Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fortrængt folkedrab til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortrængt folkedrab

TYRKIETS ØNSKE OM at blive optaget i EU har rejst det centrale spørgsmål, om et land i det europæiske værdifællesskab kan fornægte sin fortid, skriver Erik Bjerager. -

- Wikimedia Commons

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Tyrkiet er på vej ind i EU, men vil ikke anerkende folkedrabet på armenierne. Det er en skandale

TYRKIETS ØNSKE OM at blive optaget i EU har rejst det centrale spørgsmål, om et land i det europæiske værdifællesskab kan fornægte sin fortid. Det gør Tyrkiet, der afviser at anerkende, at Det Osmanniske Rige i perioden 1915-1923 systematisk forfulgte og dræbte kristne armeniere og næsten udslettede den armenske kultur på tyrkisk grund. Folkemordet blev beskrevet i avisen her i går.

Folkedrabet lignede mere Bosnien end Bergen-Belsen, men ikke desto mindre var det effektivt. Det område, der i dag udgør det østlige Tyrkiet omkring Van-søen og Ararat-bjerget blev dengang kaldt for Vestarmenien. I dag er området tyrkisk og renset for mellem en og to millioner armeniere, som man mener omkom ved folkedrabet.

EN RÆKKE EUROPÆISKE lande har som led i Tyrkiets optagelse i EU erklæret overgrebet på det armenske folk for et folkedrab og kræver, at Tyrkiet gør det samme. Frankrig er gået et skridt videre og vedtog i 2006 at gøre det strafbart at benægte folkedrabet. For ikke at tirre tyrkerne har både USA og Storbritannien afvist at gøre det, og tilløb i den amerikanske kongres til at vedtage en resolution om folkedrabet førte i 2007 til, at Tyrkiet truede med at svare igen ved at lægge hindringer i vejen for de amerikanske flyvninger til Irak.

Annonce
Demokraternes præsidentkandidat, Barack Oba­ma, har bebudet, at han vil erklære overgrebet på armenierne for et folkedrab, såfremt han bliver valgt som amerikansk præsident til efteråret. Desværre har den danske regering tidligere i år afvist at gøre det. ”Det er regeringens opfattelse, at der er tale om et historisk spørgsmål, som bør overlades til historikere at besvare,” lød det kortfattede svar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) til et spørgsmål stillet af Udenrigsudvalget i januar. En tilsvarende beslutning traf den svenske regering i juni. Argumentet er det samme, som skiftende tyrkiske regeringer bruger: Lad historikerne diskutere historien.

DET ARGUMENT ER indlysende problematisk. Ingen ønsker at holde den nuværende tyrkiske regering ansvarlig for folkedrabet, ligesom ingen i dag vil holde den tyske regering ansvarlig for holocaust. Tyrkiet er arvtager til Det Osmanniske Rige, og EU-landene kan og bør holde Tyrkiet ansvarlig for, hvordan landet forvalter sin fortid. Tyskland, der har opført et holocaust-museum over sin egen grusomme fortid, ville aldrig kunne være blevet et kernemedlem af Den Europæiske Union, hvis det ikke havde havde gjort op med jødeforfølgelsen og holocaust. En nation, der som Tyrkiet opfatter sig som hævet over selvkritik og nægter at se en del af sin blodige fortid i øjnene, vil aldrig kunne indgå i et demokratisk fællesskab som det europæiske. EU-samarbejdet bygger netop på en forståelse af, at demokrati indebærer, at staten ikke står over sine borgere, men er til for at tjene dem og ikke omvendt.

Kun politiske ekstremister er i dag holocaust-benægtere. Men EU er ved at acceptere et helt folkedrabsbenægtende land som medlem af Den Euro-pæiske Union. Ved ikke at konfrontere sig med den brutalitet og intolerance, der lå bag udryddelsen af armenierne, har Tyrkiet heller ikke gjort op med de træk i landets kultur, der giver baggrund for en fortsat forfølgelse af minoriteter, herunder både kristne armeniere og græsk-ortodokse kristne.

AT ANERKENDE FOLKEDRABET er ulovligt i Tyrkiet. Så sent som i juni i år blev en tyrkisk forlægger idømt fængselsstraf for at udgive en britisk bog om massakren på armenierne. Nobelpristageren Orhan Pamuk har skrevet om folkedrabet og er blevet tiltalt for sin forseelse. I 2007 blev en af de mest prominente armeniere i Tyrkiet, redaktøren Hrant Dink, myrdet for sin kritik af tyrkernes undertrykkelse af landets mindretal, herunder armenierne.

Den danske udenrigsminister skylder offentligheden en ordentlig forklaring på, hvorfor Danmark ikke kræver, at Tyrkiet ser sin grusomme fortid i øjnene. Eller vil vi bakke op om et muslimsk kandi-datland til EU, der benægter sin rolle i folkedrabet på en kristen minoritet?
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fortrængt folkedrab

johanneså, publiceret d.16/08 18:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fortrængt folkedrab
citat:
Den danske udenrigsminister skylder offentligheden en ordentlig forklaring på, hvorfor Danmark ikke kræver, at Tyrkiet ser sin grusomme fortid i øjnene. Eller vil vi bakke op om et muslimsk kandidatland til EU, der benægter sin rolle i folkedrabet på en kristen minoritet?




Hvis Tyrkiet bliver medlem af EU, så er der meget stor sandsynlighed for at de kristne bliver en minoritet i EU.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​