– Det er ikke sådan, at de indrømmer overgreb, som de selv har begået, men vi kan godt i en telefonsamtale høre, i hvilke tilfælde det er tæt på at gå galt, hvis ikke det allerede er sket. Vi forsøger at anbefale, hvad de kan gøre, og hvor de kan henvende sig. For eksempel gør vi opmærksom på, at kommunerne har demenskoordinatorer, der kan komme ud til familierne og give råd om, hvordan man kan klare pasningsopgaven bedre, eller om man overhovedet skal klare den længere, fortæller Käte Larsen.

Når det er social- og sundhedspersonale, der begår overgrebene, skyldes det ifølge Käte Larsen ofte manglende uddannelse, og der er derfor et stort behov for efteruddannelse og bedre ledelse på plejehjemmene. Når det er voksne børn, ægtefæller eller andre familiemedlemmer, der udsætter deres ældre for overgreb, er der oftest tale om en afmagtssituation, hvor ”filmen knækker”.

– Overgrebene kan ikke undskyldes, men de kan forklares på den måde. Der opstår en afmagtssituation. I mange situationer er både sundhedspersonalet og de pårørende helt alene med omsorgsopgaven, og det er derfor meget vigtigt, at der er mulighed for at få hjælp, mener hun.

I Danmark findes der i dag kommunale handlingsplaner, vejledninger, videnscentre og pædofiliattester, som er blevet indført for at forhindre overgreb mod børn. Men der findes ingen lignende initiativer, der beskæftiger sig med overgreb mod ældre som et særskilt område. Og der findes kun ganske få danske undersøgelser, der indkredser problemet og dets omfang. Den, der senest har beskæftiget sig indgående med det, er overlæge, dr.med. Jette Ingerslev. I 2005-2006 lavede hun en endnu ikke publiceret undersøgelse blandt 261 ældre patienter på geriatriske afdelinger på tre københavnske hospitaler. Hun undersøgte forekomsten af fysiske, psykiske og økonomiske overgreb og omsorgssvigt begået mod de ældre inden for tre år. Og undersøgelsen viste, at 35,6 procent havde været udsat for en eller flere former for overgreb. For 1,9 procent handlede det om fysisk vold, 5,7 procent havde været udsat for psykisk vold, 16,5 procent havde oplevet økonomiske overgreb, mens 11,5 procent var blevet udsat for vanrøgt, problemer med hjælpemidler, medicin og andet. Jette Ingerslev er ikke i tvivl om, at overgreb mod ældre er et tabubelagt emne i Danmark, som på denne del af ældreområdet halter langt bagefter USA, det meste af Europa og vore nordiske nabolande. På nogle områder er danskerne konfliktsky og mangler ansvarsbevidsthed over for visse problemer.

– Vi tager hellere en pilsner nede på hjørnet og ordner problemerne på den måde. Og vi har også den holdning, at du ikke skal komme og bestemme, hvad jeg gør ved min mormor. Det er frygten for at trænge ind i privatsfæren, der forhindrer os i at handle. Jeg synes, politikerne er for vægelsindede til at tage stilling til problemet og gøre noget ved det, siger hun.

En af de få andre danske undersøgelser om ældreovergreb blev gennemført i 1998 af embedslæge Kate Runge Nielsen. Undersøgelsen byggede på indberetninger om overgreb i hjemmeplejen og på plejehjem, som Embedslægeinstitutionen fik fra 26 kommuner i det daværende Århus Amt. På et halvt år blev der indberettet 116 overgreb, hvilket svarede til 1,4 procent af alle svage ældre, der dengang udgjorde 10 procent af alle over 65 år i Århus Amt. Ofte handlede overgrebene om økonomisk udnyttelse, men der var også tale om både psykisk og fysisk vold.

– Der har været sager, hvor folk passede deres gamle mor hjemme uden at kunne holde det ud, men gjorde det, fordi de fik penge for plejen. Og så har de låst hende inde eller slået hende. Nogle gange kunne hjemmesygeplejersken ligefrem se, at en ældre ligesom en hund, der bliver slået, havde håndskræk, fortæller Kate Runge Nielsen.

Siden hun lavede sin undersøgelse for ti år siden, er der dog ikke sket de store fremskridt på området. Problemet er, at de ældre ikke kender deres rettigheder, at der ikke er nogen koordineret indsats på området, og at der ikke findes nogen specifik lovgivning, der beskytter de svage ældre, mener hun.

– Alle danske kommuner har et ældrecenter tilknyttet, der også kan fungere som krisecenter. Problemet er, at de gamle ikke kender til dem. Og det er kommunens pligt at oplyse dem om det. De bør også få det på tryk, men jeg kan se i kommunernes og embedslægernes tilsynsrapporter, at loven om patientrettigheder ikke bliver overholdt, siger Kate Runge Nielsen.

Hun peger på, at der i den danske servicelov findes en paragraf, der forpligter alle til at indberette vanrøgt og misrøgt af børn. Men tilsvarende lovgivning findes ikke for de ældre i Danmark. Det gør der til gengæld i vore nordiske nabolande.

Ældreekspert og forsker Annette Johannesen, der er ansat på Videnscenter på Ældreområdet og tilknyttet Gerontologisk Institut, understreger dog, at den nye vejledning om magtanvendelse, der knytter sig til Serviceloven, forpligter sundheds- og plejepersonale til at søge tilladelse til at bruge magt i ganske særlige tilfælde. De skal også indberette hvert enkelt tilfælde, hvor de har været nødt til benytte sig af denne tilladelse. Og det er regler, der ikke findes i andre nordiske lande. Til gengæld er andre, der oplever eller har mistanke om overgreb mod svage ældre, ikke underlagt nogen indberetningspligt. Og det skal de være, mener Kate Runge Nielsen.

– De, der oplever eller får mistanke om, at en ældre er udsat for overgreb, skal kunne og turde gå videre med det. Det kræver dels, at de faggrupper, der går ud til de ældre, lærer at have antennerne ude, og dels ville det være godt, hvis der kom nogle overordnede retningslinjer på det her område. Ligesom Velfærdsministeriet nu har taget tvangsfjernelse af børn op. Og de grumme enkeltsager om vold mod ældre skal offentliggøres, siger Kate Runge Nielsen. Hun har siden 2002 siddet i Århus Byråd og Regionsrådet. Men når hun har forsøgt at sætte fokus på problemet, har hun oplevet, at der blev lagt låg på emnet.

I USA har overgreb mod ældre længe været genstand for regeringsindgreb og er politisk et højt prioriteret område. I Europa har der til gengæld været stille omkring emnet frem til begyndelsen af 1990’erne. Men den nye Eurobarometer-undersøgelse viser, at 47 procent af EU-borgerne i dag mener, at overgreb mod ældre er udbredt i deres land, og en lang række af landene er i de sidste par årtier skredet til handling. Med Norge som et af foregangslandene har blandt andre Irland, England og Holland oprettet særlige videnscentre og udviklet lokale politikker og handlingsplaner, der retter sig specifikt mod overgreb mod svage ældre. Særlige lokale krisecentre er blevet åbnet og hotlines oprettet.

I 1988 tog det norske Socialdepartement gennem Nordisk Ministerråd initiativ til at undersøge omfanget af ældrevoldens udbredelse i de nordiske lande. Resultatet blev, at tre-seks procent af alle ældre over 65 år årligt blev udsat for overgreb. I Norge førte undersøgelsen til en aktiv indsats på området, mens Danmark afstod fra at deltage i det nordiske samarbejde. Det forklarede Axel Engberg Pallesen, læge og lektor ved Institut for Almen Medicin, i en videnskabelig artikel i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning i 1999. Han tog som en af de første i Danmark fat på problemet, og året efter Kate Runge Nielsens undersøgelse fra 1998, skrev han, der dengang eftersøgte ”basal viden om og holdning til ældrevold herhjemme”:

”Den officielle danske holdning er tydeligst kommet til udtryk i et seminar afholdt den 28. september 1994 af Socialforskningsinstituttet og Socialministeriet vedrørende ”Overgreb mod Ældre”. Seminarets formål var at bidrage til en begrebsafklaring og erfaringsudveksling og at diskutere behovet for eventuelle foranstaltninger. Termen ”overgreb” blev anset som uhensigtsmæssig, fordi den dækker over forskellige forhold. Man satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet var tale om et decideret ældreproblem. (...) Konklusionen var, at man ikke fandt belæg for, at overgreb er større i eget hjem end i ældreboliger og på plejehjem, og at der derfor ikke fandtes behov for foranstaltninger eller forskning på området.”

Der er ikke meget, der tyder på, at tingene har rykket sig siden. I marts i år holdt Europa-Kommissionen en international konference om overgreb mod ældre. Med titlen ”At beskytte afhængige ældres værdighed” var konferencens formål at få det skjulte problem frem i lyset, udveksle erfaringer og drøfte, hvordan man bedst kan beskytte de ældres rettigheder og værdighed i et Europa med en hastigt voksende ældregeneration. På Danmarks vegne deltog tre repræsentanter fra Velfærdsministeriet og Lis Leadbetter fra Ældre Sagen. Efter konferencen fandt Lis Leadbetter ud af, at mange ting fra diskussionerne på konferencen gik igen i en dansk undersøgelse om ældreovergreb, som Ældre Sagen havde været med til at lave i 1994. Planen er nu at tage emnet op igen på et af Ældre Sagens temamøder i løbet af efteråret.

gold@kristeligt-dagblad.dk