– Som forening har vi en interesse i at blive store. Jo større vi er, jo bedre ritualer kan vi lave, og jo større politisk gennemslagskraft vil vi få, siger Dennis Nørmark, medstifter af ny ateistisk forening. –
- Lars Aarø/Fokus.
Thorsten Asbjørn Lauritsen |
20. august 2008
Den nye forening Humanistisk Samfund vil bryde med kirkernes monopol på ceremonier og holdningsdannelse. Kærlighed og åndelighed skal nu på verdslig formel, mener antropolog og forfatter Dennis Nørmark, der er medstifter af den nye forening
Det skal være slut med blot at levere en negativ – og til tider aggressiv – afvisning af Gud fra ateister i Danmark.
Den nye forening Humanistisk Samfund, der den 29. august holder stiftende generalforsamling, står klar med det, de selv anser for at være et positivt alternativ. Folk, der ikke tror på nogen gud, kan i foreningen være sammen om et humanistisk livssyn, der bygger på kærlighed, respekt, tolerance og lighed.
Hvad enten det drejer sig om ritauler eller ceremonier til navngivning, konfirmation, bryllup eller begravelse, så vil de fremover kunne fås i humanistisk indpakning. Og det ser en af foreningens seks stiftere, forfatter og antropolog Dennis Nørmark, som en ny udvikling af ateismen her i landet:
– Ateismen er i sit udgangspunkt en afvisning af Guds eksistens, men det er ikke nok med en negativ identitet. Vi vil formulere positive svar på livets store spørgsmål, ikke blot afvise eksisterende religiøse livs-tydninger. Tit hører man ateismen blive beskyldt for at stå i en form for åndelig skygge uden etiske og værdimæssige dimensioner. Det vil vi gerne lave om på.
Men hvordan vil I indfange livets højder og dybder uden religion?– Vi vil tale om alt det, som er uendelig vigtigt i livet: kærligheden, glæden ved samvær, det skønne og smukke, som rører os inderligt. Det som kredser om livets sandhed, men som ikke har noget med Gud at gøre. Kærligheden er noget ganske fundamentalt i menneskelivet, og den del har religionen altid snyltet på. Men kærligheden kan være lige storslået og kraftfuld uden at skulle bindes op på en ophøjet magt.
– Som humanist er det groft fornærmende, når religiøse mener, at de har patent på dybden og åndeligheden i livet. Samhørigheden med andre mennesker, empatien og det at bekymre sig om andre er lige så centralt for os. Ikke fordi det er os pålagt af en Gud, men fordi det udspringer af respekten for det andet menneske.
Religionen kan bringe håbet ind i kriser og død. Bliver tilfældigheden ikke altdominerende, hvis der ikke er nogen Gud til at skabe håb?– Religionen bilder sig ind at kunne give folk sjælefred ved at forklare dødsfald og kriser med, at Herrens veje er uransagelige. Vi vil ikke forfalde til en sådan arrogance, men forsøge at forholde os til, at ting sker uden mening. Set fra et humanistisk perspektiv handler det om at finde glæden i livet – en glæde, der sætter sig igennem på trods af kriser, smerter og død. I sidste instans tror jeg, at tilfældigheden er mere frustrerende at leve med for den troende, fordi du bliver spist af med en forklaring, der fungerer som stopklods for videre spørgsmål.
Kommer vi til at se Humanistisk Samfund på den religiøse missionsmark?
– Vi er endnu ikke afklaret omkring, hvorvidt vi skal ud og omvende troende og få hvervet de ikke-troende. Personligt ser jeg det ikke som foreningens opgave at være aktivt missionerende. På den anden side vil jeg gerne udbrede et ikke-religiøst livssyn, og som forening har vi en interesse i at blive store. Jo større vi er, jo bedre ritualer kan vi lave, og jo større politisk gennemslagskraft vil vi få. En af vores vigtige opgaver er at få kristendomsundervisningen i skolerne erstattet med et fag om religion og livssyn.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad