Ord bliver til holdninger

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i en rapport skrevet, at der kan være grund til at overveje, hvilke ord man bruger, når man beskriver terrorister. For eksempel at man ikke i sit sprogbrug så at sige støtter terrorister i, at de har et religiøst anliggende.

Vi har spurgt lektor Charlotte Jørgensen, Københavns Universitets Afdeling for Retorik, om det overhovedet gavner at ændre sprogbrug?

– Det er rigtigt nok set af PET, at når man overtager ord som ”jihad” i det danske sprog, så bliver ordet følelsesladet bundet til en bestemt forestilling om hvad det betyder. Problemet er bare, at hvis man på den måde forsøger at rense sproget, så sker der nøjagtig det samme med de nye ord, man sætter i stedet.

Har PET ikke en pointe i, at man kan bekræfte terrorister i, at de kæmper en religiøs kamp?

– Jeg kan godt se en fornuftig pointe i, at myndigheder undgår sprængfarlige ord, som oprindeligt har en langt bredere betydning. Men den eneste gruppe, jeg tror den slags kan virke på, er potentielle terrorister, der også er muslimer. Måske.

– Men det er da rigtigt, at vi i dagens debat bruger ord som for eksempel jihad i en forenklet, misforstået betydning. Og det er også rigtigt, at man nok støtter en religiøs positiv dagsorden med ordet martyr, som har en positiv klang i manges ører, selvom det ”at være martyr for en sag” ikke nødvendigvis har noget med religion at gøre.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk