Dialog med andre kan berige os

JENS OLE CHRISTENSEN bruger sin klumme Kirkeligt Set fredag den 15. august til at debattere mit indlæg om dialog i Kristeligt Dagblad den 9. juli. Tak for opmærksomheden!

De to væsentligste punkter i Jens Ole Christensens klumme er, at jeg dels har forvirret ham, dels at jeg, måske bevidst, har udeladt at pege på, at Jesus Kristus er den eneste vej til frelse. Det sidste er så alvorlig en sag, ifølge Jens Ole Christensen, at det, jeg skrev, vist ikke kan være kristendom.

Det første handler om skabelsen. Skabelsen af verden skete ikke en gang for længe siden én gang for alle. Skabelsen sker stadig. Gud er fortsat virksom i verden for at fremme velsignelsen og livet og for at kæmpe mod forbandelsen og døden.Hvordan sker det? Det er den treenige Guds fortsatte værk. Alt blev således skabt gennem Jesus Kristus og alt består ved ham (Kol. 1, 16-17). Og mennesket er Guds medarbejder i skabelsen. Sådan har det været fra Eva og Adams tid. Alle mennesker, der virker for velsignelse og liv, er derfor Guds medarbejdere.

DET ER DERFOR, vi i vores bordbøn og anden bøn takker Gud for gode mennesker, mad, vin, musik, fodbold og ballet.

Hvad så med ateisten og den, der dyrker en anden religion? Er de, måske ganske uvidende om det selv, Guds medarbejdere, når de står i kærlighedens og livets tjeneste? Ja da. Er det ikke god luthersk skabelsesteologi?

Og så til min himmelråbende udeladelse, som ifølge Jens Ole Christensen måske ikke var så bevidst, og derfor alligevel ikke så himmelråbende, eller også var den bevidst, og så står det slemt til. Det er ikke lige til at sige. Derfor spørger Jens Ole Christensen, om det er muligt uden om troen på Kristus at møde Gud som vor kærlige far? Og det mener jeg ikke det er. For den, der har mødt Gud som sin kærlige far, som en nådig og kærlig Gud, har mødt Kristus.