Jon Bøge Gehlert skriver fra Niger |
22. august 2008
I Niger er mere end 90 procent af befolkningen muslimer, og i landets landsbyer prædiker religiøse ledere hver dag religionen. Med islam kommer også idéen om flerkoneri, og to koner er mere reglen end undtagelsen. Men delt kærlighed skaber nemt problemer
Grupper af mænd strømmer mod moskéen. De ankommer med bedetæpper, og blå, hvide, grønne og brune kjortler flagrer om kroppen på dem. Imamens dybe stemme messer over det udendørs højtaleranlæg, da klokken nærmer sig halv to fredag eftermiddag.
Landsbyens mænd og drenge er på vej til ugens vigtigste bøn i moskéen, der ligger i landsbyen Gabi med cirka 5000 indbyggere.
Et bjerg af slidte sandaler og sko bunker sig op foran indgangsbuen til moskéen, og 20 minutter inden imamen indleder bønnen, er moskéen fyldt til sidste bedetæppe. Da klokken slår halv to, bøjer alle landsbyens mænd og drenge hovedet på imamens kald. Ikke én kvinde er her – de er forment til moskéen. Men kvinder er der til gengæld masser af i lerhusene rundt om i Gabi og de nærliggende landsbyer.
Til hver mand hører nemlig oftest flere kvinder. I de store uuddannede landdistrikter i Niger er monogami en sjældenhed, og mænd gifter sig to, tre eller fire gange. En af disse mænd er høvding Moussa Adamou i Karmi, en landsby tæt på Gabi.
Moussa Adamou er 50 år og har haft tre koner, men har nu kun en. Skilsmisse er også muligt, hvis parterne ikke kommer overens. Som tilfældet var med Adamous arrangerede, første kone.
Han forklarer, at flere koner er traditionelt nødvendigt og samtidig et statussymbol. Men flere koner inden for samme hus er ikke altid en succes, tilføjer han. Da han havde flere koner i huset samtidig, var skænderier en stor del af hverdagen, for han skulle tage mange hensyn, fortæller han. Med kun én kvinde tilbage inden for væggene har han et helt klart billede af, hvad en god kvinde skal indeholde:
– Hun skal være respektfuld over for sin mand og sine forældre og altid gøre, hvad begge parter siger. Ligegyldigt hvor smuk en kvinde ser ud, er hun intet uden de kvaliteter.
Adamou tilføjer, at manden selvfølgelig også skal vise respekt, og samme holdning har Amou Abdou.
Amou Abdou er kone nummer to i et ægteskab i høvding Moussa Adamous landsby. Amou Abdou er 40 år, har otte børn og deler husarbejdet med sin mands første, ældre kone. De to koner kommer fint overens, siger hun. Så holder hun en pause, trækker på smilebåndet og tilføjer:
– Men vi skændes ret ofte.
For hende er det vigtigste i forholdet til manden, at de deler både sorger og glæder og viser hinanden respekt. Amou Abdou kunne aldrig finde på at sige sin mand imod, uddyber hun, mens hun ryster på hovedet og vinker afværgende:
– Jeg har i forvejen så mange pligter med husarbejdet, så hvad gør lidt fra eller til. Arbejde er en del af livet.
Arbejde er også en stor del af imam Malam Moussas hverdag i endnu en lille landsby.
Malam er betegnelsen for en religiøs leder på det lokale sprog houassa. Og i landsbyen Baguiega er den 35-årige imam Malam Moussa religiøs leder. Han rådgiver mænd og kvinder om både religiøse og personlige spørgsmål og underviser landsbyens børn i Koranen.
Siddende i sin lange, hvide kjortel med bedekransen mellem fingrene forklarer han, at islam vinder mere og mere indpas i landsbyen. Kun meget få personer tror stadig på traditionel religion, og når han hver aften samler landsbyens børn om bålet på byens torv for at lære dem om Koranen, vil selv de yngste være med.
Selv har Malam Moussa kun én kone, men i kraft af hans religiøse status kommer mange kvinder til ham:
– De kommer for at spørge mig til råds om opførsel og påklædning, og jeg råder dem til at klæde sig anstændigt og respektere deres mand, siger han.
I landsbyen Baguiega, hvor Malam Moussa er den religiøse leder, har mange af mændene mere end én kone. Men også i byerne praktiserer højtuddannede mænd polygami.
En af dem er Issaka Idrissa. Han arbejder som teknisk rådgiver ved Forsvarsministeriet, har studeret i England og fungerer freelance som tolk og oversætter. Issaka Idrissa er i dag 52 år og blev gift med sin første kone, da han var i 20’erne. Hun er ikke uddannet, og med hende har han fire børn. Tilbage i gymnasiet havde han en anden kæreste. De mistede dog kontakten, da de hver især fortsatte studier i Europa, og Issaka havde ikke set hende i mere end 20 år, da han vendte tilbage til Niger:
– Jeg mødte en ven, som fortalte mig, at hun også var vendt tilbage. Så jeg kørte med min chauffør hen til hendes kontor og bankede på. Først råbte hun: Jeg har sagt, jeg ikke vil forstyrres! Men da hun åbnede og så mig, tabte hun alt, hvad hun havde i hænderne. Hun inviterede mig hjem, vi begyndte at ses, og så blev vi gift. Efter ikke at have set hinanden i mere 20 år! fortæller Issaka.
– Nu har jeg en kone, der har født mig fire børn, og en kone, som er på mentalt samme sted som mig selv. Jeg har ikke lyst til at få flere børn, og med min nye kone har jeg fået en partner, jeg kan dele alt med.
gehlert@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad