Russerne giver ofret skylden

Rusland fremstiller krigen i Georgien som en legitim reaktion på Georgiens indtrængen i udbryderregionen Sydossetien i sidste uge. Skønt mange i Vesten fordømmer den uforholdsmæssigt stærke russiske reaktion, er de også kritiske over for den georgiske præsident Mikhail Saakasjvilis forsøg på at få Sydossetien tilbage under georgisk styre og over for USA, der angiveligt opmuntrer Saakasjvilis risikable fremfærd ved at presse på for georgisk medlemskab af NATO.

I virkeligheden er det Rusland og ikke Georgien, der de seneste mange måneder har fyret op under spændingerne i Sydossetien og en anden af Georgiens udbryderregioner, Abkhasien. Efter NATO-topmødet i Bukarest i Rumænien i april, hvor Georgien og Ukraine fik positive tilkendegivelser om et muligt medlemskab, underskrev Ruslands præsident, Vladimir Putin, en forordning, der i praksis behandler Abkhasien og Sydossetien som dele af den russiske føderation. Dette udgjorde en direkte krænkelse af Georgiens territoriale integritet.

Den kom, efter at russerne i flere år havde gjort forsøg på at få kontrollen over regionerne, for eksempel ved at udlevere russiske pas til befolkningen og sørge for udnævnelse af russere til områdernes regeringer.

Denne krig har handlet om at statuere et eksempel i Georgien; om hvilke konsekvenser det vil få for tidligere sovjetiske lande, hvis de trodser Moskva, gennemfører demokratiske reformer og knytter militære og økonomiske bånd til Vesten.

Intet eurasisk land er nået så langt som Georgien i de seneste år, når det gælder demokratisering og reformer. Georgien har det tredjestørste troppekontingent i Irak, og inden krisen havde de givet tilsagn om at sende styrker til Afghanistan.