Grundtvigs salme ”Denne er dagen, som Herren har gjort” i den grønlandske gendigtning i den nye salmebog, som er på gaden den 5. oktober. –
- Leif Tuxen.
Claus Vincents |
16. august 2008
Den første grønlandske salmebog i 37 år kommer ud til hver en by og bygd og er forudbestilt af 77 kirker ud af 78 mulige
Den nye grønlandske salmebog, som er på gaden 5. oktober, er allerede en succes.
77 ud af alle de 78 kirker, som findes i dag i Grønland, har allerede forudbestilt bogen. I løbet af de næste måneder modtager de alle salmebogen med kirkens navn i guldtryk, hvad enten den bliver fragtet med skib, fly eller helikopter, alt efter hvor kirken ligger i det vidtstrakte land. I den eneste kirke, som endnu ikke har bestilt, er præsten fraværende for tiden.
– For mig har det været vigtigt, at den nye salmebog kom ud i hver en lille bygd på samme tid, så hele den grønlandske menighed landet over kunne være med til at fejre udgivelsen, siger Sofie Petersen, som for nylig var i København på besøg hos Det Danske Bibelselskab, som har produceret og trykt salmebogen.
Det Danske Bibelselskabs forlagsredaktør, Sine Ingemann, oplyser, at man gennem Grønlands Stift har været i kontakt med alle kirker for at give dem tilbuddet om at erhverve den nye salmebog.
– Der har været stor imødekommenhed over for den nye salmebog, men samtidig har det været et større koordinerende arbejde at nå ud til alle, for Grønland er et vidtstrakt land, siger Sine Ingemann, som oplyser, at kun fire kirker har valgt ikke at lade deres navn præge med guldskrift på salmebogens omslag.
En anden stor opgave i forbindelse med den nye salmebog har været at kontakte de mange grønlandske og danske salmedigtere eller deres efterladte med henblik på udbetaling af honorar.
– Vi har kontaktet alle på mail eller i brev, nogle op til flere gange, men et par stykker har ikke reageret. Derfor har vi har valgt at skrive på en af salmebogens første sider, at hvis man som bidragyder inden udgivelsen ikke er kommet i kontakt med os, er man velkommen til at rette henvendelse til Bibelselskabet, siger generalsekretær Tine Lindhardt.
Det er Grønlands biskop, Sofie Petersen, som har stået i spidsen for det salmebogsudvalg, som siden 2000 har arbejdet på en ny, autoriseret grønlandsk salmebog. Den foreligger nu med dronning Margrethe II’s kongelige stempel. Sofie Petersen er en af de mange, som glæder sig over, at hendes datter nu endelig kan få sin konfirmationssalmebog. For den gamle, grønlandske salmebog har været umulig at opdrive i de sidste tre-fire år. Og rundt omkring på de grønlandske kirkebænke har den gamle bog i årevis ligget i mere eller mindre lasede udgaver. Problemet med den manglende nye salmebog har været så påtrængende, at der ligefrem er blevet stillet spørgsmål til landsstyret om, hvor en ny udgave af den grønlandske salmebog blev af. Men nu er den her, efter omkring otte års arbejde.
Den Grønlandske Salmebog er ikke en kopi af Den Danske Salmebog. De to sprog og den nationale og kulturelle selvforståelse er så forskellig, at danske salmetekster skal gendigtes på grønlandsk. Desuden er det nødvendigt at udelade en del af versenes sætninger, fordi de grønlandske ord er for lange til at alle sammen at kunne være inden for melodiens længde. Men at de danske salmer i det hele taget indgår i en grønlandsk sammenhæng, siger noget om den lange kirkelige tradition, der har bundet de to meget uens lande sammen i mange år.
– Salmernes sprog og de bønner, man bruger i kirken, er selvfølgelig udformet på baggrund af den kirkelige tradition i enten Grønland eller Danmark, men i lige så høj grad af de omgivelser i naturen, der omgiver mennesker. Derfor skal gode, danske salmer gendigtes, for at vi kan bruge dem i en grønlandsk forståelse, siger Sofie Petersen.
Grundtvig har i løbet af sit forfatterskab benyttet sig af billeder fra naturens verden (blomster og fugle) for at gøre evangeliet levende og forståeligt for den danske menighed. Men for eksempel en svale findes ikke i Grønland, og derfor har den grønlandske gendigter i salmen ”Nu vågner alle Guds fugle små” skiftet den ud med den grønlandske snespurv.
Sofie Petersen har lært salmerne gennem mange år både på grønlandsk og dansk.
– Vores salmer afspejler nok i høj grad den inderlighed, som altid har præget grønlandsk kristendom. De er enten skrevet af grønlandske salmedigtere, indimellem med inspiration fra en dansk salme, fordi digteren har været på ophold i Danmark, eller også er der tale om egentlige gendigtninger. En ikke sjælden hændelse hos os er at skulle tage afsked med et menneske, som er forsvundet på havet. Nu har vi fået en salme med, som tør nævne, at vedkommende ikke er her for at blive begravet, men ligger på havets bund. Den salme har også en sjælesørgerisk funktion for de efterladte, fordi teksten siger, at uanset hvor du er, bliver der passet på dig, siger Sofie Petersen.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad