Den kolde krig er godt begravet

– Den kolde krig bundede i andre geopolitiske realiteter, hvor Rusland var langt stærkere end i dag. Russerne prøver lige nu at lege Sovjetunionen, og hvis vi befandt os i 1966, ville verden ryste i bukserne. Men det er ikke der, vi er. Rusland løber ind i den grænse, at vi vandt den kolde krig, og at landet ganske enkelt ikke besidder fordums magt, siger han.

Alligevel er de stærke spændinger mellem de to stormagter dårligt nyt for hele verden, understreger Mikkel Vedby Rasmussen.

– Det er mildest talt ikke godt. Meget af den globale stabilitet bygger på, at de her folk kan tale sammen, siger han.

Den amerikanske præsident, George W. Bush, har tidligere omtalt den russiske ekspræsident og nuværende ministerpræsident, Vladimir Putin, som ”en god ven” og har endda hævdet at have set ind i russerens øjne og ”fået en fornemmelse for hans sjæl”. Præsident Bush har imidlertid sig selv at takke for den alvorlige udvikling i den russisk-amerikanske relation, bemærker Mikkel Vedby Rasmussen.

– Desværre lider Bush under, at han ikke har gjort nok ud af at udvikle USA’s forhold til Rusland, mens der stadig var en god stemning mellem de to nationer. USA har tydeligvis ikke været forberedt på den situation, som vi ser nu, og meget tyder på, at Rusland-problemet nu bliver en del af den amerikanske valgkamp, siger han og peger på, at den republikanske præsidentkandidat, John McCain, i ublu vendinger har fordømt ”det hævngerrige Rusland” og foreslået, at russerne som straf for magtdemonstrationen i Georgien formenes adgang fra G8-gruppens møder.

Ruslands forsøg på at positionere sig geostrategisk og spille med musklerne er ifølge Mikkel Vedby Rasmussen ikke overraskende.

– Det er en kulmination på Ruslands forvandling i løbet af de seneste 10-15 år fra et land, der forsøgte at tilnærme sig Vesten, til et land med store magtambitioner. Det bunder i to forhold: Dels at Rusland takket være oliepenge har rejst sig siden det økonomiske kollaps i 1990’erne, og dels at landet er blevet mere villig til at bruge militær magt, siger han.

Mens Rusland tidligere har fremstillet sig selv som et offer, når Vesten har bygget missilskjold og inviteret tidligere østbloklande ind i NATO-samarbejdet, har russerne i dag en anden selvforståelse.

– Nu får amerikanerne eksempelvis at vide, at de ikke skal bygge en missilforsvarsbase i Polen alene af den grund, at Rusland ikke vil have det. Polen er jo en suveræn stat, så det vedkommer faktisk ikke russerne. Det signalerer samtidig, at Rusland ikke stoler på USA og nok også er lidt bange for østlandene, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Det russiske styre spiller imidlertid sine kort forkert i det geopolitiske spil, vurderer han.

– Russerne kan bruge deres protester over missilforsvarsbasen til meget lidt. De maler sig selv op i et hjørne ved at definere sig selv som et problem i USA’s øjne, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk