I Guds eget land, USA, er der masser af religion i det offentlige rum – alt for meget, mener den amerikanske religionssociolog Phil Zuckerman. Han er en stor beundrer af de i hans opfattelse ikke-religiøse danskere og det danske velfærdssamfund, som han sætter i kontrast til hjemlandet. Billedet viser et eksempel på, hvordan amerikansk religiøsitet udleves i trafikkulturen. Skiltet her om at læse sin bibel og bede for brandmændene står ved en motorvej – der står også mange andre skilte med kristne budskaber. Mange udstiller også deres tro på streamere bag på bilen. –
- Scanpix.
Bente Clausen |
23. august 2008
Religionssociolog Phil Zuckerman har studeret danskernes tro i over et år. I en ny bog hylder han skandinavernes kulturreligiøsitet, ikke mindst som anledning til kritik af fundamentalistiske kristne i hjemlandet USA. – Jeg vil vise mine landsmænd, at man godt kan uden Gud, siger han
Det er svært at underdrive den amerikanske kulturjøde og religionssociolog Phil Zuckermans begejstring for de skandinaviske lande Danmark og Sverige. Ikke mindst hans opdagelse af, at Gud stort set ingenting fylder i folks bevidsthed. Han mener, at hvis man overhovedet kan kalde skandinaverne for religiøse, så er det en form for kulturreligion – traditioner og ritualer, som ikke inddrager genopstandelse, jomfrufødsler og andre kristne dogmer. Og de få, som er religiøse, betragter det nærmest som en intim betroelse at indrømme det.
Begejstringen bliver bredt ud over 228 sider i bogen ”Samfund uden Gud – en amerikaner ser på religion i Danmark og Sverige”, der udkommer i næste uge.
Phil Zuckerman tilbragte fra sommeren 2005 til sommeren 2006 i især Danmark, men også Sverige, hvor han interviewede mange hundrede danskere og svenskere om deres tro og samtidig underviste som gæsteforsker på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Bogen udgives i både Danmark og USA.
Hvem er bogen stilet til – amerikanere eller skandinaver?
– Absolut til amerikanere. Jeg vil meget gerne fortælle dem, at der findes et alternativ til den stærke religiøsitet, der præger det amerikanske samfund. Jeg siger ikke, at lande partout skal være sekulære. Men jeg vil gerne beskrive for de amerikanere, der siger, at USA skal være religiøst, at der findes en anden vej. Og den findes i Skandinavien. Det ved amerikanerne ikke.
– Jeg er næsten lidt flov over, at bogen også udkommer i Danmark, fordi I jo godt ved, at man kan leve godt i et sekulært samfund. Men i USA er der mange mennesker, som for alvor tror, at man for eksempel kan løse bandeproblemer i storbyer ved at faste!
– Jeg vil gerne aflive idéen om, at religion er en nødvendighed og sige, at man bør kopiere den skandinaviske velfærdsmodel til fordel for alle. Men amerikanerne vil nok mest opfatte Skandinavien som socialistisk.
Når man læser bogen, kan man få den tanke, at den er et meget langt debatindlæg i den amerikanske kulturkamp?
– Det er den også.
Hvis vi nu forestiller os, at det ikke var en religiøs skeptiker, men den konservative tv-prædikant Pat Robertson, som havde besøgt Skandinavien. Hvordan havde bogen så set ud?
– Han ville han nok have ledt efter og fundet de små lommer af stærk kristen tro, der også er i Skandinavien. Og han ville nok også have konkluderet, at det overvældende flertal i befolkningen var en stor, uopdyrket missionsmark!
– Og der er helt sikkert mange ting, han ville finde skrækkeligt. For eksempel at se de afklædte kvinder på stranden om sommeren.
Der er vel også mange kristne i USA, som kæmper mod krig, for de fattige, for sygesikring til alle og for miljøet?
– Ja, det er der. Men jeg glemmer næsten, at der eksisterer trossamfund, som udfører et stort arbejde med at bekæmpe fattigdom, demonstrere mod krig og i det hele taget slås for bedre vilkår og lighed for bunden af det amerikanske samfund.
– De fundamentalistiske røster dominerer totalt i den offentlige debat, og det er dem, jeg vil bekæmpe. Blandt andet var der en amerikansk soldat i Irak, der blev truet på livet af sine soldaterkammerater, fordi han fortalte, at han var ateist. Så der er god grund til at bekæmpe de former for religiøsitet. Så mange med mig har grund til at være rasende, og derfor er de fleste ikke-religiøse amerikanere blevet anti-religiøse. For flertallet af danskere og svenskere fylder religion så lidt i samfundet, at der ikke er grund til at frygte religion, og derfor kan de være nærmest ligeglade.
– Men for mange fattige i USA er religion en trøst. Så jeg argumenterer ikke for at tage religionen fra dem og indføre det sekulære samfund. Tro tjener et formål. Men hvis de fik samme muligheder i livet, som skandinaver har, så ville de ikke have så stort et behov for en stærk tro.
Der er også kulturreligiøse amerikanere, som bruger kirken som socialt samlingssted, for eksempel for at finde netværk når de flytter, hvad amerikanere statistisk gør hvert femte år. Men de vil stadig offentligt udtale, at de tror på de kristne dogmer.
Du finder danskere og svenskere næsten entydigt kulturreligiøse. Men bør du ikke som religionssociolog se på deres handlinger snarere end deres ord. Der er 83 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken?
– Jo. Derfor har jeg også forsøgt at spørge meget dybt ind til, hvad de tror på. Og de tror ikke på Gud eller andre overnaturlige dogmer, selvom de er medlemmer af folkekirken. Svarene går i retning af ”det er en del af traditionen”, ”det gør vi bare” og ”at være medlem af kirken er en del af at være dansker”. Og så vil danskere og svenskere gerne have, at kirken er der, hvis de får brug for den. Den slags forstår troende ikke, de vil nærmest opfatte det som hykleri. For mig betyder det, at jeg ville elske at bo i Skandinavien!
Overidylliserer du ikke de skandinaviske samfund? Der var for år tilbage en indisk antropolog Prakash Reddy, der i begyndelsen af 1990’erne oplevede, at han nærmest frøs over vores ensomhed, at vi ikke tog os af familien og var afvisende over for fremmede?
– Det var der en af mine svenske venner, der også sagde; at jeg var for flink. Selvfølgelig er der problemer i Danmark og Sverige. Men de er bagateller i forhold til problemer alle andre steder. Det kan godt være, at I snyder i skat. Vi gør det bare mere. Og det kan godt være, at I ikke tager godt imod fremmede, men det er vand ved siden af, at der faktisk er amerikanere, der patruljerer ved den amerikanske grænse til Mexico og skyder på fattige mexicanere, der forsøger at komme ind i landet.
– Hvad den indiske antropolog angår, så kom han alene til en lille by. Jeg bosatte mig med familien i Århus og kom hurtigt i kontakt ved hjælp af børnenes skole og med kolleger på Aarhus Universitet. Derfor fik jeg også en helt anden oplevelse end Reddy gjorde.
Du skriver selv lidt om, at der er kommet mange muslimer til landet. En del danskere er begyndt at interessere sig mere for religion. Vil det ændre billedet af Danmark som ikke-religiøst?
– Det vil tiden vise. Det kan gå to veje. Enten vil danskerne blive mere interesserede i deres egen tro, eller også vil de blive endnu mere stolte af de sekulære samfund for at vise, at de i hvert fald ikke tror på så mange dogmer som muslimerne.
Dine interview baserer sig på danskere og svenskere, du har mødt via venner og kolleger, samt en række samtaler med folk, du har mødt i tog, parker og lignende. Er det repræsentativt?
– Ikke nødvendigvis ud fra et strikt statistisk synspunkt. Men jeg mener, at jeg har gjort et kolossalt arbejde for at interviewe så bredt som muligt, og der er i min undersøgelse danskere og svenskere med alle slags uddannelser, alle aldre og mennesker fra både land og by. Så jeg mener, at de mennesker er et spejl af det danske samfund. Det kan være, jeg tager fejl. Så derfor vil jeg da byde al anden forskning i samme emne velkomment.
Du efterlyser også mere forskning i ikke-religiøsitet eller kulturreligiøsitet, fordi du har gennemlæst en række landestatistikker og fundet en stor procentdel af slagsen, som aldrig for alvor kommer til orde i religionsundersøgelser. Hvordan forestiller du dig, man skal gøre det?
– På samme måde, som jeg har gjort. Ved at tage rundt i en række lande og spørge folk, hvad de faktisk tror på og studere, hvordan de praktiserer religion. For eksempel er der mange statistikker, der siger, at irerne er meget religiøse. Men er det sandt, eller er det bare en del af identiteten at være katolik?
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad