæ.

– Man kan frygte, at vi mister købstadspræget, for ud over Domkirken er det det, der gør byen speciel, fortæller Ove Engholmer. Dog lader det til, at de fleste butikker overlever, for nok tiltrækker centret mange udefra, men byens befolkning foretrækker at handle i gågaden, der derfor har bevaret sin livlige aktivitet.

Foruden gågaden og de gamle huse byder Roskilde, der er en af Danmarks ældste byer, på mange andre historiske seværdigheder. For mere end 1000 år siden anlagde vikingerne en handelsplads, som senere skulle blive til Roskilde. Og sporene efter de gæve vikinger er stadig tydelige i det roskildensiske bybillede. I slutningen af 1950’erne fandt man vrag fra sænkede vikingeskibe ude i Roskilde Fjord. Skibene blev hævet og rekonstrueret, og Vikingeskibsmuseet, der åbnede i 1969, afslutter på fornemmeste vis cirklen fra byens oprindelse til nu. Museet er blevet lidt af en turistattraktion, for ikke alene kan besøgende se nye vikingeskibe, bygget i hånden på bedste vikingevis. Det er også muligt at få en tur i skibene og samtidig mærke brisen og sprøjtet fra en anden af byens stoltheder, fjorden.

Sammen med vikingerne kom også en anden historisk vigtig person til Roskilde. Harald Blåtand, der ifølge sin egen indskrift på Jellingstenen ”gjorde danerne kristne”, blev også manden bag en af Roskilde bys mest markante bygninger. Han opførte byens første kirke, en trækirke, der efter flere ombygninger, den sidste af Absalon i 1170’erne, skulle blive til den røde murstenskirke med tårne og spir, vi i dag kender som Roskilde Domkirke. Rundt om kirken skød husene op, og byen voksede støt og udviklede sig som handelsby. Men kirken i midten betød også, at mange rejste dertil for kun at besøge den, og byen var derfor i sin begyndelse mere en form for pilgrimsmål end en handelsby.

Senere hen er Roskilde Domkirke blevet gravkirke for den danske kongeslægt. Den rummer kun få grave fra Middelalderen, men efter Reformationen i 1536 hviler samtlige danske konger – og næsten alle dronninger – her. Kirken er derfor med sine flotte, kongelige kapeller og sit historiske inventar et yndet turistmål. Og hvis man spørger Ove Engholmer, er den byens absolut største stolthed. Her er han selv døbt og konfirmeret, og han har været menighedsrådsformand under tre biskopper fra 1972 til 1988.

– Domkirken er omdrejningspunktet, den er vores særpræg, forklarer han, og som hos enhver anden roskildenser mærkes stoltheden i hans stemme og mimik.

Endelig indeholder Roskilde by også en god portion nyere dansk historie. Det var i Roskilde, Lise Nørgaard voksede op og som ung dame valsede ind på Roskilde Dagblad. Det skulle hun siden skrive to bøger om, og i 1978 havde hun første afsnit af tv-serien Matador klar, der blev dansk folkeeje. Hvorfra hun har fået inspiration til matador-byen Korsbæk, er Ove Engholmer ikke i tvivl om. Han genkender stemningen og de personer, hendes karakterer er bygget op omkring fra sin egen opvækst i den gamle Roskilde provinsby.

En provinsby, der altså trods højhuse, universitet, indkøbscenter og fabrikker stadig er intakt.

historie@kristeligt-dagblad