Kollekten i folkekirken har normalt intet med penge at gøre. Det er en nedskrevet og kongeligt autoriseret bøn, som bruges under gudstjenesten, og som kan findes i enhver salmebog. Men der er også en anden betydning
Når præsten nævner ordet kollekt, er der nok dem, der enten holder ekstra hårdt om tegnebogen eller dem, der finder den frem.
Men måske handler det slet ikke om, at der nu skal penge op af lommen. For selv om ”kollekt” ganske rigtigt kan være en henvisning til kirkens indsamlinger til velgørende formål, kan det meget vel være, at præsten faktisk bare vil fremsige en bøn.
Oratio collecta, på nudansk kollekt, er nemlig en fast del af gudstjenesten i den danske folkekirke. Og med det henvises til den bøn, som præsten dels fremsiger foran alteret inden læsningen af dagens tekst, dels fremsiger ved gudstjenestens afslutning inden velsignelsen.
Selve ordet kollekt er i familie med ordet kollektiv og betyder samlet, og formålet med kollekten er nemlig at præsten skal fremsige en bøn på samlingens, altså menighedens vegne. Ideen med kollekten er at præsten samler menighedens bønner og derefter fremsiger dem som en samlet bøn.
Hvad angår den anden betydning af ordet kollekt, hvor der altså bliver samlet penge ind til velgørende formål og som en hjælp til blandt andet andre kirker og missionsarbejde i ind- og udland, er der tale om en tradition, der har rødder i Det Nye Testamente.
Kollekten blev enten indsamlet i en lille pung, som en af kirkens medarbejdere gik rundt med blandt kirkegængerne eller via kirkebøssen. Stadig flere kirker har dog opdateret kollekten og tilpasset den kirkegængerne anno 2008, så det i dag er muligt at donere penge via sin mobiltelefon eller via internettet.