Censorerne og det teologiske studium

Snakken mundede dog ikke ud i, at vi skulle fastholde, at Bultmann skal læses på tysk i alle tilfælde. Nej, der var faktisk også flere blandt censorerne, der havde stor forståelse for, at teologi bliver et projektorienteret teologistudium, hvor tysk og hebræisk bliver ændret til redskabsfag. Er der for eksempel studerende, som ønsker at studere Davids Salmer, må man også lære at beherske hebræisk. Men det skal ikke fremover være sådan, at alle studerende først skal lære hebræisk med syntaks og det hele, før man kan beskæftige sig med Gammel Testamente.

Tanken er, at indfaldsvinklen til studiet og de klassiske discipliner skal gøres vedkommende og mere samfundsrelevant for de unge mennesker, som også Holm skriver. Ellers får vi ikke vakt de unges interesse for at gå i dybden med teologien. Er interessen først vakt, skal lysten til at lære hebræisk nok komme hos en stor del af de studerende.

I en tid med faldende ansøgertal til næsten alle videregående studier, må vi besinde os på den overordnede måde at organisere studier på i stedet for at forsøge at lappe på detaljerne.

I den sammenhæng ville det måske være en idé at lytte til de røster, som advarer mod at gøre al uddannelse i Danmark individualistisk. I stedet bør man fremme mulighederne for at arbejde i grupper og i det hele taget styrke samarbejdet på et studium mellem de studerende, og vel at mærke et forpligtende samarbejde, som også må betyde, at de forkætrede gruppeeksaminer kommer på tale.

Vor tids unge er nemlig ikke blot narcissistiske individualister, men også meget engagerede i ansvar og fællesskab. De hygger sig meget ved at arbejde sammen. Det har de lært og trænet siden folkeskolen, så det gavner ikke noget at sætte en bremse for denne evne, hvis vi virkelig ønsker, at vore unge skal have en videregående uddannelse.

Hans Krab Koed er lektor UC-Vest, censornæstformand for religionsfagene på SDU, KUA og AAU og censornæstformand for kristendomskundskab/religion på læreruddannelsen