Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev (i midten), forsvarsminister Anatolij Serdjukov (tv.) og vicepremierminister Sergej Ivanov (th.) mødtes i går i Kreml med topfolk fra det russiske militær. Fælles for alle militærfolkene på billedet er, at de har deltaget i kampene i Sydossetien. –
- Jurij Kadobnov/AFP/Scanpix.
Birthe B. Pedersen |
16. august 2008
I Georgien viser Rusland ifølge sin egen selvopfattelse, at landet efter Jeltsin-tidens ydmygende sammenbrud ikke længere er nødt til at efterleve diktater fra Vesten
Den tid er slut, hvor Rusland slog hælene sammen, når Vesten med USA i spidsen dikterede løsningen på en strid i de russiske nærområder. Nu er landet stærkt nok til at sætte sin egen vilje igennem.
Det er den meddelelse, Rusland sender til Vesten med sin indblanding i Georgiens konflikt med Sydossetien og Abkhasien, mener ruslandsspecialister, som Kristeligt Dagblad har talt med.
– I russernes egne øjne opfører de sig ikke anderledes i Kaukasus, end amerikanerne gør i Mellemamerika, hvor USA lige siden Monroe-doktrinen fra 1854 har erklæret, at ingen andre skulle blande sig USA’s baghave. Rusland demonstrerer i egne øjne, at det er en velfungerende stat, der er i stand til at håndtere en krise, sætte sig igennem med militær magt og desuden modtage tusindvis af sydossetiske flygtninge, siger leder af Center for Koldkrigsforskning, Bent Jensen.
Og det er en oprejsning efter Sovjetimperiets sammenbrud og den ydmygende økonomiske netur, som kendetegnede Jeltsin-årene i 1990’erne, påpeger han.
– Russerne har svært ved at skelne mellem Sovjetunionen og Rusland, og man skal have blik for, at Rusland som nation oplevede årene efter Sovjetunionens sammenbrud som en kæmpemæssig ydmygelse med tab af prestige. Derfor opleves det som en kolossal genoprejsning, at man nu er i stand til at sætte USA på plads i Georgien, forklarer Bent Jensen, som understreger, at Rusland oplever Vesten som dobbeltmoralsk i spørgsmålet om respekten for national suverænitet.
– Vesten har gennemtrumfet en løsrivelse af Kosovo fra Serbien, men i forhold til Sydossetien mener man omvendt, at Georgiens suverænitet skal respekteres. Det fortolkes sådan, at Vesten har to forskellige målestokke. En, når det gælder Vestens egen interessesfære, og en anden, når det gælder Ruslands. I praksis har Vesten med Kosovo foræret Rusland et argument for støtten til de sydossetiske og abkhasiske separatister på en sølvbakke, siger Bent Jensen.
Også specialist i Rusland ved Det Danske Center for Menneskerettigheder, Charlotte Flindt Pedersen, peger på russernes følelse af at få genoprejsning efter en ydmygelse.
– Rusland har aldrig haft legitim ret til at diskutere tabet af de tidligere sovjetrepublikker, som blev selvstændige i 1990’erne. Nu markerer man, at man igen har noget at skulle have sagt i sine nærområder. Rusland beskytter det, som betragtes som landets naturlige interessesfære. Det er traditionel realpolitik, og samtidig er forestillingen om at være et stærkt rige med til at binde landet sammen. Det er det, der legitimerer Vladimir Putins regime og den centralisering af magten, som har fundet sted i de senere år, påpeger Charlotte Flindt Pedersen, som sammenligner med Tysklands ydmygelse efter Første Verdenskrig.
For professor Bent Jensen er den militære intervention i Georgien et signal til Vesten om, at den unipolære verden med USA som eneste overlevende stormagt, som lignede en realitet efter Sovjetunionens sammenbrud, er på vej ud i historiens mørke.
– Rusland har altid set med stor skepsis på NATO’s udvidelse mod øst og på USA’s støtte til lande, der tidligere hørte til den sovjetiske indflydelsessfære. Det er ikke første gang, Rusland spiller med musklerne, men denne gang er signalet klart: ”Det er slut med at herse med os”. Rusland er tilbage som stormagt, siger Bent Jensen
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad