Det rene svineri

Omkring 100.000 patienter får hvert år en infektion, mens de er indlagt på hospitalet. I flere år har man kørt hårdt på for at lære personalet, patienter og pårørende at vaske hænder, og Hans Jørn Kolmos anslår forsigtigt, at antallet af infektioner er for nedadgående – blandt andet fordi man i dag bruger færre urinvejs-katetre, der ellers kunne medføre en infektion.

Alligevel bliver mange fortsat syge af at være på hospitalet. For eksempel har det vist sig, at kun en tredjedel af personalet kan finde ud af at desinficere hænderne korrekt, og så kan man kun gætte på, hvor mange af os andre der har snavsede hænder, efter at vi troede, vi havde vasket dem.

– Her i Odense har vi købt sådan nogle apparater med ultraviolet lys, som folk kan stikke hænderne under efter hånddesinfektion og på den måde kontrollere, om de har gjort det godt nok. Når vi får nye unge mennesker ansat på hospitalet, skal vi begynde helt fra bunden. Der er megen viden, der skal genopdages, siger Hans Jørn Kolmos.

– Jeg tror, det hænger sammen med, at vi en overgang følte os usårlige, fordi vi jo havde fået antibiotika, og så hænger noget af det der mantra med ”hellere lidt snavs i krogene end et rent helvede” ved. Vi respekterer ikke den viden, vi har om mikroorganismer – og bakterier er snedige, siger Hans Jørn Kolmos, der forventer en yderligere nedgang i antallet af infektioner i takt med, at personalet ikke alene vasker hænder, men også lærer at gøre det korrekt.

Alligevel er der mange andre smittekilder, og de årligt tilbagevendende omgange med roskildesyge, der hærger de danske hospitaler, fandtes ikke for 10 eller 15 år siden. I dag er de stort set umulige at få bugt med.

– Der spiller det formentlig ind, at der bliver gjort mindre rent end tidligere, og at det sker med mildere midler for at skåne miljøet. Det fjerner bare ikke mikroorganismerne at køre rundt med en våd klud – tværtimod bliver de spredt. Men der tror jeg, at nye og mere miljøvenlige teknologier vil hjælpe os i de kommende år, og samtidig er der nok ved at være en erkendelse af, at rengøring er nødvendig – ikke mindst, når der kommer så mange patienter igennem systemet, vurderer Kolmos.

På afdelingen for for tidligt fødte på Glostrup Hospital, hvor der ligger børn, der ikke vejer mere end en liter mælk, opdagede man for nylig, at 13 af de små patienter, en forælder samt en enkelt ansat var koloniseret med resistente stafylokokbakterier. Afdelingen blev lukket for nye patienter, og heldigvis er ingen blevet syge af bakterien. Men eksemplet viser, at selv på en hospitalsafdeling, hvor man gør sit yderste for at beskytte de nyfødte mod infektioner, kan der komme alvorlige smitteudbrud.

– Vi har en høj grad af åbenhed, hvor mere end 100 personer formentlig kommer og går. Det er godt for de nyfødte, men også for bakterierne, og det er en udfordring, når vi har så mange på afdelingen, der ikke er faglærte. Forældrene var der ikke før i tiden, og der var det lettere at styre udbrud og eksempelvis isolere patienter. Men jeg vil nødig lyde bebrejdende, for alle gør deres bedste, og bakterien er udbredt i hele verden, siger ledende overlæge Karsten Hjelt.

Men det er ikke kun på sygehusene, den er gal. Danmarkshistoriens største udbrud af salmonella har siden februar sendt tusindvis af danskere til tælling, uden at smittekilden endnu er sporet. Men man formoder, at det meget vel kan være dansk svinekød, salmonellaen kommer fra.

– Det er et paradoks, at de små hjem er udstyret med alle faciliteter, og alligevel bliver så mange smittet af en levnedsmiddelbåren bakterie. Men det måtte næsten ske med den stordrift, der er på levnedsmiddelområdet i dag, hvor smittemulighederne stort set er ubegrænsede. Som forbruger er eneste måde at beskytte sig på udelukkende at spise mad, som man selv har lavet og varmet. Men det er svært, når samfundet i stigende grad benytter sig af fastfood og bearbejdet mad, siger Hans Jørn Kolmos.

Hos Dansk Standard er seniorkonsulent Lisbeth-Marie Grøndahl oprørt over salmonellaepidemien.

– Salmonella kan slå et stort voksent menneske ned i flere uger og skabe ledproblemer i årevis. En svækket person risikerer livet, siger hun, der efterlyser fælles standarder og kvalitet inden for hygiejne, hvad enten det gælder rengøringen på hospitalerne, håndvask i daginstitutioner eller bakterieforekomsten i fødevarer.

– Et Råd for Bedre Hygiejne bør komme på finansloven, for vi mangler i den grad et opinionsdannende organ, der kan sætte hygiejne på dagsordenen. Vi har fået smiley-ordningen i fødevarebutikker, men det er, som om vi ikke er kommet videre end til køkkenet. Jeg kunne også godt tænke mig en landsdækkende kampagne for bedre hygiejne i daginstitutionerne. Det koster samfundet dyrt, at forældre må være så meget fraværende på grund af syge børn, siger Lisbeth-Marie Grøndahl.

Men hvornår var det lige, vi glemte, at basal hygiejne og renlighed kunne holde os sunde og raske? Ja, i 1800 tallet og før den tid vidste vi dårligt nok, hvad skidt var i Danmark. Mange mennesker boede og sov tæt i bondehusene. Samme sted opholdt dyrene sig, de sked på gulvet, og i det samme rum blev der også lavet en del arbejde, som svinede. Vinduerne kunne ikke åbnes, for udenfor var det onde materialiseret i gespenster, troldtøj og snavs. Ikke videre hygiejnisk, men så skete der noget i slutningen af 1800-tallet.

– Mikroskopet blev opfundet, og samtidig fik man en viden om, at der var en direkte sammenhæng mellem bakterier og sygdomme. Husmødrene blev oplært i, hvad god hygiejne var, og de brugte hele dagen på at sikre sig et rent hjem og sunde børn, siger museumsinspektør på Frilandsmuseet Anja Jørgensen, der har forsket i renlighed.

– Rengøringsmodellen virkede i mange år, og man fik bugt med virkelig mange sygdomme. Men så kammede det over og kom til at handle om orden også, og det skulle helst også gøre lidt ondt. Det kammede over, og rengøring blev anset for lidt latterligt. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne, gik renlighed i glemmebogen i nogle år, siger Anja Jørgensen.

– I dag dyrker vi jo også kroppen på en anden måde. Nu handler det ikke om det naturlige og renlige, men om nogle andre skønhedsidealer, hvor man pumper sig med hormoner og solbader. Jeg tror da, at pendulet vil svinge igen, men det er, som om vi fortsat ikke har fået helt ind under huden, hvor vigtig renlighed er – det er et langt, sejt træk, der skal til.

Men en ting er, at vi måske genopdager nytten af ordentlig rengøring og renlighed, men risikoen for en global pandemi, hvor resistente bakterier vil hærge, uden at vi kan stille noget op, er nærliggende og årsag til alvorlig bekymring hos professor Hans Jørn Kolmos.

– Jeg er ikke pessimist, når det gælder det personlige ansvar, men jeg er alvorligt bekymret for en global epidemi, hvor vi ikke kan stille ret meget op, fordi bakterierne er aggressive og resistente over for de antibiotika, vi har. Vi har aldrig haft så mange mikrobiologiske smittemiljøer som i dag, og moderne levnedsmiddelproduktion er uegnet til at håndtere smitte og afbryde smitteveje. De bakterier, der lukkede afdelingen for for tidligt fødte børn på Glostrup Hospital i sidste måned, findes også i de danske svineproduktioner. Det vil sige, at vi har fået menneskebakterier over i svin, og det øger risikoen for resistens. Den viden, vi har om antibiotika, bruger vi ikke rigtigt, og i de sidste 10 år er landbrugets forbrug af antibiotika steget ud over, hvad der er rimeligt. Det skal vi tage meget alvorligt.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk