Altid opladende, aldrig nedladende

Det hører til mit livs held, at jeg kom til at samarbejde med Otto Leisner, da jeg var ansat i Niels Jørgen Kaisers forfatterteam ved DR’s underholdningsafdeling, som blandet andet skrev ”Hov-hov” og ”Huset på Christianshavn”.

Jeg mødte jævnligt Otto Leisner, som var velbevandret i alt, hvad der angik folkekirken – han vidste meget om Indre Mission og den grundtvigske, ja endda den højkirkelige fløj. Han læste også bladet Tidehverv, og det kom bag på mig, at han havde sat sig så grundigt ind i dansk teologi. Han kunne fortælle om både teologerne Karl Barth og Rudolf Bultmann – alt det, jeg havde lært i min studietid.

Men jeg kom kun til at arbejde sammen med ham, da han var studievært i den serie, som mange andre lande også kørte, og som på dansk kom til at hedde ”Fup eller fakta”. Han havde sans for det fyndordsagtige med de to f’er. Jeg tror, det er gået ind i dagligsproget, så man kan spørge når man læser hus- eller bilannoncer, om det mon er fup eller fakta.

Min opgave var at bruge ”Ordbog over det danske sprog” og lave tre udredninger af et ord, for eksempel ”Løvetand”: ”Er en løvetand et vilddyrs tand, en kirkegårsblomst a la fandens mælkebøtte eller en middagsret a la forloren hare?”

Svar nummer to er fakta – de andre er fup. Der var så tre, som kom med hver deres udredning på spørgsmålet, som jeg havde udarbejdet. Det kunne være tre skuespillere, og den ene var mere overbevisende i sin forklaring end den anden, mens det var den tredje, der sad med fakta.