For nylig var Bahrains kong Hamad i audiens hos paven og benyttede lejligheden til at invitere ham til at besøge sit land. En tilsvarende indbydelse kom fra Qatars premierminister sidste år, og det er ifølge iagttagere en gestus, som paven dårlig kan sidde overhørig. -
- LASZLO BALOGH/Scanpix Denmark
18. august 2008
Benedikt XVI er inviteret til at besøge Bahrain og Qatar. Siger paven siger ja tak, er det godt nyt for den kristen-muslimske dialog og kan blive et afgørende slag mod islamisk radikalisme
KIRKEN I VERDENAf Andreas Rude
Knap er pave Benedikt XVI vendt hjem fra Australien, hvor han deltog i den katolske verdensungdomsdag, førend rygterne svirrer om et endnu mere eksotisk rejsemål i form af den arabiske halvø. For nylig var Bahrains kong Hamad i audiens hos paven og benyttede lejligheden til at invitere ham til at besøge sit land. En tilsvarende indbydelse kom fra Qatars premierminister sidste år, og det er ifølge iagttagere en gestus, som paven dårlig kan sidde overhørig.
Forholdet til den islamiske verden er højt prioriteret i Vatikanet, hvor islamspecialister som pavens ”udenrigsminister”, ærkebiskop Dominique Mamberti, samt formanden for Det Pavelige Råd for Interreligiøs Dialog, kardinal Jean Louis Tauran, er fortalere for en energisk politik blandt andet i lyset af krigen i Irak. Men også toneangivende muslimer ønsker at udbygge forbindelserne til katolikkerne og dermed lægge afstand til ekstremistiske islamiske strømninger. Det store gennembrud i så henseende kom i november sidste år, da Saudi-Arabiens kong Abdullah og paven mødtes i Vatikanet, og de to i et fælles kommuniké understregede nødvendigheden af samarbejde mellem kristne, muslimer og jøder til gavn for freden og stabiliteten i verden.
Et pavebesøg på den arabiske halvø ville også være populært blandt den voksende kristne befolkning i denne del af verden. Samtidig med at muslimer slår sig ned i vestlige lande, søger stadig flere kristne fra Den Tredie Verden nemlig til landene ved Den Arabiske Golf på jagt efter arbejde. De statistiske oplysninger svinger, men ifølge konservative skøn udgør kristne godt 10 procent af befolkningerne i lande som Bahrain, Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater – lande, der tilsammen har en befolkning på 10-12 millioner. De kristne immigranter kommer særligt fra Filippinerne og det sydlige Indien, og blot i Saudi-Arabien lever 1,2 millioner filippinske katolikker.
Det betyder dog ikke, at det er let at være kristen i Arabien. Skønt der har været en katolsk kirke i Bahrain siden 1938 og i Kuwait siden 1950’erne, er regeringerne generelt tilbageholdende med at bygge kirker af nogen slags. Den første kristne kirke i Qatar blev åbnet så sent som i marts måned, og i Saudi-Arabien er der slet ingen kirker endnu, skønt der har været rygter fremme om nybrud i den retning. Mange kristne gæstearbejdere lever og arbejder desuden ofte under kummerlige forhold. Hvis paven besøger Bahrain og Qatar vil han givet presse regeringerne til at tillade flere kirker, men han vil også opfordre de rige arabiske lande til at sørge for bedre økonomiske forhold for de kristne immigrantbefolkninger.
Det var pave Johannes Paul II, der for 30 år siden begyndte at udvikle paverejser til en særlig kunstart, og Benedikt er siden sin tiltræden i 2005 tydeligvis blevet overbevist om deres store værdi, både pastoralt og politisk. Hans rejse til USA i april hjalp den amerikanske kirke til at komme videre efter sexskandalerne, og besøget i Sydney viste, at formlen med en gigantisk ungdomsfestival også fungerer med den tyske pave ved roret. Og når Benedikt i næste måned besøger Paris og Lourdes er det en håndstrækning til de franske biskopper og deres trængte flok og en markering af Frankrigs særlige plads i den kristne civilisation.
Hvis paven besøger Golfstaterne i nær fremtid, vil der formentlig være størst fokus på rejsen som et politisk instrument. Frygten for islamisk radikalisme er et grundvilkår i store dele af verden, og kan Benedikt vise, at det er muligt for en kristen religiøs leder at besøge og blive modtaget i hjertet af den islamiske kultur, er der grund til optimisme – også for de arabiske regeringer, der tøvende bevæger sig imod et moderne, pluralistisk samfund.
kirke@kristeligt-dagblad.dkAndreas Rude, mag. art. skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad