Det fortrængte folkedrab

Folkedrab på armeniere mindes i dag. Tyrkiet benægter

Det tyrkiske massemord på den kristne armenske befolkning mindes i dag af armeniere over hele verden. Også i Danmark vil en lille gruppe samles for at tænke tilbage på den dag i 1915, da det 20. århundredes første folkedrab tog sin begyndelse. De fleste historikere er enige om, at mellem 1 og 1,5 millioner armeniere døde, da tyrkere foretog en etnisk udrensning uden sidestykke for at befri det osmanniske rige for sin kristne, armenske befolkning.

Tyrkiet har lige siden benægtet, at der fandt et folkedrab sted, selvom førende historikere løbende har fastslået, at det var det, der skete. Som led i den etniske udrensning fik det moderne Tyrkiet trukket sine grænser sådan, at kernearmensk land, herunder det nationale bjerg Ararat, nu ligger i Tyrkiet.

Ingen drømmer om at holde den nuværende tyrkiske regering ansvarlig for folkedrabet, ligesom ingen holder den nuværende tyske regering ansvarlig for holocaust mod jøderne. Men alle demokratier må forholde sig til deres fortid for at kunne bevæge sig ind i fremtiden. USA's præsident, Barack Obama, sagde tidligere på måneden om den tyrkiske fortrængning af folkedrabet, at "historien er ofte tragisk, men hvis den ikke bearbejdes, kan den være en tung byrde."

Folkedrabet på armenierne er dog mere end en tung byrde for Tyrkiet. Offeret, den armenske befolkning, bærer på en kollektiv byrde af uforløsthed, fordi folkedrabet aldrig er blevet erkendt af tyrkerne.

I dag er det en forbrydelse i det demokratiske Tyrkiet at omtale udryddelsen af armeniere som et folkedrab. Forfattere, der gør det, retsforfølges, og den armenske redaktør Hrant Dink blev myrdet i 2007 for at gøre det.

Præsident Obama bedyrede under præsidentvalgkampen, at han ville betegne folkedrabet på armenierne ved dets rette navn, hvis han blev valgt som præsident. Men under sit besøg i Tyrkiet tidligere på måneden afviste han at bruge ordet. Han ønsker at have Tyrkiet som nær allieret. Det samme gør EU, som heller ikke kræver, at Tyrkiet gør op med sin selvdestruktive fornægtelse af fortiden. Men folkedrab bør aldrig gå i glemmebogen, heller ikke det armenske folkedrab.