Præster følger oprørerne i Abkhasien

– Desværre ser Ilia II problemerne gennem en politisk prisme, og det er Saa-kasjvilis politik. Han har ikke taget til orde mod folkemordet i Sydossetien, sagde Hieromonk Ignation, der også er religiøs oprører.

Den ortodokse kirke, der engang var det byzantinske riges religion, har altid haft tætte bånd til herskerne.

Abkhasiens munke anfører, at de bare gør det samme, som Georgien gjorde, da landet benyttede sig af revolutionen i 1917 til at genetablere sin uafhængighed af det russiske patriarkat.

Abkhasiske gejstlige har før været uafhængige, og indtil begyndelsen af det 19. århundrede havde de en patriark. Nu siger de, at de blot tiltager sig deres gamle rettigheder igen.

Det har ikke været nemt for dem. De fleste gejstlige flygtede under krigen i 1992 til 1993, hvor Georgien mistede kontrollen over Abkhasien. De få, der blev tilbage, valgte Vissarion som deres overhoved og flikkede en national kirke sammen med lånte præster fra Rusland.

Der er store uoverensstemmelser mellem oprørerpræsterne og det georgiske hierarki, selvom Ilia II selv har talt for fred.

– Georgien har klaret sig gennem sværere tider, sagde Ilia II i en kommentar på det georgiske patriarkats hjemmeside.

Så det var måske ikke så overraskende, at de abkhasiske præster i søndags forrettede en gudstjeneste for mandskabet på de seks flådefartøjer i bugten. De var også meget imødekommende over for de hundreder af russiske turister, der kom hver time.

Da Ignation sagde farvel med et hastigt klem om armen, kom en russisk turist i små pink shorts, lilla vest og glitrende sandaler hen og bad om hans velsignelse. Hun havde kun en sømandskasket over sit lange, blonde hår og kunne ikke have set mere malplaceret ud ved siden af Ignation, hvis gevandter fik ham til at ligne en stor, skægget krage.

– Jeg velsigner dig, sagde han.

– Men jeg synes nu godt, at du kan dække dig lidt til.

/Reuters/

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Nanna Vesterdorf