En gruppe af nye teologistuderende i Århus sidder sammen og fortæller lidt om sig selv, mens de drikker kaffe og spiser boller. De fleste vil være præster, mens enkelte drømmer om en karriere som forsker. –
- Lars Aarø/Fokus.
IDA KNUDSEN |
26. august 2008
Et nyt hold teologistuderende havde i går deres første dag på studiet. Her mødte de hinanden i små grupper i tutorernes private hjem
Årets nye hold af teologistuderende begyndte i går på universiteterne i Århus og København. Forude venter – ud over en række sprog- og redskabsfag – studier i kristendommens rolle i både fortid og nutid, i samfundet og i enkeltpersoners liv. Studierne i teologi har endnu pladser frie. Kun 97 er optaget, hvor tallet lå på 146 sidste år.
Den manglende interesse har de nye studerende i Århus svært ved at forstå.
En af dem er Eva Elisabeth Houth Nielsen på 19 år, som kommer fra et præstehjem og er godt forberedt med både græsk og latin fra gymnasiet.
– Jeg glæder mig til at fordybe mig i studierne og drømmer om at blive så dygtig, at jeg en dag kan skrive en ph.d. og begynde en karriere som underviser og forsker, siger hun og retter lidt på sin tekop.
Friskbagte boller, kaffe, te og kakao står på bordet. Høje hæle og nystrøgne skjorter, briller og blyanter er fundet frem. Ni unge mennesker sidder i rundkreds i en toværelses lejlighed på Trøjborg i Århus. De har alle sat kryds ved en universitetsuddannelse i teologi.
Flere er teenagere, som er gået lige fra gymnasiet, mens andre er et par år ældre og har været ude i verden og se sig lidt om. En af dem er Hans Nørkjær fra Aulun, som efter gymnasiet tog på højskole og derfra videre til en dansk sømandskirke i det sydlige Spanien, hvor han talte med sømænd om hverdagens små problemer og livets store glæder og sorger.
– Jeg opdagede, at jeg havde gode evner for at få folk til at tale og lade deres bekymringer komme ud. Bagefter kunne jeg give dem gode råd med inspiration fra Bibelen, men jeg kommer ikke med Bibelen i hånden og forsøger at presse dem til at læse i den. Troen skal komme mere naturligt, mener min familie og jeg. Vi er grundtvigianere, og vi sætter mennesket, livet og glæden først, siger han.
Bag en blå kop sidder en pige, Naja, på 22 år, som gerne vil arbejde med mennesker. Ikke i en almindelig folkekirke, nødvendigvis, men gerne på gaden, i hospitalsvæsenet eller i et fængsel.
Og her sidder en pige, Mia, som i et halvt 20-årigt liv har sunget i kirkekor. Først var det kedeligt. Siden kunne hun ikke undvære kirken, og i dag vil hun gerne prædike det kristne budskab. Og så er der Jonathan, som for 10 dage siden opdagede, at der var ledige studiepladser på teologi. Så han meldte sig med et åbent sind. Endelig er der amatørfotografen William og Sune, der er vild med rollespil og teologisk filosofi.
Tilbage hos den ambitiøse Eva Elisabeth Houth Nielsen, som ikke frygter at blive én af de mange, der dropper ud.
– Det er slet ikke faldet mig ind, at jeg ikke skulle kunne lide at læse teologi. Der bliver selvfølgelig meget tid alene med bøgerne, men det skræmmer mig ikke. Tværtimod, siger hun, hvilket Hans Nørkjær supplerer.
– Vi går alle efter fordybelsen og muligheden for at forstå store tænkere. Men jeg er også opmærksom på, at det skal kombineres med et socialt liv på studiet, debat- og læsegrupper, sjov og samvær. Ellers holder man ikke i længden, siger han.
knudsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad