Hvis "humanisme" var synonymt med "ateisme" var både Hitler, Stalin, Mao og Pol Pot humanister.

Det vil forvirre mange.

Tror også det kan forvirre, at deltagelse i "humant" arbejde - f.ex. i forhold til den 3-die verden oftere udføres af folk med religiøs tilknytning, end af ateister (en 3 år gammel oplysning - der formentlig stadig gælder).


En af de såkaldte "humanister" forkyndte i DR P1, at "2-den verdenskrigs rædsler havde overbevist ham om, at der ikke fandtes nogen Gud. Til gengæld havde de samme rædsler overbevist ham om det gode i mennesket".

Tjaaaeh....

Som tilhænger af både religions og ytringsfrihed vil jeg til enhver tid forsvare disse humanisters ret til at forkynde, på lige fod med andre trosretninger.

Jeg mener i høj grad de opfylder alle kriterier for at kunne kalde en TROsretning.

Du skriver "Hvis "humanisme" var synonymt med "ateisme" var både Hitler, Stalin, Mao og Pol Pot humanister."

Nu skal du ikke få det til at lyde som om at man bliver tyran, massemorder eller kommunist mv. af at være ateist. Asteisme er fravær af gudetro - hvad man derudover bygger af menneskesyn, verdensbillede, livsanskuelse, politisk og seksuel observans og hvad ved jeg, er 100% forskellig fra ateisme. Derved er der ikek noget "godt" eller "ondt" i ateisme - så prøv nu at lade den ligge. Troende elsker at få det til at lyde som om, at folk der ikke tror på nisse-væsener, eller gude-væsener, pr. definition bliver voldspsykopater. Det er og bliver løgn og latin (som diverse religioner i øvrigt).

Du siger: "En af de såkaldte "humanister" forkyndte i DR P1, at "2-den verdenskrigs rædsler havde overbevist ham om, at der ikke fandtes nogen Gud. Til gengæld havde de samme rædsler overbevist ham om det gode i mennesket".

Nu kan jeg personligt ikke støtte den anskuelse som du der har fremlagt den, men din egen tro er mindst lige så parakdoksal - du tror sikker at gud er "god", men samtidig tilægger du ikke naturkatastrofer, hungersnød, nedarvede sygdomme og lignende tegn på at gud kunne være "ond". Du har sikkert i stedet accepteret Satan som en modvægt til gud - som derved ikke længere kan være almægtig (med nu det til side).

Du siger: "Som tilhænger af både religions og ytringsfrihed vil jeg til enhver tid forsvare disse humanisters ret til at forkynde, på lige fod med andre trosretninger."

Ægte religionsfrihed er som bekendt også retten til at blive fri for religion - og der kommer folkeskolen så ind i billedet. Børn skal ikke tvinges igennem forældet tankespind fordi deres forældre og undervisningssystemet ikke kan give slip på deres egne primitive fantasivenner og barnlige ønsketænkning.

Du siger: "Jeg mener i høj grad de opfylder alle kriterier for at kunne kalde en TROsretning."

Jeg forstår din parallel så snart der kommer ceremonier ind i billede - det er et resultat af, at man vil give folk hvad de vil ha'. Det er ikke ateisme, men en viderebygning over i sekulær humanisme.

I mine øjne må folk holde alle de ritualer de vil - som den ateist og "humanist" jeg er, har jeg intet personligt behov. "Kulturkristne" der pludselig indser at de i virkeligheden er ateister (eller agnostikere o.lign.), kan måske have svært ved at kaste de primitive ritualer, ceremonier, liturgi og sakramenter over bords - men det tror jeg er meget menneskeligt. Igen, personligt finder jeg intet behov for "officielle" kunstige handlinger - ved begravelse er der en del praktiske ting som ikke-kristne skal have styr på i DK, den slags burde disse foreninger arbejde sammen om.

Artiklen er farvet.

Artiklens overskrift "Danske ateister splittet i syv grupper" antyder, at der skulle være tale om splittelse, altså en konflikt situation. Det er derimod ikke tilfældes, man har i stedet forskellige foreninger med fælles hovedmål (sekularisering, folkeskole undervisning og "ægte" relgionsfrihed), og variende delmål. Overordnet er de alle enige om at gudertro er irrationelt - og at man skal gøre noget ved det i et frit land som Danmark!

Som ateist eller agnostiker kan man sagtens melde sig ind i alle disse foreninger - det er der intet til hindring for. De er hverken i konflikt eller i strid, og deres agendaer kan snildt forenes (ingen inkompatibilitet der som man ser imellem diverse religionsretninger eksempelvis). Foreningerne står for noget forskelligt - og det er fint - der er MASSER disse foreninger samarbejder om, langt mere betydelige ting end de varierende delmål.

Selvfølgelig er ateisterne i Danmark splittet op i 7 grupper, ligesom at de kristne er splittet op i utallige grupper/sekter.

Det er der ikke noget forkert i.

Men vi ser det mere og mere synligt, at ateisterne ikke er uden religiøsitet, blot at deres religion er uden en gud.

Når man påberåber sig at være en modsætning til gudetro religiøse, "ateist", så viser man tydeligt sit religiøse islæt også selv om man helst ikke vil betegne sig som værende religiøs.

Nu er der kommet nogle ateister, der tilsyneladende bekender deres religiøsitet, ved at de gerne vil have samme mulighed for at gøre sig nogle ritualer omkring de fundamentale skel i menneskelivet, fødsel, navngivning, forening af mand/kvinde (ægteskab) og død.

Jeg kan dog kun beklage, at de har ladet det menneskelige hos os mennesker blive institutionaliseret, ved at gøre skelsættende handlinger hos mennesker til faste og berammede ritualer, ligesom de andre religiøse mennesker har gjort det.

Skelsættende handlinger skulle ikke gøres til nogle faste og bundne ritualer, men være frie gøremål for de enkelte mennesker, for derved at disse handlinger afspejler det enkelte menneskes eget forhold til det skelsættende i menneskelivet.

I det øjeblik de menneskelige handlinger gøres rituelle, gøres menneskene ufrie i deres handlinger og det harmoniserer ikke med forståelsen for, at mennesket er et frit og uafhængigt individ.

Den såkaldte humanistiske holdning, går ind for, at mennesket er frit og uafhængigt og ud fra den opfattelse, anses mennesket at ville vise sin ære, respekt og kærlighed over for sine medmenneskers liv og integritet.

Derfor er det for mig at se, ikke særlig fornuftigt at have en humanistisk forening, der tilsiger sig nogle rituelle ønsker og handlinger.

Vi kan som individuelle mennesker fint forene os, uden at vi af den grund skal forene os gennem rituelle og/eller dogmatiske handlinger.

Vi behøver end ikke påkalde os det religiøse islæt at være ateister, for mennesker behøver ikke at forholde sig benægtende til guder for at være mennesker. For selv mennesker der tror på guder, er mennesker.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Til Zilent:

"men din egen tro er mindst lige så parakdoksal"

GP: Jeg kan ikke se hvor i indlægget jeg gør rede for nogen "tro" - jeg skriver kun, hvad der er selvindlysende.

Bortset fra dette, vil jeg beskylde de ateister der kalder sig "Humanister" for at ville guddommeliggøre eller mystificere mennesket.

De nægter at indse, at menneskehjernen ikke er spor mystisk. Hjerneforskningen er i fuld gang med afsløre menneskehjernen som en banal computer, hvor nye input kombinerers med tidligere input (erfaring) og producerer output - keine hexerei.

Der er således intet belæg for at der skulle være et "spøgelse i maskinen" - at der skulle sidde "nogen" inden i hjernen og kigge ud på verden (som manden i bulldozerens førerhus).

Der er således intet rationale for empati (medmindre man skal til at have medlidenhed med PC-en)- Peter Singer (forkyndende ateist) har et fortrinligt indlæg i Dagbladet Information, hvor han argumenterer for, at visse meget menneskelignende aber (som bruges til ondskabsfulde medicinske forsøg) skal have del i en form for menneskerettigheder.

Jeg har al mulig respekt for denne artikel - den viser at Singer er en tænkende ateist - at han kan indse, at livets store spørgsmål ikke forsvinder fordi man vender religionerne ryggen.

Det virkelig beskæmmende er de 187 efterfølgende debatindlæg online (hvor alle bortset fra mine egne er fra personer, som i andre sammenhænge bekender sig som humanistiske ateister).

Ingen af disse indlæg forholder sig reelt til Singers spørgsmål.

Måden der snakkes udenom er meget sigende. Disse mennesker er hverken blevet sekulære eller rationelle - de har bare projiceret deres religiøse følelser over på den latterlige nøgne abe, der har valgt at kalde sig selv for "homo sapiens".

Samtidig afslører det total uvidenhed om hvad "bevidsthed" er for noget - og her kommer min pointe:

Universet har ikke altid været der - det er skabt ved BigBang - nogle processer hvis natur endnu er ukendte.

Det er ikke til diskussion at verden er skabt - diskussionen går på om den er skabt ved "bevidst intention".

Hvis ja er der en Gud - hvis nej er der ikke nogen Gud i den forstand de fleste religioner opererer med.

For at kunne blive vidensbaseret ateist må det kræve at der fremskaffes viden om:

1) Hvad det var for nogle processer der skabte universet - og fra hvilket udgangspunkt !!!

2) Hvad det er for nogle processer, der skaber "bevidst intention" i menneskets (og måske også abens) hjerne.

3) Hvis det kan påvises at processerne under pkt. 1 er fundamentalt forskellige fra processerne under pkt. 2, ja så går ateismen fra at være trosbaseret til at være vidensbaseret.


På nuværende tidspunkt er både pkt 1 (skabelsen) og pkt. 2 (bevidst intention) totale mysterier.

Skal man være rationel (forholde sig til eksisterende viden) er man ikke ateist men agnostiker.

Selv ikke den mest kunstfærdige formgivning af en grundlæggende ikke-sansende substans, kan skabe noget sansende.

At benægte dette ville være at mystificere formgivning.

Ateismens projekt kræver total afmystificering - ellers lever guden videre under dække af "det uforklarlige" og så er vi jo lige vidt !

I begyndelsen...
Der findes ingen religioner der ikke forudsætter fuld anerkendelse af fænomenet 'tid'.

Skulle vi ikke være enige om, at eksempelvis den kristne mytologis sagnomspundene postulat om, at 'i begyndelsen var ordet' herefter erstattes med et: 'I begyndelsen var tiden...' For der eksisterer egentlig heller ingen fænomener der ikke i et eller andet omfang indfatter fænomenet TID. Heller ingen religiøse ammestueforklarende, midlertidige, religiøse 'pakkeløsninger'.

Det vi til gengæld med sikkerhed kan fastslå er, at der undervejs opstod mennesker som var i stand til at kanonisere forskellige overleverede myter og sagn til religion. Dette pestbefængte fænomen der under religiøst bekvemmelighedsflag tilsyneladende ikke til enhver tid tåler, endsige anerkender modsigelser?

Tid forudsætter masse. En af de nyeste teorier går på, at i takt med at al energi konverteres fra masseholdig (partikler) til masseløs (fotoner) ender the BigBang i en tilstand, hvor der ikke længere eksisterer masse.

Uden masse (fordi alt stof er henfaldet og alle sorte huller fordampet) vil matematikken (i sin nuværende form) dementere eksistensen af tid (for fotoner eksisterer der nemlig ikke tid).

Da BigBang udviklingen er en udvikling der foregår langs en tidsakse, tror de fleste, at slutningen på tidsaksen vil trigge et nyt BigBang. Diskussionen går på, om det giver mening at tale om et "nyt" BigBang - eller det er det "samme" BigBang - altså det ender med at skabe sin egen begyndelse.

Uanset om man sejler under religionens eller ateismens "bekvemmelighedsflag" har mysteriernes tæthed og påtrængenhed aldrig været større end nu.

Naturlovene har aldrig haft behov for at forestille sig tidsdimensionen som en sekventiel afvikling af begivenheder. Oplevelsen af sekvens synes specifik for den specielle form for 4-dimensionel pølse der kaldes menneskehjernen.

Nietzches frygt for "den evige genkomst" - at man tvinges til at tage samme inkarnation om og om igen - var måske ganske profetisk ?

En anden pudsighed: Hvis det er "samme" BigBang der genstartes (prøv på nettet at finde et billede af en "moebius bottle") kan man lave en forklaring på det hele, der burde kunne gøre alle glade.

1) Den teknologiske udvikling fortsætter med uformindsket hast - vore individuelle bevidstheder konverteres til een stor samlet bevidsthed (b.la ved nettets hjælp). Alle mysterier løses og til sidst kan vi genoplive ethvert menneske, der nogen sinde har levet (ganske som Jesus lovede). Gud er hermed skabt.

2) Vores fuldkomne viden om BigBang får os til at indse, at BigBang skal slutte sin tilværelse med en ganske bestemt fordeling af fotoner for at sikre, at det "nye" (altså samme) BigBang skabes med de helt rigtige naturkonstanter (ca. 30 naturkonstanter skal vælges meget meget præcist - en af kreationisternes hovedpointer).

3) Projektet lykkes selvfølgelig så det "nye" BigBang kan startes med de rette begyndelsesbetingelser.


Den største kamel at sluge er "Mona Lisa" syndromet - kendt fra kosmologernes snak om ormehuller. Naturvidenskabeligt set er der ikke noget problem i, at rejse tilbage i tiden, og vise Leonardo Da Vinci et fotografi af Mona Lisa, som han så bare kan kigge efter når han maler.

Kosmologerne påstår hårdnakket, at spørgsmålet: "Hvem fandt egentlig på at male Mona Lisa" ikke er noget problem for naturlovene, men skyldes mangler i den menneskelige fornuft.

Vi har ingen problemer med at kigge på en blank fingerring og acceptere, at den hverken starter eller slutter noget sted.

Skal vi kunne acceptere "Mona Lisa syndromet" i forbindelse med ormehuller, må vis også kunne acceptere, at Gud skaber menneskeheden, som skaber Gud, som igen skaber menneskeheden, som igen skaber Gud o.s.v.

Det er et spørgsmål om at acceptere ringen som "det der er" og lade være med at køre fast i spørgsmålet om hønen og ægget.

For at sætte tingene i det rigtige perspektiv, så eksisterer tid ikke. Tid er noget vi mennesker har opfundet, naturen bruger ikke tid.

Vedrørende masse, så ved videnskaben endnu ikke, hvad masse er, kun at vi kan konstatere dens eksistens, men hvad den er, ved endnu ingen videnskabsmand.

Der er masser af ting videnskaben endnu ikke ved, men dog har kendskab til, uden at kende tingenes reelle natur.

Det er det der gør sådan noget som Big Bang og andre teorier så usandsynlige, fordi videnskaben ikke kender universets reelle fysik og natur.

Egentlig skulle videnskabsfolk holde sig til det de ved nogen om (deraf komme nemlig ordet videnskab), gennem deres observationer og eksperimenter og undgå at gøre sig teorier om noget der ikke forekommer eller endnu ikke kan observeres.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

"For at sætte tingene i det rigtige perspektiv, så eksisterer tid ikke. Tid er noget vi mennesker har opfundet, naturen bruger ikke tid."

Helt personligt har jeg samme opfattelse. Jeg kan huske hvordan jeg som ganske lille observerede køkkenuret - hvordan sekundviserens hastighed blev til position. Jeg kunne ikke forstå hvorfor en maskine, der konverterede hastighed til position ikke bare kunne hvile i sig selv.

Hvorfor der var brug for et funktionelt unødvendigt begreb - nemlig tid.

Jeg føler bare en forpligtelse til - som ikke-ateist - at følge med i, hvad der rent faktisk foregår inden for den naturvidenskab, som ateister ustandselig påstår skulle stå i modsætning til religionerne og som skulle være baseret på "sund fornuft".

Folk bør vide, hvor langt det faktisk er "ude i hampen".

Videnskab har intet med ateisme at gøre, lige så lidt som at livet og døden har med religion at gøre.

Ateisterne forsøger at give deres "religion" en substans ved hjælp af videnskaben og de religiøse har brugt livet og døden til at give deres religioner substans.

Begge parter snylter på det der har med virkeligheden at gøre.

De religiøse har gjort det i årtusinder med livet og døden og med held og siden oplysningstiden har ateister forsøgt sig med videnskaben.

De er alle sammen simple snyltende karakterrollefigurer, der suger fornuften og den levende energi ud af menneskenes ærlige og kærlige sind.

Det bedste ville være at slå disse karakterrollefigurer ihjel, men så kommer man også til at slå menneskene ihjel, hvorfor det kun er karakterrollefigurerne der vinder, for der stå nye mennesker til at overtage karakterrollefigurerne fra de mennesker der dør.

Det er eksempelvis ikke soldaten der dør på slagmarken, det er det levende menneske der har påtaget sig at agere soldaten, der dør. Karakterrollefiguren soldaten, får blot et nyt levende menneske til at overtage det døde menneskes plads og karakterrollefiguren lever fint videre, uden det døde menneske.

Derfor kan man ikke føre dødbringende og tilintetgørende krig mod karakterrollefigurerne og deres drejebøger.

Den eneste måde det er muligt at få bugt med karakterrollefigurerne og deres drejebøgers falske og bedrageriske foretagende, det er at vise menneskene virkeligheden lige op i deres åbne ansigt og øjne.

Men det vare længe inden menneskene får vendet deres øjne til virkelighedens stærke syn, for det vil give dem et syn der åbent og ufejlbarligt viser deres eget selvbedrag. At få sit eget selvbedrag serveret koldt, kynisk og ærligt, vil være en stærk "kop te" at skulle drikke og det er ikke ligefrem det nemmeste at skulle gennemleve.

Derfor kan jeg fint forstå, hvorfor mennesker har så svært ved at forlade karakterrollefigurernes og deres drejebøgers verden også fordi de falske og bedrageriske verdener er gjort så fysisk tilstedeværende, at de nærmest står i vejen for at menneskene kan møde den verden, vi mennesker er født til at leve i.

Drejebøgerne fortæller godt nok om virkeligheden, men har fordrejet den så meget, at virkeligheden blot er blevet til en skygge af sig selv.

Når mennesker skaber sig en religion ud fra bøger, hvis substans er tom, vil selve religionerne være tomme. Det er derfor de har brugt for noget der har substans, videnskaben, livet og døden.

Menneskene behøver dog hverken religioner der er gudetroende eller ateistiske, for menneskene kan leve i fred og fordragelighed, når de ikke lader sig forføre og vildlede af det der ingen substans har.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen