Rusland søger oprejsning efter ydmygelsen

– Vesten har gennemtrumfet en løsrivelse af Kosovo fra Serbien, men i forhold til Sydossetien mener man omvendt, at Georgiens suverænitet skal respekteres. Det fortolkes sådan, at Vesten har to forskellige målestokke. En, når det gælder Vestens egen interessesfære, og en anden, når det gælder Ruslands. I praksis har Vesten med Kosovo foræret Rusland et argument for støtten til de sydossetiske og abkhasiske separatister på en sølvbakke, siger Bent Jensen.

Også specialist i Rusland ved Det Danske Center for Menneskerettigheder, Charlotte Flindt Pedersen, peger på russernes følelse af at få genoprejsning efter en ydmygelse.

– Rusland har aldrig haft legitim ret til at diskutere tabet af de tidligere sovjetrepublikker, som blev selvstændige i 1990’erne. Nu markerer man, at man igen har noget at skulle have sagt i sine nærområder. Rusland beskytter det, som betragtes som landets naturlige interessesfære. Det er traditionel realpolitik, og samtidig er forestillingen om at være et stærkt rige med til at binde landet sammen. Det er det, der legitimerer Vladimir Putins regime og den centralisering af magten, som har fundet sted i de senere år, påpeger Charlotte Flindt Pedersen, som sammenligner med Tysklands ydmygelse efter Første Verdenskrig.

For professor Bent Jensen er den militære intervention i Georgien et signal til Vesten om, at den unipolære verden med USA som eneste overlevende stormagt, som lignede en realitet efter Sovjetunionens sammenbrud, er på vej ud i historiens mørke.

– Rusland har altid set med stor skepsis på NATO’s udvidelse mod øst og på USA’s støtte til lande, der tidligere hørte til den sovjetiske indflydelsessfære. Det er ikke første gang, Rusland spiller med musklerne, men denne gang er signalet klart: ”Det er slut med at herse med os”. Rusland er tilbage som stormagt, siger Bent Jensen

udland@kristeligt-dagblad.dk